
Københavnerne bor dyrt og småt, jyderne bor stort og flot
Fortæl mig dit postnummer, og jeg skal fortælle dig, hvor mange kvadratmeter du bor på. En ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at der er stor forskel på, hvor mange kvadratmeter danskerne har til rådighed.
I København og i omegnskommunerne bor danskerne på færrest kvadratmeter. Fx 40,1 m2 i København, 41 m2 i Hvidovre og 43 m2 i Tårnby. I Jylland er der til gengæld plads til større armbevægelser. Fx i den jyske hovedstad Aarhus har hver indbygger i gennemsnit 45,8 m2, i Thisted 63,5 m2 og i Tønder 64,8 m2.
- Kort sagt kan man sige, at københavnerne bor dyrt og småt, mens jyderne bor stort og flot. Boligarealet per person hænger sammen med efterspørgslen på boliger i lokalområdet. En større efterspørgsel presser kvadratmeterprisen op, og det sætter en grænse for, hvor stor en bolig, man har råd til at købe. Og så har husstandsindkomsten, den gennemsnitlige familiestørrelse i de enkelte kommuner samt til- og fraflytninger mellem kommunerne naturligvis også betydning. Hver måned kommer der i gennemsnit 800 til 900 nye indbyggere til København, men antallet af nye boliger følger ikke med, og det presser prisen op og antallet af kvadratmeter per indbygger ned, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard.
Øboerne derimod har flest kvadratmeter til rådighed. På fx Samsø har beboerne i gennemsnit 74,5 m2 per person, på Ærø 73,3 m2 og på Læsø 72,3 m2
København er for sent ude
I perioden 2010-2019 er antallet af indbyggere i København vokset med 95.000, mens Aarhus som Danmarks næststørste by er vokset med cirka 39.300 indbyggere.
- I Aarhus og i andre storbyer som Odense og Aalborg har man i langt højere grad formået at bygge de nødvendige boliger i samme tempo som antallet af indbyggere er steget, mens København er kommet alt for sent ud af starthullerne, siger Jacob Hangaard.
Hvis antallet af boliger i København skulle have fulgt den samme procentvise vækst som kommunens befolkning, skulle der have været bygget 52.000 boliger i stedet for de cirka 24.000 boliger, kommunen er vokset med i perioden 2010-2019.
- Lidt firkantet sagt burde der i løbet af de seneste ni år have været bygget op imod 28.000 flere boliger i København, og netop det afspejler sig også i boligpriserne i dag, siger Jacob Hangaard.
Mens boligpriserne i København på særligt lejligheder er steget, er det gennemsnitlige boligareal per person faldet med 2,1 m2 i perioden 2010 til 2019. På landsplan er det til gengæld steget med knap én kvadratmeter.
Kontakter
Økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Jacob Hangaard, telefon 61 66 53 58
Pressekonsulent i Dansk Byggeri Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65
Links
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.