Dyreværnet tilbyder nødhjælp til COVID-19-ramtes kæledyr

På mindre end to uger har danskernes liv ændret sig markant. COVID -19 truer nu helbredet, fremtiden og hverdagen for mange danskere. Hos Dyreværnet har man oplevet en markant stigning i henvendelser fra kæledyrs-ejere, der er bekymrede for, hvad der vil ske med deres pelsede ven, hvis borgeren bliver indlagt eller alvorligt syg og derfor ikke kan passe sit dyr. Derfor igangsætter Dyreværnet nu et akutberedskab, som et gratis tilbud til de danskere, der risikerer at blive ramt.
- Vi befinder os i en helt særlig situation i denne tid, og som dyreværnsforening må vi hjælpe der, hvor vi kan. Og det er med dyrene, siger Dyreværnets direktør Rikke Christensen-Lee og fortsætter:
- Jeg har fuld forståelse for, at man som borger er bekymret over, hvad der skal ske med ens kæledyr, hvis man bliver syg eller indlagt. Derfor har vi hastevedtaget, at vi nu tilbyder nødhjælp til de kæledyr, som ikke kan passes andetsteds, hvis en akut situation opstår, siger Rikke.
Da det forventes, at en stor del af de borgere, der har eller får behov for hjælp, ikke har mulighed for at transportere dyret, tilbyder Dyreværnet at afhente dyret i ejerens hjem.
- Vi vil naturligvis tage samtlige forholdsregler og følge myndighedernes vejledninger, når vi henter dyr hos ejerne. Dette i respekt for og med hensyn til både vores personale og den borger, vi kommer i berøring med, siger Rikke Christensen-Lee, der også forbeholder sig retten til at ændre i tilbuddet, hvis der kommer et udgangsforbud.
Dyreværnet forbeholder sig retten til at afvise dyr, hvis internaterne er fuldt belagte. Nødhjælpen er landsdækkende, dog undtaget Bornholm samt mindre øer.
For at komme i kontakt med Dyreværnets nødhjælps-beredskab, skal man sende en mail til obs@dyrevaernet.dk eller ringe på tlf. 88 77 40 55.
Dyreværnet er en af Danmarks ældste dyreværnsforening. Foreningen, der blev stiftet i 1898, arbejder ud fra princippet, at alle kæledyr skal have et godt liv.. Med internat i København og i Kolding, tre dyreambulancer og to non profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen tusindvis af dyr hvert eneste år.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt venligst Dyreværnets direktør Rikke Christensen-Lee på tlf. 93392050 eller mail rikke@dyrevaernet.dk
Billeder
Links
Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Kaniner egner sig ikke som kæledyr til børn12.6.2025 07:30:00 CEST | Nyhed
Hos Dyreværnet er der i øjeblikket ekstra fyldt i stalden med kaniner. I maj og juni har Dyreværnet nemlig modtaget i alt 34 kaniner, som ikke fik den nødvendige pleje og omsorg, der hvor de var.
22 racekatte hentet fra uautoriseret opdrætter9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med politiets specialiserede dyrevelfærdsenhed hentede Dyreværnet i april måned i alt 22 racekatte hos en uautoriseret opdrætter på Midt- og Vestsjælland.
Dyreværnet på Roskilde Dyrskue for første gang6.5.2025 07:00:00 CEST | Nyhed
Som led i at udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd skal foreningen for første gang på Dyrskuet i Roskilde i 2025.
Tidl. formand for Dyreværnet Mogens Klausen udnævnt til æresmedlem af foreningen23.4.2025 18:10:17 CEST | Nyhed
Mogens Klausen er dags dato udnævnt til æresmedlem af Dyreværnet efter mere end 50 års tjeneste, bl.a. som mangeårig bestyrelsesformand for foreningen og juridisk rådgiver i forbindelse med arvesager m.v.
Dyreværnet og All Ears arbejder sammen for dyrene2.4.2025 07:00:00 CEST | Nyhed
Dyreværnet har arbejdet sammen med telemarketingvirksomheden All Ears siden 2023. For Dyreværnet har det været vigtigt at finde en partner med samme udgangspunkt og værdisæt, og det handler først og fremmest om at tage aktivt ansvar – og have fokus på samtale fremfor salg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum