Health får ny klinisk lærestolsprofessor i ortopædkirurgi
Ole Rahbek er nyansat klinisk lærestolsprofessor i ortopædkirurgi ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Afdeling for Ortopædkirurgi på Aarhus Universitetshospital. Han tiltræder stillingen den 1. september 2025.

Ole Rahbek er speciallæge i ortopædkirurgi og internationalt anerkendt for sin forskning i børneortopædi, dvs. behandling af lidelser og skader i bevægeapparatet hos børn og unge. Han arbejder blandt andet med metoder til at styre knoglers vækst, forbedre screeningen for hoftedysplasi hos spædbørn og udvikle digitale løsninger, der kan lette hverdagen for familier med børn med handicap.
”Min forskning skal komme både patienter, familier og sundhedsvæsenet til gavn. Stillingen som klinisk lærestolsprofessor styrker mine muligheder for at samle forskning, undervisning og klinik i et fælles fagligt fokus og skabe nationale samarbejder baseret på solid evidens,” siger han.
Ole Rahbek er i øjeblikket involveret i flere forskningsprojekter, som blandt andet har til formål at udvikle implantater til styret vækst, implementere PFD-ultralyd til screening og udvikle digitale støtteværktøjer til pårørende. Derudover arbejder han på at etablere landsdækkende multicenterstudier i børneortopædi, for eksempel med fokus på behandling af underarmsbrud.
Som klinisk lærestolsprofessor vil han desuden styrke undervisningen i børneortopædi på Aarhus Universitet ved at skabe bedre rammer for integration af ny forskning, tværfagligt samarbejde og innovative læringsformer på alle niveauer – fra medicinstuderende til speciallæger.
Kontakt
Klinisk lærestolsprofessor og speciallæge Ole Rahbek
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Ortopædkirurgi
Telefon: 61 46 14 55
Mail: ole0rahbek@gmail.com
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Aarhus Universitet informerer 140.000 deltagere i forskningsprojektet iPSYCH20.6.2025 11:46:30 CEST | Pressemeddelelse
Forskerne i iPSYCH har foretaget genetiske analyser af hælblodprøver fra en stor gruppe danskere, som nu får besked om deres deltagelse i projektet.
Kan kartofler være med til at behandle knogleskader hos kræftpatienter?19.6.2025 10:55:45 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Kasia Gurzawska-Comis fra Aarhus Universitet står i spidsen for et stort internationalt forskningsprojekt, der skal forebygge og behandle alvorlige bivirkninger ved knoglepåvirkende medicin hos kræftpatienter. Projektet får en EU Horizon-bevilling på godt 63 mio. kr. Heraf går 7,8 mio. kr. til Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Overvægt ændrer drenges DNA-udtryk – og rammer deres børn18.6.2025 11:21:28 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie viser, at drenges overvægt i puberteten øger risikoen for astma og lungeproblemer hos deres fremtidige børn.
Adjungeret professor styrker forskning i infektionssygdomme og folkesundhed17.6.2025 11:21:31 CEST | Pressemeddelelse
Eyal Oren er ny adjungeret professor i epidemiologi på Institut for Klinisk Medicin og Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA) på Aarhus Universitet. Udnævnelsen markerer starten på et tættere samarbejde mellem Aarhus Universitet og San Diego State University i Californien.
Ny professor i rygkirurgi er den første af sin slags i Danmark17.6.2025 11:16:44 CEST | Pressemeddelelse
Mikkel Mylius Rasmussen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Afdeling for Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital er udnævnt til klinisk professor i neurokirurgiske rygsygdomme – som den første inden for sit felt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum