Rigtigt at afbøde krisen gennem investeringer
Det er et helt rigtigt skridt, regeringen tager ved at åbne for flere investeringer i kommunerne og regionerne. Sådan lyder kommentaren fra Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, efter dagens udspil fra regeringen. Udspillet har til formål at øge kommunerne og regionernes anlægsinvesteringer.
- Lige nu gælder det om at holde Danmark så meget i gang som muligt i en tid, hvor vi ellers er nødt til at lægge låg på aktiviteten i samfundet for at dæmpe corona-smitten. Derfor er det nogle helt oplagte skridt, regeringen tager ved at sætte gang i offentlige byggerier rundt i landet. Jeg er glad for, at både kommuner og regioner er parate til at gribe muligheden for at holde private arbejdspladser i gang inden for byggeriet, siger Niklas Praefke.
Regeringen vil blandt andet fjerne anlægsloftet for kommuner og regioner, fremgår det af dagens aftale.
- Hvis vi som samfund griber muligheden rigtigt an, kan vi hjælpe den grønne omstilling på vej. Bygge- og anlægssektoren er et af de områder, hvor der er store klima-gevinster at hente. Hvis kommunerne og regionerne investerer klogt, kan det vise sig at komme hele samfundet til gavn både økonomisk og klimamæssigt de kommende år, siger Niklas Praefke.
Kommunerne og regionerne har i dag bebudet, at de vil fremrykke betalinger for i alt 6,5 milliarder kroner og give mulighed for at forudbetale leverandører.
- Virksomhederne mangler i den grad likviditet. Dagens aftale er en saltvandsindsprøjtning til virksomheder, der kan begynde at se bunden af pengekassen, siger Niklas Praefke.
Kontakter
Niklas PraefkeCheføkonom
Tlf:2428 2452nip@lederne.dkInformation om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Danske virksomheder tager ESG i egen hånd – trods bøvl med data og uklare krav3.6.2025 13:27:53 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtil største danske undersøgelse af ESG-indsatsen blandt danske ledere og virksomheder peger på, at virksomhederne, trods planlagte EU-lempelser, allerede har sat fart på ESG-arbejdet. Men samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er en række store udfordringer, når det gælder om at få sat arbejdet med bæredygtighed i system.
Seniorer får nyt job som aldrig før30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor færre får nyt job, skiller seniorerne sig ud, når de stadigt oftere får ny arbejdsplads.
Styrket partnerskab vil løfte danske virksomheders bæredygtighed7.5.2025 08:04:41 CEST | Pressemeddelelse
EY træder ind i partnerskabet bag det digitale værktøj ESG Profilen sammen med Lederne og Danske Bank. I en tid med en konstant strøm af nye kriser og forandringer er det afgørende, at danske virksomheder får de nødvendige redskaber, så indsatsen for ESG og bæredygtighed ikke drukner i administration og bureaukrati.
Fædres barsel tager fart: Vigtigt skridt mod mere ligestilling11.4.2025 10:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 78 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Politisk mod i ny reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 12:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, LA, Radikale, Konservative og DF præsenterede i dag en aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats. Den omfatter en tiltrængt afbureaukratisering og sikrer samtidig lediges ret til uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum