Lolland Kommune

Lolland Kommune er klar til at løfte sine opgaver

Del
Corona-epidemien har udviklet sig voldsomt gennem den seneste uge, og alvoren er blevet understreget med regeringens nye tiltag.

Behovet for at forsinke smittespredning og undgå overbelastning af sundhedsvæsenet kommer til at påvirke alle dele af Lolland Kommune. Medarbejdere skal udføre deres arbejde på en ny måde, og borgere vil opleve, at tilbud er lukket ned.

Borgmester Holger Schou Rasmussen siger:

Der er ingen tvivl om, at situationen er meget alvorlig. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at Lolland Kommune er klar til at løfte de opgaver, som vi nu står over for. Jeg oplever dagligt en organisation, der løfter en kæmpe opgave ved at arbejde professionelt og systematisk.

Regeringen har hele tiden understreget, at vi ikke skal gå i panik – vi skal handle. Det er også sådan, vi går til arbejdet i Lolland Kommune. Jeg ved, at alle medarbejdere er klar til at gøre deres del, og jeg vil gerne appellere til jer om at udvise fleksibilitet, hvis I bliver bedt om at bidrage til andre opgaver, end I plejer.

Det er klart, at der hviler et særligt ansvar på medarbejderne i ældreplejen og sundhedssektoren. Jeg vil gerne allerede nu fremhæve deres ro og dedikation. Jeg ved, at vi kommer til at trække store veksler på jer i de kommende dage og uger. Jeg er dybt taknemmelig for, at I er der for vores ældre og udsatte medborgere.

Den enkeltes handlinger har konsekvenser for vores mulighed for at løse den fælles opgave, og jeg vil gerne understrege, at vi alle har et ansvar for at følge myndighedernes anvisninger. Jeg forventer, at alle på Lolland uden undtagelse bakker op om de tiltag, der nu sættes i værk.

Følg med på www.lolland.dk/corona og www.coronasmitte.dk for seneste nyt, regler og retningslinjer. Information rettet mod Lolland Kommunes medarbejdere findes på www.lolland.dk/medarbejder

Nøgleord

Kontakter

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye