Nødherberg åbner i København

Onsdag den 4. december åbner Blå Kors et nødherberg med overnatning og varm mad for hjemløse i København. Herberget har åbent til og med marts 2020. Men der er brug for mange frivillige, hvis herberget skal kunne åbne dørene hver aften.
Fra den 4. december og fire måneder frem slår Blå Kors' værested Grace dørene op for et nødherberg, hvor hjemløse har mulighed for at få et gratis måltid mad, en varm kop kaffe eller the og en sikker seng at sove i.
Det er syvende år i træk, at Grace har et nødherberg i vintermånederne. I år er der 40 sovepladser hver nat.
Grace åbner hver aften dørene kl. 20.00, hvor der serveres aftensmad. Næste morgen bliver der serveret morgenmad kl. 7, og kl. 8 lukkes der ned, så der kan blive klargjort til endnu en aften
"Der er ofte op imod 100 hjemløse til spisning, hvoraf de 40 så også er så heldige at få en varm og tør overnatning," fortæller Sofie Weinreich Engel, der er leder af Grace. Ifølge Sofie Weinreich Engel har tilbuddet stor betydning for de hjemløse.
"Mange af vores hjemløse har store sundhedsproblemer henover vinteren på grund af kulde og regn, hvilket også går ud over deres mentale overskud. Det har derfor enormt stor betydning, at de får et godt måltid mad og kan sove tørt, trygt og varmt om natten. Det gør også en langsigtet forskel, fordi de vil have flere kræfter til at komme ud af hjemløsheden," siger Sofie Weinreich Engel.
Brug for flere frivillige
Nødherberget har åbent alle ugens dage - også i julen. Men for at det kan lade sig gøre, er der brug for 35 frivillige om ugen. Derfor er den helt store opgave lige nu at skaffe flere frivillige.
Som frivillig kan man vælge både aften- og nattevagter. Vagterne ligger fra 19.30 til 22.30, hvor man serverer aftensmad og hygger med de hjemløse og så en nattevagt fra kl. 22.30, hvor man to personer sidder brandvagt, smører sandwich og hygger sig til lyden af 40 sovende hjemløse.
"Vi håber, at der er en masse gode folk, som har lyst til at rive en nat ud af kalenderen for at give hjemløse en varm seng for natten. Det kan for eksempel være studerende, som har mulighed for at lave lektier på en nattevagt, eller man kan tage et maraton med sin yndlingsserie på Netflix," siger Sofie Weinreich Engel.
Det er en stor opgave at finde frivillige nok, men Sofie håber, at det lykkes, så nødherberget kan holde åbent hver nat i de næste fire måneder. Hun appelerer derfor til københavnerne om at give en hjælpende hånd:
"Hvis man tager en nattevagt, er man personligt med til at sikre, at 40 hjemløse rent faktisk får en varm seng at sove i."
Hvis man vil melde sig som frivillig, kan man gøre det via Graces hjemmeside eller komme til informationsmøde for nye frivillige den 3. december kl. 17.30-18.30.
Adresse: Kingos kirken, Bragesgade 35, 2200 København N.
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Værested byder på julemiddag for 100 gæster12.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Donation fra Spar Vest Fonden og lokal opbakning skaber julestemning og fællesskab for brugerne af Den Blå Viol i Skive.
Blå Kors åbner gratis økonomisk rådgivning i Skive1.12.2025 07:26:07 CET | Pressemeddelelse
Tilbuddet tager udgangspunkt i værestedet Den Blå Viol og skal hjælpe borgere i Skive med at få overblik over økonomi og gæld.
Nyt familienetværk åbner i Fredericia27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Michaelis, som holder opstartsfest torsdag den 4. december kl. 16-19. Netværket er et partnerskab mellem Sct. Michaelis Kirke og Blå Kors Danmark.
Nyt projekt skal hjælpe flere børn fra hjem med alkoholmisbrug25.11.2025 09:32:19 CET | Pressemeddelelse
Barnets Blå Hus i Vejle har fået en donation fra Spar Nord Fonden til et nyt formidlingsprojekt, som skal nedbryde tabu og hjælpe endnu flere børn fra Vejle og omegn, der vokser op i familier med alkoholmisbrug.
Ny trist rekord: Over 23.000 familier har søgt julehjælp21.11.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kontanthjælpsreform og dyrere dagligvarer rammer de mest udsatte familier hårdt, lyder det fra Blå Kors Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
