Turbine Forlaget A/S

(Gen)læs Missers klummer fra Stiften

Del
Marianne Misser døde af brystkræft i 2016, men takket være hendes mand, Hans Petersen, og hendes gode barndomsven, Niels Gandrup, udkommer hendes morsomme og underfundige klummer om livet og døden nu i bogform. ”Livets burde leves baglæns” er titlen på bogen, der udkommer d. 6. marts.

Gennem fire år var Marianne Misser blandt de faste klummeskribenter på Aarhus Stiftstidende. Hendes klummer om livet blev hurtigt et af avisens populære elementer. Marianne Missers livsglæde skinnede tydeligt igennem, når hun skrev sine finurlige og tankevækkende klummer om forskellige aspekter ved livet og døden. Inspirationen til klummerne fandt Marianne Misser i hjemmet og blandt de mennesker, hun delte livet med. Anekdoter fra barndommen i Juelsminde eller hverdagen i Mårslet kunne blive afsæt for en klumme, der både kunne sætte gang i tankerne hos læserne og kalde smilet frem. Men også sygdom og andre af livets skyggesider blev vendt i klummer, der dermed kan sætte livet i perspektiv.

Nu er 43 af de bedste klummer blevet samlet og redigeret af Niels Gandrup, og Hans Petersen. Bogen er krydret med nogle af Marianne Missers tegninger, for hendes talent rakte længere end det skrevne ord.

Udgivelsen er blevet mulig takket være en donation fra Schurs Støttefond og Marianne Missers efterladte har valgt at donere deres del af overskuddet fra salget til Kræftens Bekæmpelse.

Fakta om bogen:

Titel: Livet burde leves baglæns
Forfatter: Marianne Misser + Niels Gandrup & Hans Petersen (red.)
Forlag: TURBINE
ISBN: 9788740661224
Sidetal: 108 sider
Vejl. pris: 149,95 kr.
Udkommer d. 6. marts 2020

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Turbine Forlaget A/S

Turbine Forlaget A/S
Turbine Forlaget A/S
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C

86 12 79 16https://turbine.dk/

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye