Mange huse i Midt- og Vestjylland har dårlige energimærker

I Lemvig har 1.622 enfamiliehuse et dårligt energimærke (D-G). Det svarer til 73 procent af alle energimærkede enfamiliehuse i kommunen. I Struer og Skive kommuner gælder det for næsten to ud af tre af de energimærkede huse. Mens det i Herning, Viborg, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner er mellem 54 og 58 procent af husene, der er i dårlig energimæssig stand.

Holstebro Kommune skiller sig lidt mere positivt ud. Her har halvdelen af enfamiliehusene et godt energimærke (A-C).

- Desværre er rigtig mange boligejere tilbageholdende med at energirenovere. Isolering af lofter, gulve og mure, nye tætte vinduer og døre med videre er ellers et stort plus for både pengepungen og klimaet, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Meget at spare
Dansk Byggeris analyse viser, at hvis et enkelt gennemsnitshus på 140 kvadratmeter med energimærke G bliver forbedret et hop opad til F, vil man kunne reducere udledningen af CO2 med mellem et og fem ton hvert år, afhængig af hvordan huset bliver opvarmet.

- Som husejer kan man altså gøre en stor forskel for miljøet ved at energirenovere sin bolig. Samtidig er det en god investering. En analyse fra Copenhagen Economics viser, at en bedre energiklasse gør et hus på 100 kvadratmeter cirka 50.000 kr. mere værd. Oven i kommer de penge, man sparer på varme. Så der burde ikke være så stor tøven, siger Michael H. Nielsen.

En beregning fra analysen, lavet i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, viser, at hvis alle enfamiliehuse i Danmark får rykket deres energimærke ét skridt op, fx fra energimærke D til C, vil man reducere udledningen af CO2 med 940.000 ton om året. Det svarer til omkring 3,3 procent af den reduktion af klimagasser, som Danmark mangler for at nå sit klimamål i 2030.

- En måde at gøre det mere attraktivt at energirenovere boligen kan være at ændre håndværkerfradraget, så den enkelte boligejer kan lægge fradrag fra flere år sammen og bruge dem på én gang til en større investering i klimavenlige forbedringer. Samtidig bør energimærkerne også moderniseres i takt med, at der bliver udviklet nye energivenlige løsninger, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.