
KOBOTS leverer 200 byggerobotter til STARK
Byggemarkedskæden STARK og robotvirksomheden KOBOTS i Odense har sammen udarbejdet en ambitiøs handlingsplan for at få mindst 200 robotter ud på de danske byggepladser allerede her i 2020. I 2021 ventes en firedobling.
Visionen vinder gehør hos fibergipsproducenten James Hardie, der derfor lancerer tilskæring efter mål af Fermacells fibergips på byggepladserne med løsningen ”Prefab On Site”. Denne service tilbyder James Hardie ved at entrere med STARK og KOBOTS, der stiller Amigoer til disposition for tømrerne.
Dermed behøver tømrere ikke længere stå og råbe målene på den næste Fermacell-plade til deres makker på byggepladsen mere. Nu kan de bare sige til mester, at han skal leje eller købe en Amigo-robot hos STARK – og så klarer Amigo automatisk tilskæringen af pladerne i tilpas sikkerhedsafstand.
Det nye samarbejde udmønter sig også i, at hele byggebranchen kan opleve Amigo live hver dag fra den 10.-13. marts 2020, når messen Byggeri 2020 løber af stablen i Fredericia. Her vil KOBOTS demonstrere tilskæringsrobotten og svare på spørgsmål på James Hardies stand E6905.
”Den stemmestyrede robot Amigo fra KOBOTS er utrolig interessant for STARK, og vi har nu eneforhandlingen af de to modeller 912 og 925, som er tilpasset henholdsvis en standard Fermacell pladestørrelse 90x120, og en standard gipsplade til byggepladserne 90x250. I mange år er der sket meget lidt forandring i arbejdsmetoder og værktøjer på byggepladsen. Men nu rykker det for alvor, fordi vi kan lære robotterne at gøre det, vi ikke selv er bygget til at kunne holde til,” konstaterer national salgsdirektør for STARK, Søren Lysemose.
En fordel at være først
Amigoerne kommer til at blive solgt igennem alle STARKS byggecentre i Danmark og Grønland, men de bliver også tilbudt via STARKS byggesælgere, der byder på projekter i hele Danmark. Desuden skal byggerobotter bidrage til at booste STARKS udlejningsforretning, som Henrik Osbæck er ansvarlig for.
”I STARK Udlejning har nu fået vores robotter i sortimentet, så håndværksmestre kan prøve robotteknologien af nu og senere købe robotten. Det er et genialt produkt, og det bliver fantastisk at være de første, der kan tilbyde tilskæringsrobotter til byggebranchen, ” konstaterer Henrik Osbæck.
STARK Udlejning fik overdraget de første Amigo-robotter i slutningen af februar, hvor der blev givet en omfangsrig introduktion til og gennemgang af Amigo 925. STARK Udlejning tilbyder udlejning af Amigo-robotter allerede ugen efter lanceringen af verdensnyheden på messen i Fredericia.
Hos robotvirksomheden KOBOTS er man i fuld gang med forberedelserne til det nye samarbejde:
”Vi har valgt STARK som distributør på det danske marked, da STARK har været utrolig proaktive og initiativrige for at blive vores partner her i Danmark. Her i KOBOTS har vi set på behovet og interessen fra markedet, som er massiv. Vi har dog valgt at lade os begrænse af vores egen kapacitet her i år nul, da vi er ved at skabe et solidt fundament, så vores kunder får de bedst mulige produkter, og ikke mindst bedst mulig service. Dette fundament er utrolig vigtigt, da vi skal op på knap 1000 robotter allerede i 2021, og de forhandlinger, som vi lige nu fører med store udenlandske distributører og materialeproducenter, bekræfter os kun i, at vi bør kunne nå vores ambitiøse mål,” siger CCO i KOBOTS, Jacob Sohrabi Niclassen.
Tre gange hurtigere
Den nye tilskæringsrobot medvirker til et mere effektivt byggeri med kortere byggetid, færre fejl og mindre materialespild. Med Amigo kan én tømrer via en app kommunikere med den stemmestyrede tilskæringsrobot, der efter præcise, korte instrukser leverer millimeterpræcise skæringer af alle slags plader, så tømreren blot skal sætte pladerne op. Samtidig reducerer Amigo markant de menneskelige fejl, som fører fejlskæringer og materialespild. Og resultaterne er ikke til at tage fejl af: Der opnås en effektivitetsforøgelse på op til 350 %.
Tilskæringsrobotten 912 vejer samlet ca. 47 kilo og efter reglerne kan robotten transporteres i tre enheder á maksimum 16 kilo for eksempel i en trailer. Håndværkerne kan samle robotten ude på byggepladsen på under 10 minutter. Og så kan den automatiske tilskæring af eksempelvis gipsplader begynde.
Erhvervsskolerne er også klar til KOBOTS
KOBOTS’ robotter er også på vej ind på erhvervsskolerne, som ønsker at sikre, at fremtidens tømrere bliver uddannet i de nyeste teknologier til byggeri. De første Amigo-robotter er allerede på vej ud til to erhvervsskoler.
”De unge mennesker står over for nogle store beslutninger, og nu får de muligheden for at tage en erhvervsuddannelse, hvor de kan få et værktøj, som rent faktisk hjælper dem med at blive mindre nedslidte. Vi vil gerne vise de unge, at de kan arbejde med spændende teknologier og blive langt mere effektive endda med mindre fysisk indsats. Det er jo fedt”, siger Lars Matthiesen, Videncenterchef for Automation og Robotteknologi ved Syddansk Erhvervsskole, der får sin første AMIGO 925 allerede 1. april 2020.
Nøgleord
Kontakter
Jacob Sohrabi NiclassenChief Commercial Officer, Kobots – Voice Responsive Robotics
Tlf:3048 6574.jsn@kobots.dkPeter HartvigsenCEO, Kobots – Voice Responsive Robotics
Tlf:29243075ph@kobots.dkBilleder


Links
Information om Grouleff Communications
Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications
Robotter og andre nye teknologier kan give Djurslands mere end 75 fremstillingsvirksomheder nye superkræfter31.10.2022 14:02:32 CET | Pressemeddelelse
Det gælder om at digitalisere og automatisere sig ud af nogle af krisens mange udfordringer – men også at fokusere på opgradering af robot- og teknologikompetencer i produktionsvirksomhederne. Derfor inviterer organisationen Business Djursland til konkret erfaringsudveksling og ny inspiration med eventen Made by Djursland 2022.
Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News
Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.
Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse
Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.
Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse
Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.
PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed
Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.