Københavns Kommune klar med nødpasning
Københavns Kommune er nu klar med en plan for nødpasning, som træder i kraft fra mandag den 16. marts. Der bliver opretholdt nødpasning af børn for de forældre, der skal på arbejde for at holde samfundet i gang.
Opfordringen er meget klar: Man holder børnene hjemme i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre – og der er nødpasning, for dem, der ikke har andre muligheder.
“Ved at lukke institutioner, skoler og steder, hvor mange mennesker mødes, er det håbet, at vi kan undgå at smitte hinanden - og undgå at udsætte vores svage og syge for smitte. Det er det helt overordnede mål. Samtidig skal vi sikre, at de forældre, der skal på arbejde og ikke har andre muligheder, kan få passet deres børn på en god og tryg måde,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christiensen.
I København vil der være daginstituioner åbne i alle dele af byen. Forældre skal hurtigst muligt melde ind til deres egen institution eller skole, hvis de har et pasningsbehov. Institutionen eller skolen vil fortælle, hvor børnene skal møde ind mandag. Børnene bliver tilbudt pasning i nærområdet, hvor der så vidt muligt bliver taget hensyn til det enkelte barns behov.
“Det er klart, at de forældre, som har en vital samfundsmæssig funktion, skal kunne tage på arbejde og være trygge ved, at deres børn har en god dag i institutionen. Samtidig skal vi sende så mange ansatte hjem som overhovedet muligt for at begrænse smitten. Derfor vil hverdagen blive anderledes, men jeg kan garantere, at vi gør alt, hvad vi kan for at komme så godt som muligt igennem den her tid,” siger Jesper Christensen.
Nødpasning gælder som udgangpunkt børn op til og med 3. klasse samt børn med særlige behov op til 18 år. Er der helt særlige situationer for andre børn, kan forældrene tage fat i deres skoleleder eller lederen af daginstitutionen.
Skolearbejdet hjemme
Folkeskolerne er lukkede fra mandag og 14 dage frem. Regeringens mål er, at eleverne skal have så meget undervisning som muligt i den periode, hvor man ikke skal møde fysisk op på sin skole. Skolerne vil melde ud på AULA, hvordan undervisning bliver tilrettelagt for de enkelte klasser.
”Der er rigtig gode muligheder for at give eleverne på alle klassetrin en god undervisning, mens skolerne er lukkede. De fleste har adgang til computer og internet, og skolerne vil være opmærksomme på, at alle får det materiale, de har brug for. Vi er særligt opmærksomme på de mindre ressourcestærke familier, som kan få brug for ekstra støtte til undervisningen, og jeg vil generelt opfordre alle til at være opmærksomme på klassekammerater eller andre, der har brug for støtte,” siger Jesper Christensen.
Hvis man har brug for nødpasning, skal man kontakte sin institutions- eller skoleleder. Der vil løbede blive informeret via AULA, KBH Barn og på kk.dk
Kontakter
Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen, via pressechef Martin Hein på mobil 41 85 14 83 eller lh7q@buf.kk.dk
Information om Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fakta
Institutioner og skoler i Københavns Kommune holder lukket fra mandag d. 16. marts. Vi planlægger at åbne igen d. 30. marts. Hvis der sker ændringer, eller der kommer nye informationer, kan forældrene holde sig opdaterede på KbhBarn, AULA og på kk.dk.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
OL-ånden flytter ind på amagerskoler: Skole OL-finalen starter i morgen16.6.2025 14:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Skole OL-finalen er igen tilbage i København efter en årrække i Jylland, og næsten 8000 skoleelever fra hele landet skal de kommende fire dage dyste på Sundby Idrætspark på Amager. Frivillige kræfter og to amagerskoler har sikret overnatning for de mange tilrejsende finalister.
Nyt initiativ giver Københavns 7. klasser indblik i fremtidens arbejdspladser10.6.2025 10:48:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni fyldes København af omkring 4.000 nysgerrige 7.-klasseselever, der forlader klasselokalet for at opleve arbejdspladser rundt om i byen. Erhvervsdagen 2025 – inspireret af Kulturnatten og Motionsdagen – skal give eleverne et hands-on indblik i forskellige brancher og styrke koblingen mellem skole og erhvervsliv.
I København er vi godt i gang med at sikre høj kvalitet i byens dagtilbud23.5.2025 10:39:57 CEST | Pressemeddelelse
I København har vi høje ambitioner for den pædagogiske kvalitet, og vi ser derfor VIVE og EVA’s nye undersøgelse af kvaliteten i kommunale daginstitutioner som en tydelig bekræftelse af behovet for det arbejde, vi allerede gør for at styrke kvaliteten i hovedstadens daginstitutioner.
I dag spiser skoleelever første måltid fra nyt kæmpekøkken20.5.2025 12:33:13 CEST | Pressemeddelelse
Da tusindvis af københavnske skoleelever i dag satte sig til frokost, var det ikke bare dagens ret, de fik serveret – det var den allerførste, der er produceret i skolemadordningen EAT’s nye storkøkken.
Københavns første sidste skoledagsfestival løber af stablen på fredag14.5.2025 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
For at give folkeskolens afgangselever en tryg og festlig afslutning inviterer Københavns Kommune og UngEnrgi til byens første sidste skoledagsfestival – et pilotprojekt og alkoholfrit alternativ til uformelle fejringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum