
Victoria fra Bagedysten sammensætter specialkage til fordel for børn på flugt

Bagedystens Victoria Askjær, der med sin spontane og direkte facon charmerede sig lige ind i hjertet på børn og voksne, står i centrum for en ny stor indsamling til fordel for børn på flugt.
Den 29-årige alenemor og mesterbager har udviklet en specialkage i samarbejde med Konditorbager. Kagen sælges fra den 20. januar over hele landet i Konditorbagers 51 butikker. For hver solgte kage går der fem kroner til Danmarks Indsamlingen.
– Jeg har selv to små børn og ved, hvor meget det betyder for et barn at kunne føle sig tryg. At være på flugt må være noget af det mest utrygge, et barn kan opleve. Det gør dem magtesløse. De har brug for, at der er nogle, der passer på dem og hjælper dem med at tilegne sig de redskaber, de skal bruge resten af livet, siger Victoria Askjær, der konkret står bag sammensætningen af kagen i form af de smage og elementer, der indgår i den.
Håber på over 200.000 kroner
Kagen sælges under overskriften ”god smag for en god sag”, og Victoria Askjær håber på, at initiativet kan indbringe på den gode side af 200.000 kroner, hvilket Konditorbagers direktør, Morten Lapholm, vurderer er et realistisk bud.
Kagen består af en mazarinbund penslet med fin mørk chokolade, æblekompot med et tvist af citron og kardemomme, omkredset af en hvid chokolademousse lavet på den fineste hvide belgiske chokolade. På toppen er kagen pyntet med marengstoppe, den samme hvide belgiske chokolade som i moussen og strimler af citronskal.
– Jeg har allerede bagt den masser af gange, og jeg kan sige så meget, at mine drenge elsker den. Men I må vente lidt endnu med at smage den, siger Victoria med et glimt i øjet.
Ved siden af sine bageprojekter arbejder Victoria stadig indenfor det socialpædagogiske område på et bosted på Viborg-egnen. Tiden lige efter optagelserne i juli brugte hun til at komme på plads i hverdagen igen, hvilket hun nød meget, for hun er ikke skabt til at være konstant midtpunkt, som hun udtrykker det.
– Jeg så kager overalt i den periode og fandt inspiration i de mest pudsige ting, der ikke altid havde så meget at gøre med bagværk. Nu foregår det i et andet tempo, og det er rart. Så må vi se, hvad fremtiden byder på området. Jeg er åben for input og god til at være sammen med andre mennesker, og det skal jeg holde fast i – dét og muligheden for at være kreativ.
Lokale bagere følger Victoria
Victoria Askjærs kage bliver solgt over hele landet hos Konditorbagers butikker fra den 20. januar. De lokale bagere, der laver alt deres brød fra bunden, bager kagen efter Victorias anvisninger.
– Efter personligt at have set og smagt Victorias forslag er jeg sikker på, at kagen bliver et velgørenhedshit i januar. Vi prioriterer kvalitet og smag meget højt, og det lever den til fulde op til, siger direktør Morten Lapholm.
Danmarks Indsamlingen 2020 går til børn på flugt. Bag indsamlingen står 12 humanitære organisationer og DR. Danmarks Indsamlingen har fundet sted siden 2007 og har i alt indsamlet mere end 1 milliard kroner gennem årene. Vanen tro afsluttes indsamlingen med et stort live TV-show, der i år finder sted lørdag den 1. februar.
Nøgleord
Kontakter
Victoria Askjær
Deltager i den store Bagedyst 2019 (fik en flot 2. plads)
(+45) 51 76 99 78
victoria.askjaer@gmail.com
Morten Lapholm
CEO, Konditorbager
(+45) 20 45 57 48
morten@konditorbager.dk
Jesper Gothard Jensen
Markedsføringsansvarlig, KonditorBager
(+45) 31 90 05 63
jesper@konditorbager.dk
Billeder


Links
Information om KonditorBager A/S
KonditorBager er en kæde af 51 butikker fordelt over hele landet. Bagerkæden blev startet i 1977, og udvalget har siden fulgt med tiden uden at gå på kompromis med håndværkskvaliteten. Konceptet indebærer også bagerbrød og konditorkager i én og samme butik. www.konditorbager.dk
Følg pressemeddelelser fra KonditorBager A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KonditorBager A/S
Danskerne vil have lokale råvarer i bagværket – nu skal æblerne bruges17.9.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere vælger lokalt producerede råvarer, og danske bagerier har taget tendensen til sig. Med fokus på sæsonens frugt går stor bagerkæde nu all-in på æbler, og konditor giver inspiration til æblekagebagning.
Danskerne skruer op for kvaliteten og går amok i konditorkager25.6.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Under COVID-19 er vores kagetrang taget betydeligt til, og vi er blevet mere kvalitetsbevidste. Hos landsdækkende bagerkæde har efterspørgslen og interessen for de finere konditorkager nu nået nye højder.
KonditorBager giver brød efterspurgt vitaminindsprøjtning26.3.2021 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at knap hver 5. dansker, der ikke tager vitamintilskud, har mangel på D-vitamin. Nu anvender KonditorBager specialudviklet gær med D-vitamin i deres brød.
Konditorchef guider: Sådan bager du dette års fastelavnsbollehit11.2.2021 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den klassiske fastelavnsbolle med flødeskum kan give selv den mest rutinerede konditor grå hår. KonditorBagers chefkonditor guider dig med professionelle tips til at bage fastelavnsbollen over dem alle.
Vi køber flere kager under corona26.1.2021 09:35:25 CET | Pressemeddelelse
Kagesalget er strøget i vejret under corona melder landsdækkende kæde. Mere hjemmetid har vækket lysten til både snitter, cremelinser og skærekage.