Danske Skoleelever, De Lærerstuderende og Sex & Samfund: Børnene taber, når vi ikke uddanner lærere i normkritik
Evalueringen af Faget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som blev offentliggjort for præcist et år siden, viser, at kun en fjerdedel af de lærere, der har undervist i seksualundervisning i grundskolen, føler sig fagligt godt klædt på til at varetage undervisningen, og kun 13 % af de adspurgte lærere, som har undervist i seksualundervisning, har gennemført et seksualundervisningskursus på læreruddannelsen.
Og derfor duer det ikke, at seksualundervisningen ligger som et frivilligt kursus på læreruddannelsen. Det er en kæmpe udfordring, at vi i 2020 står med en læreruddannelse, som reelt ikke klæder fremtidens lærere på til at undervise i den virkelighed, som de lærerstuderende kommer ud til på skolerne efter endt uddannelse, lyder det samstemmende fra de tre organisationer.
Thea Enevoldsen, Formand for Danske Skoleelever siger:
- Det er vigtigt at pointere, at seksualundervisning i grundskolen er mere og andet end kondomrulning på et kosteskaft. Og lærens rolle i at sikre, at eleverne i skolen rummes og trives, som dem de er, skal sikres hele året, ikke blot i Uge Sex. Det handler om at spotte, når elever mobbes med deres krop og når elever udskammes for at være den, de er. Det handler om at læreren har trygheden i at undervise børn i et fag, hvor store og vigtige emner som selvværd, identitet og venskab hurtigt kan komme på tavlen.
Rasmus Holme, Forperson i Lærerstuderendes Landskreds siger:
- Normkritik skal være en del af læreruddannelsens didaktiske og pædagogiske grundlag i både undervisningsfagene og de pædagogiske fag, så fremtidens skolelærere bliver rustet til at levere normkritisk praksis og understøtte inkluderende fællesskaber. Fremtidens folkeskolelærere skal være bevidste om repræsentation i forhold til fx køn, etnicitet, seksualitet og baggrund i deres valg af pensum i alle skolens fag og sikre, at alle børn i alle dele af skolens hverdag føler, at der aktivt bliver skabt plads til dem.
Bjarne B. Christensen, Generalsekretær i Sex & Samfund, siger:
- Selvom en stor del af løsningen findes på læreruddannelsen, så er det bestemt ikke nok i sig selv. Derfor handler det også om det miljø, som venter de kommende lærere ude på skolerne. Hvordan skal man undervise i seksualundervisning, hvis der ikke er timer til faget, hvis skoleledelsen ikke er bevidste om fagets omfang, hvis lærerne ikke får mulighed for efteruddannelse eller hvis der ikke er en ældre lærer med erfaring i seksualundervisning at spørge til råd? Der er behov for at styrke den ledelsesmæssige organisering og ansvarsfordeling i relation til seksualundervisning på de enkelte skoler. I hver kommune skal der stilles krav om udarbejdelse og iværksættelse af en lokal plan for seksualundervisning på skolerne, og seksualundervisningen skal styrkes ved at afsætte et minimum af faste timer til undervisningen.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt:
- Formand for Danske Skoleelever Thea Enevoldsen på tlf. 60 40 20 00 eller formand@skoleelever.dk
- Forperson for Lærerstuderendes Rasmus Holme på tlf. 30 92 55 15 eller LLforperson@dlf.org
- Generalsekretær i Sex & Samfund Bjarne B. Christensen på tlf. 27 29 03 09 eller bbc@sexogsamfund.dk
- Thea Gregersen, presseansvarlig i Sex & Samfund, mobil 29 71 42 22, mail tg@sexogsamfund.dk
Information om Sex & Samfund
Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.
Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.
Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.
Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Barnevognsmarch 2025: Gå for verdens mødre i ti danske byer7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Globalt dør 712 kvinder hver dag i forbindelse med graviditet og fødsel. Derfor går hundredvis af forældre og børn med i Barnevognsmarchen 2025 for at støtte kampen mod mødredødelighed. Det foregår på Mors Dag d. 11. maj i Aalborg, Frederikssund, Helsingør, Hillerød, Jyllinge, København, Roskilde, Skanderborg, Vejle og Ølstykke. For hver deltager går 100 kroner til sagen.
Uge Sex 2025: Halvdelen af unge oplever, at deres udseende er adgangsbillet til fællesskabet – for mange holdes uden for3.2.2025 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af børn og unge mener, at udseendet spiller en stor rolle for at blive accepteret i skolen. Over ni ud af ti har oplevet, at der tales grimt om andres kroppe eller udseende. Den konstante bedømmelse presser børn og unge til at yde kropskontrol og undgå sociale aktiviteter. Derfor sætter Sex & Samfunds kampagne Uge Sex i år fokus på, hvordan vi gør op med kropskontrollen og skaber mere inkluderende fællesskaber.
Danmark skal styrke sin indsats for global sundhed – for verdens og Danmarks egen skyld5.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen for Global Sundhed lancerer i dag rapporten A Prescription for Global Health med 19 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan genindtage en ledende rolle inden for global sundhed. Ekspertgruppen foreslår i rapporten, at Danmark bygger videre på sine styrkepositioner, gentænker sin tilgang og bevæger sig fra at være donor til en ligeværdig partner i en verden præget af komplekse kriser.
Sex & Samfund: Henvendelser om sexsygdomme topper i januar – husk at bruge kondom i juletiden26.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På Sex & Samfunds rådgivningsportal Sexlinien stiller flest unge spørgsmål om sexsygdomme i januar. Med den nye julekampagne ’Hårde pakker – en indpakningsguide til årets vigtigste julegave’ håber Sex & Samfund at kunne huske flere unge på også at bruge kondom i juletiden.
Ny ekspertgruppe skal styrke Danmarks rolle i global sundhed27.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række førende eksperter skal komme med deres anbefalinger til, hvordan Danmark kan blive en stærkere spiller på den globale sundhedsscene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum