Lønmodtagere vil have individuelle fremfor centrale lønforhandlinger

Resultatet er et stærkt signal til forhandlingsparterne, når forårets overenskomstforhandlinger for mere end 600.000 privatansatte skydes i gang onsdag. Det sker efter samme opskrift som de sidste hundrede år med centrale forhandlinger langt væk fra den enkelte lønmodtagers egen indflydelse. Men en stor del af lønmodtagerne efterlyser nu langt større indflydelse på egne vilkår og mere individuelt ansvar i forhold til deres løn- og arbejdsforhold, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase.

”Lønmodtagerne på fremtidens arbejdsmarked er mere individorienterede og mindre kollektivt anlagt end under det gamle industrisamfund. Resultaterne sætter forårets centrale overenskomstforhandlinger i et nyt perspektiv og bør føre til overvejelser om, hvorvidt den nuværende forhandlingsmodel imødekommer den stigende efterspørgsel på individuelle forhandlinger og indflydelse på egen løn og arbejdsvilkår,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Blot 27 procent af alle lønmodtagere mener, at efter- og videreuddannelse er noget, som fagforeninger og arbejdsgiverforeninger skal forhandle og tilrettelægge mulighederne for. Således vil 60 procent hellere selv aftale efter- og videreuddannelse med deres egen arbejdsgiver, viser undersøgelsen.

”Arbejdsmarkedet er under forandring, og øjensynligt smuldrer opbakningen til de kollektive overenskomster. Ønsket om nytænkning bør tages alvorligt. En stor gruppe lønmodtagere vil hellere selv forhandle deres løn og arbejdsforhold end at være underlagt de fælles overenskomster. Derfor bør der i en fremtidssikret version af den danske model skabes langt større muligheder for og accept af individuelle aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere uden om de traditionelle og centralt forhandlede overenskomster,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Social dumping løses ikke med overenskomstaftaler

Et af de store temaer ved forårets forhandlinger er social dumping. Men heller ikke her finder lønmodtagerne, at løsningen skal findes ved overenskomstaftaler. Kun 38 procent mener, at udfordringerne med social dumping på arbejdsmarkedet skal løses som i dag via overenskomster mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne. Faktisk peger 39 procent i stedet på indførelse af lovbestemt mindsteløn som løsningen på social dumping.

”Udfordringerne med social dumping kan godt løses via lovbestemt mindsteløn. På trods af, at politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere tuder os ørerne fulde af, at lovbestemt mindsteløn nærmest er velfærdssamfundets undergang, så har lønmodtagerne ikke nogen berøringsangst over for den mulighed. Det er på tide, at vi sagligt drøfter muligheden for at sikre et ordentligt økonomisk bundniveau og komme det grå arbejdsmarked til livs ved indførelse af en lovbestemt mindsteløn fremfor at fortsætte med troen på frivillige overenskomstaftaler som i dag, der helt åbenlyst ikke løser problemet,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

En stor andel af lønmodtagerne efterlyser større indflydelse og mere ansvar i forhold til deres løn og arbejdsvilkår. Samtidig arbejder flere danskere uden overenskomst. Alene på det voksende ”fremtidens arbejdsmarked” falder op mod 300.000 i den såkaldte tredje gruppe uden for de nuværende systemer, vurderede Skatterådet sidste år.

”Den traditionelle fagbevægelse har taget monopol på at forhandle centrale overenskomster med arbejdsiverorganisationer. Det foregår hen over hovedet på langt de fleste lønmodtagere, der har fået frataget ansvaret for at påvirke og forhandle egen løn og arbejdsvilkår. Noget tyder på, at den forhandlingsmodel hører til det gamle industrisamfund. En kollektiv overenskomstaftale er tilsyneladende kun tilfredsstillende for under halvdelen af lønmodtagerne i den private sektor,” siger Karsten Mølgaard Jensen.