Færre boliger får højspændingsledning tæt på i nyt forslag til linjeføring

285 husstande har modtaget et brev fra Energinet om, at et nyt forslag til linjeføring af 400 kilovolt-forbindelsen mellem Endrup og grænsen offentliggøres i dag kl. 9.På den nordlige strækning af den nye højspændingsforbindelse i Vestjylland blev det nye forslag offentliggjort i slutningen af november sidste år.
I september skrev Energinet til alle borgere i det projektområde, som den nye elforbindelse mellem Endrup og grænsen skal placeres indenfor, og opfordrede dem til at sende bemærkninger til forslaget til linjeføring. Samtidig inviterede Energinet de borgere, der kunne blive særligt påvirket af linjeføringen, til dialogmøder.
- Vi har haft en god dialog med de borgere, som har deltaget på vores dialogmøder, eller som har ringet og skrevet til os. Borgernes forslag har givet os indblik i, hvad der betyder noget for et lokalområde og for den enkelte, siger Christian Jensen, projektleder fra Energinet.
Færre ulemper for flere
125 borgere gav kommentarer og indsendte ønsker til justeringer af det første forslag til linjeføring mellem Endrup og grænsen.
- I vores arbejde med at justere linjeføringen har vi lagt vægt på, at det nye forslag samlet set skulle give færre ulemper for borgerne og tage flere individuelle hensyn end det oprindelige forslag. Det er lykkedes mange steder, men vi har desværre ikke kunnet undgå, at det nye forslag giver større ulemper for enkelte borgere. Derfor opfordrer vi igen de berørte borgere til at indsende deres kommentarer, inden vi lægger sidste hånd på forslaget til linjeføring. Og vi vil rigtig gerne have tilkendegivelser af, hvilket af de fremlagte forslag man bedst kan leve med, siger Christian Jensen.
På ca. halvdelen af den 75 kilometer lange strækning er der forslag om forholdsvis markante ændringer af linjeføringen. Desuden er der på enkelte strækninger forslag om mere beskedne ændringer.
Energinet sender endeligt forslag til Miljøstyrelsen
Når fristen for bemærkninger til det nye forslag er udløbet den 12. februar, fastlægger Energinet et endeligt forslag til linjeføring, som forventes offentliggjort i slutningen af februar.
Forslaget sendes til Miljøstyrelsen, som har ansvar for at myndighedsbehandle projektet. Myndighedsbehandlingen indebærer, at der kan komme ændringer i linjeføringen.
I løbet af sensommeren 2020 sender Miljøstyrelsen Miljøkonsekvensrapporten i offentlig høring. Her har borgerne igen mulighed for at kommentere linjeføringen.
Kontakt:
Projektleder, Christian Jensen 23 33 86 36
Pressekonsulent, Anne Bjerregaard Bang 24 28 61 14
Billeder

Links
Information om Energinet
De væsentligste ændringsforslag
- I området mellem Bramming, Sejstrup og Jernved foreslås linjeføringen flyttet længere mod øst, da denne linjeføring vil betyde, at færre boliger kommer indenfor 280 meter-zonen, hvilket er påpeget af flere borgere.
- Mellem Gredstedbro og Ribe er det nye forslag til linjeføring lagt længere mod øst på baggrund af ønsker fra flere borgere.
- Ved Ribe Biogasanlæg foreslås kablet og den tilhørende kabelovergangsstation flyttet mod øst, så der er plads til den planlagte udvidelse af biogasanlægget.
- Ved Øster Gasse foreslås linjeføringen flyttet længere mod øst på baggrund af ønsker fra flere borgere.
- Syd for Bredebro foreslås ledningen at knække mod syd lidt tidligere i en lidt mere vestlig linjeføring på baggrund af ønsker fra flere borgere.
- I det nye forslag til linjeføring indgår ca. 1 kilometer ekstra kabellægning på strækningen mellem Rørkær og Sæd for at friholde det uberørte, flade landskab nord for Sæd for tekniske anlæg.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Længere sagsbehandlingstider, længere leveringstider og stigende priser udfordrer fortsat Energinets anlægsprojekter13.6.2025 10:02:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets klima- og energiordførerne fik onsdag seneste status på udbygning af eltransmissionsnettet i Danmark. Der er de seneste år lave mange tiltag for at sætte tempoet op og sikre rettidig udbygning, men der er stadig brug for at tage nye og flere værktøjer i brug, hvis elnettet skal følge trit med den grønne omstilling.
Energinet vil sænke elforbrugernes tariffer med op mod 10 procent og lægge loft på frem mod 20304.6.2025 12:07:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre stabile, langsigtede rammevilkår for virksomheder og energiforbrugere, vil Energinet nu sænke tarifferne med op mod 10 procent fra 2026 og samtidig sikre, at tarifniveauet frem mod 2030 ikke stiger. Beslutningen kræver endelig godkendelse hos Energinets bestyrelse og hos Forsyningstilsynet, hvilket forventes efter sommerferien.
Højspændingskabler erstatter luftledninger og forskønner landskabet på Midtsjælland21.5.2025 14:21:44 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende år påbegynder Energinet en ny 132 kV kabelforbindelse i jorden mellem Torslunde i Holbæk Kommune og Kirkeskovgård i Lejre Kommune. Det betyder, at gamle højspændingsmaster og luftledninger på strækningen bliver fjernet – til gavn for både landskabet og elnettets kapacitet og fremtidssikring.
Forsinkelser i genberegning af reduceret afgift for elvarmekunder med forbrug over 4000 kWh2.5.2025 15:30:50 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af en udtalelse fra Skattestyrelsen er Energinet i gang med at ændre metoden for beregning af reduceret elafgift til elvarmekunder. Arbejdet tager dog længere tid end først antaget.
Renoveringen af 400 kilovolt elforbindelsen på tværs af Sjælland nærmer sig hovedstadsområdet25.4.2025 08:57:29 CEST | Pressemeddelelse
Den vigtige højspændingsforbindelse, der løber fra Asnæsværket i Kalundborg til Bjæverskov og videre til Hovegård ved Ballerup, er i gang med at blive renoveret. Forbindelsen får bl.a. skiftet master og ledninger. Næste fase af vedligeholdelsesarbejdet fra Bjæverskov til Høje Taastrup går for alvor i gang til maj 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum