Dit tandkød sladrer om din kost
De fleste kender historien om, at slik og søde sager øger risikoen for huller i tænderne. Nu peger et nyt forskningsresultat på, at sukkerholdig kost også kan fremme sygdomme i tandkødet.
Resultaterne stammer fra en kritisk gennemgang af litteraturen på området inden for de seneste 50 år, og er netop offentliggjort i det internationale tidsskrift Journal of Oral Microbiology.
”Sukker har traditionelt set ikke været forbundet med udvikling af tandkødssygdomme. Ganske vist foreslog to amerikanske forskere i 1970erne, at kost rig på kulhydrater kunne være en fælles risikofaktor for både tandsygdomme og inflammatoriske sygdomme som diabetes, fedme og hjertesygdomme, men denne viden gik i glemmebogen,” fortæller professor Bente Nyvad fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for forskningen.
”I dag er der bred enighed om, at de nævnte sygdomme er forbundet med et højt sukkerindtag. Men man har manglet en hypotese, der kunne sammenkæde og forklare de to store tandsygdomme, caries og parodontitis,” fortæller hun.
I arbejdet er forskerne netop kommet frem til en fælles hypotese for udviklingen af huller i tænderne og betændelsestilstande i tandkødet. Hypotesen tager udgangspunkt i de biokemiske processer, der finder sted i tandbelægningerne, når man tilfører rigelige mængder næring til bakterierne, især når man spiser sukker.
”Vi genopliver med andre ord den ’glemte’ hypotese om, at sukker kan fremme både huller i tænderne og sygdomme i tandkødet,” siger Bente Nyvad.
Forskerne antager, at tandkødssygdomme forårsaget af sukker tilhører gruppen af inflammatoriske sygdomme på linje med diabetes, fedme og hjertesygdom.
"Vi bør fortsat prioritere sunde kostvaner højt, hvis vi ønsker at skåne befolkningen for dyre behandlinger i sundhedsvæsenet," siger Bente Nyvad.
Bag om resultatet
- Studiet bygger på en kritisk systematisk analyse af litteraturen på området.
- Samarbejdspartner i projektet er professor Nobuhiro Takahashi fra Tohuku University i Japan.
- Studiet er finansieret af et forskningslegat The Yngve Ericson Research Prize for Preventive Odontology.
- Den videnskabelige artikel Integrated hypothesis of dental caries and periodontal diseases er offentliggjort i Journal of Oral Microbiology.
Kontakt
Professor, dr. odont. Bente Nyvad
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Mobil: 24 64 35 11
Mail:nyvad@dent.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Tidlig pubertet øger risiko for overvægt senere i livet for piger19.5.2025 09:13:01 CEST | Pressemeddelelse
Unikt dansk langtidsstudie med over 136.000 målinger afslører sammenhængen mellem pubertetsudvikling og vægt gennem ungdommen.
Health får ny klinisk lærestolsprofessor i ortopædkirurgi15.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ole Rahbek er nyansat klinisk lærestolsprofessor i ortopædkirurgi ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Afdeling for Ortopædkirurgi på Aarhus Universitetshospital. Han tiltræder stillingen den 1. september 2025.
Mangel på D-vitamin er forbundet med øget risiko for ADHD, skizofreni og autisme15.5.2025 11:51:13 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet finder i hidtil største studie klar sammenhæng mellem lavt D-vitaminniveau hos nyfødte og senere udvikling af ADHD, skizofreni og autisme.
Health-forsker fremmer diversitet i forskningsmiljøet15.5.2025 11:50:37 CEST | Pressemeddelelse
Professor Lene Niemann Nejsum fra Aarhus Universitet modtager Lundbeckfondens diversitetspris for sit engagerede arbejde med at skabe et inkluderende og mangfoldigt forskningsmiljø i sin forskningsgruppe.
Ny doktor vil forbedre behandlingen af bugspytkirtelkræft15.5.2025 10:13:26 CEST | Pressemeddelelse
Jakob Kirkegård er læge, lektor og nu også doktor på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital. Han har netop opnået doktorgraden i kirurgisk behandling af bugspytkirtelkræft – en af de mest dødbringende kræftformer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum