Kritik af hastelovgivning og forligsnorm: Kommission foreslår nye tiltag i Folketinget
Når Demokratikommissionen nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd onsdag den 22. januar fremlægger sine anbefalinger til et styrket dansk demokrati i Landstingssalen, handler flere af forslagene om at styrke de parlamentariske processer.
Kommissionen kritiserer i sin nye betænkning nemlig både forhastet lovgivning og de faldgruber, der er ved den ellers ofte anerkendte forligstradition i Folketinget.
Når ikke at få hverdagens eksperter med på råd
”Kommissionen mener, at det er problematisk, når lovgivning hastes igennem. Den store hastighed betyder nemlig, at man ikke på ordentlig vis får inddraget de borgere, virksomheder, myndigheder og civilsamfundsaktører, der skal leve efter lovene og reglerne,” siger generalsekretær for Røde Kors, Anders Ladekarl, der er medlem af Demokratikommissionen.
Peter Munk Christiansen, som også er medlem af Demokratikommissionen og til dagligt er institutleder på Statskundskab ved Aarhus Universitet er enig:
”Den store hast ser vi også med korte høringsfrister, hvor mange organisationer ikke kan nå at give deres input i det beslutningsforberedende arbejde. Det er trods alt dem, der er hverdagens eksperter. Og ikke nok med det, så er eksempelvis høringsprocesserne for bekendtgørelser ofte utilgængelige og uigennemskuelige for de organisationer, der ikke har store lobby-muskler.”
Det forhastede lovarbejde vil Demokratikommissionen komme til livs ved at indføre en ny parlamentarisk praksis, nemlig genbehandling af hastelovgivning.
I betænkningen argumenterer Demokratikommissionen derfor for, at der ”etableres klausuler i den hastebehandlede lovgivning, som præciserer, at loven som udgangspunkt altid skal genbehandles med tre behandlinger og vedtages igen inden for 12 måneder.” Det skal ske med det formål at sikre gennemskuelighed i lovgivningsarbejdet.
Forligsnormen har også sine mangler
Forligsnormen i Folketinget, hvor forligspartnere fastlægger hovedindholdet af større reformer, har visse fordele, når man via brede flertal sikrer stabilitet og parlamentarisk fremdrift. Men den har også sine mangler, mener medlemmerne af Demokratikommissionen.
”På den anden side har udbredelsen af forligsnormen også medført en indsnævret involvering af interessenter i den politiske proces. Fordi forhandlingerne ikke foregår i udvalg eller i folketingssalen, men i ministerierne med en begrænset mængde partier i forligskredsen, udelukker det visse partier samt borgerne og civilsamfundet fra at yde tilstrækkelig indflydelse. Kommissionen mener, at det er vigtigt, at vi både fastholder et effektivt og handlekraftigt folkestyre, og at der tages hensyn til, at lovene og beslutningerne forankres bredt,” skriver kommissionen i sin betænkning.
Netop derfor foreslår Demokratikommissionen at indføre såkaldte solnedgangsklausuler i forligene, forklarer DUFs formand Chris Preuss, formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der har taget initiativ til Demokratikommissionen.
”Kommissionen ønsker at sikre større inddragelse i lovarbejdet, både med tanke på de partier, der ikke er en del af forligskredsen, og på de organisationer og andre aktører, der gerne vil påvirke lovarbejdet. Derfor foreslår kommissionen, at forligene tidsbegrænses og udløber automatisk, medmindre man bliver enige om at forlænge. Ved større reformer skal der indbygges en udløbsdato for forliget, så forligskredsen automatisk genåbnes med fastlagte mellemrum,” siger Chris Preuss.
Forslagene om genbehandling af hastelove og solnedgangsklausuler for forlig er blot to af mange forslag, som kommissionens 23 medlemmer over det seneste års tid er blevet enige om skal med i kommissionens betænkning – uanset at alle medlemmer ikke nødvendigvis er enige i alle forslag.
Medlemmerne kommer fra partier, medier, civilsamfund, universiteter m.m. Tværgående chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Altinget og Mandag Morgen har været formand for Demokratikommissionen. Kommissionens betænkning offentliggøres onsdag kl. 13 ved et arrangement i Landstingssalen på Christiansborg.
Nøgleord
Kontakter
Chris Preuss, formand for DUF, tlf. 22 88 99 96
Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, tlf. 22 60 02 60
Peter Munk Christiansen, institutleder på Statskundskab ved Aarhus Universitet, tlf. 30 11 53 40
Lisbeth Knudsen, formand for Demokratikommissionen, tlf. 21 41 00 00
Jakob Esmann, pressekonsulent i DUF, 60 20 14 14, jes@duf.dk
Billeder
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Gentofte Kommune vinder 2. pladsen om at blive Årets Ungdomskommune 202528.2.2025 11:38:39 CET | Pressemeddelelse
Gentofte Kommune vinder i år 2. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune. Det er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler prisen, som har eksisteret siden 2006, til den kommune, der gør en særlig indsats for det gode ungdomsliv. De seneste år har DUF ligeledes hædret 2. og 3. pladsen, fordi flere kommuner gør et særligt indtryk og et godt stykke arbejde med at sikre unge gode kommuner at være en del af.
Billund Kommune tager 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 14:49:29 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år prisen til Årets Ungdomskommune til en kommune, der gør noget særlig for unge. Billund Kommune vinder årets 3. plads for indsatser, der inddragger børn og unge i beslutninger om eget liv.
Helsingør Kommune er Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 09:42:28 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler prisen som Årets Ungdomskommune 2025 til Helsingør Kommune. Dommerpanelet tildeler kommunen prisen for at arbejde for at skabe stærke fællesskaber for unge.
Lærerstuderende er ny næstforperson i Dansk Ungdoms Fællesråd7.12.2024 14:55:38 CET | Pressemeddelelse
Afgående forperson for landets lærerstuderende, Anneline Larsen er i weekenden blevet valgt som næstforperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som er en paraplyorganisation for 78 frivillige børne- og ungeorganisationer.
DUF: Fire nye ungdomsdelegater klar til at repræsentere danske unge i FN28.11.2024 10:32:43 CET | Pressemeddelelse
Emilia, Aksel, Mette og Emely er udpeget af DUF til at være Danmarks nye ungdomsdelegater til FN. De deltager i FN-topmøder og repræsenterer danske unge i de vigtigste globale spørgsmål om demokrati, klima, jobskabelse og ligestilling. Danmark har i alt otte ungdomsdelegater til FN, hvor halvdelen bliver skiftet ud hvert år. De fire nye ungdomsdelegater tiltræder den 1. januar 2025 og har mandatet til udgangen af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum