Gratis event om arv på Utzon i Aalborg
En Yougov-undersøgelse foretaget for UNICEF Danmark tidligere i år, viser at fire ud af fem danskere vil have det okay med at skulle afstå 10% af en arv, hvis andelen skulle gå til en velgørende organisation, som den afdøde havde besluttet at donere penge til. Med det budskab i ryggen lancerer UNICEF Danmark nu kampagnen: Giv din arv liv. Det indebærer et arrangement på Utzons i Aalborg, hvor generalsekretær i UNICEF, Karen Hækkerup, samt advokat Lis Sørensen vil holde oplæg, samt svare på spørgsmål fra salen.
”Vi tror på, at danskerne er klar til at tale om døden. Tale om, hvad der skal ske med vores ting, ejendele og penge, når vi engang ikke er her mere,” siger generalsekretær i UNICEF Danmark, Karen Hækkerup.
Siden UNICEF startede med at sætte fokus på arv og testamente i 2015, har mindst 65 personer skrevet os ind i deres testamente. Mindst, fordi det vel at mærke, er 65 personer som vi kender til. Statistikkerne siger, at der er cirka dobbelt så mange der skriver UNICEF ind i deres testamenter. Det er en enorm stigning fra nul i 2014 til et testamente i 2015, og nu altså 65.
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fortæller, at tingene har ændret sig, når det kommer til at gøre en forskel – også når vi ikke er her længere. “Fortidens ældre” var bekymrede over om der var nok. Der skulle helst være noget til familien, når man stillede træskoene. “Nutidens ældre” er mere optagede af at få levet. De er jo vokset op med forældre, der vendte 5-ørerene. "Fremtidens ældre” længes efter at gøre en forskel. At have sat et præg på noget, gjort en forskel i verden og måske endda blive savnet,” siger hun.
Det har længe været tabubelagt at tale om døden, og ikke mindst arv, testamente og penge. ”Men i UNICEF oplever vi, at der nu er rum til det. Der er plads til, at vi tager den snak med vores børn, og ser en svær snak i øjnene,” siger Karen Hækkerup, og henviser til YouGov-analysen, der også viser at 81 % svarer, at de ville respektere den afdødes valg.
Ifølge Anne Skare er Den økonomiske arv er for nogen ikke så nødvendig som den har været. ”At give til velgørende formål er en trend vi tror på vokser - af mange årsager. Verden bliver større, vi er mere bevidste om hvad der findes af problemer deruden, og ønsker at gøre noget ved det.”
Det glæder Karen Hækkerup fra UNICEF sig over.
”Vi kan konstatere, at vi oftere og oftere bliver nævnt i generøse danskeres testamenter, og at folk efterlader en stadig større del af deres arv til os. Det kan vi se effekten af, for vi kan se hvordan alle verdens børn får gavn af helt almindelige danskeres generøsitet,” siger Karen Hækkerup.
I løbet af de år, hvor vi har haft fokus på arv, har vi oplevet en udvikling i befolkningen, hvor det er blevet nemmere at tale om arv og testamente. Fra en periode, hvor mange var meget berøringsangste over for emnet, er det blevet nemmere at tale om i dag. Det kan vi se på f.eks. de programmer med arv som tema på TV, der formentlig har været med til at forme denne kulturændring.
”Vi håber at flere og flere danskere vil give deres arv liv. Liv til børn, der ellers ikke arver noget som helst, men som på grund af generøse danskere, får mulighed for at leve et værdigt og godt liv. Det er det, der er kernen i kampagnen – Giv din arv liv,” afslutter Karen Hækkerup.
For yderligere information eller forespørgsler om interivews med Karen Hækkerup – kontakt pressechef i UNICEF Danmark, Peter Lind på tlf. 30531916 eller pllind@unicef.dk
For yderligere information eller forespørgsler om interivews med Anne Skare Nielsen – kontakt Anne på tlf. 61799002 eller anne@universalfuturist.com
Kontakter
Pressechef Peter Lykke Lind. Tlf. 30531916, mail: pllind@unicef.dk
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Rettigheder i rygsækken – ny kampagneuge vil styrke trivsel og fællesskaber i skolen3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres Rettighedsstafetten; en ny, årligt tilbagevendende kampagneuge i uge 38, der skal få flere børn til at kende deres egne og andres rettigheder. Bag tiltaget står Børnerådet, UNICEF Danmark, Danske Skoleelever, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og De Anbragtes Vilkår.
Over 50.000 børn dræbt eller såret i Gaza: UNICEF advarer om ubegribelige rædsler28.5.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Over 50.000 børn er ifølge rapporter blevet dræbt eller såret i Gaza siden oktober 2023. ’Børnene betaler prisen for en krig uden nåde’; lyder det fra UNICEF.
DSV og UNICEF udvider partnerskab med øget fokus på humanitær indsats for børn26.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En udvidelse af partnerskabet mellem DSV og UNICEF vil betyde flere flytransporter til katastroferamte områder og øge adgangen til vitale forsyninger for børn over hele verden.
Børns ret til leg skal ikke gemmes væk21.5.2025 13:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Børn og voksne i hele Danmark inviteres til gemmeleg på FN’s Internationale Dag for Leg
UNICEF: Børns trivsel i verdens rigeste lande er faldet markant efter COVID-19-pandemien14.5.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
COVID 19-pandemien forværrede nogle i forvejen bekymrende tendenser blandt børn og unge i verdens rigeste lande: de klarer sig dårligere i skolen, flere er overvægtige, og generelt er de mindre tilfredse med deres liv. Sammenlignet med andre lande udmærker Danmark sig ved at være ét af de bedste lande at være barn i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum