FOA vinder principiel lønsag over KL
19.12.2019 15:01:31 CET | FOA | Pressemeddelelse
En pædagogmedhjælper får efter en principiel dom i Arbejdsretten nu efterbetalt 47.258 kroner af Vesthimmerlands Kommune. Medhjælperen blev ved en fejl i kommunen aldrig indplaceret korrekt i lønsystemet. Afgørelsen får nu stor betydning for en række lignende sager om forkert udbetalt løn, siger FOAs chefjurist.
”Vi er meget, meget glade for afgørelsen,” siger chefjurist Ettie Trier Petersen fra FOA.
”Dagens dom slår fast, at en medarbejder har ret til at gå ud fra, at den løn, der udbetales fra arbejdsgiver, er korrekt. Det betyder, at krav på efterbetaling af løn først bortfalder på grund af forældelse efter 10 år, hvis medarbejderen har modtaget for lidt i løn på grund af en fejl fra arbejdsgivers side, og medarbejderen ikke har opdaget fejlen,” siger hun.
Sagen blev rejst af FOA i 2016 mod pædagogmedhjælperens arbejdsgiver Vesthimmerlands Kommune, som i en årrække havde udbetalt en for lav løn til pædagogmedhjælperen på grund af en indtastningsfejl. Det betød, at hun ikke automatisk steg i løn i forhold til hendes anciennitet, som det ellers fremgik af overenskomsten.
Kommunen, som blev støttet af KL i Arbejdsretten, mente, at de kun skulle efterbetale fem år tilbage i tiden fra kravet blev rejst i 2016 – og man ville altså ikke efterbetale skyldig løn for perioden før 2011.
”Arbejdsretten slår fast, at man som lønmodtager ikke skal straffes for ikke at opdage, at man er forkert placeret i lønsystemet og derved gå glip af manglende lønkroner,” siger Ettie Trier Petersen.
FOAs sejr i Arbejdsretten kan få stor betydning for både nuværende og fremtidige sager, forklarer Ettie Trier Petersen.
”Vi har lige nu omkring 40 sager liggende, som bliver påvirket af denne afgørelse, og som tvinger arbejdsgiverne til at følge lovgivningen i forhold til forældelsesfristen,” siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger: Ettie Trier Petersen, telefon 5123 3391
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Mona Striib om ny regering: Jeg ånder lettet op2.6.2026 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter at danskerne har ventet 69 dage, har firkløverregeringen nu fremlagt sit grundlag. For FOAs formand udløser det både stor lettelse og store forventninger.
Ny rundspørge: Halvdelen af de velfærdsansatte føler sig utilstrækkelige på jobbet1.6.2026 09:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at utilstrækkelighed, dårlig samvittighed og for lav bemanding præger arbejdsmiljøet blandt FOA’s medlemmer.
Velfærdens Talent 100 hyldes på Christiansborg19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største velfærdstalenter er fundet. Det markerer PenSam og FOA med en fejring af de 100 unge mennesker på Christiansborg d. 20. maj 2026.
Stress og pres udfordrer velfærdens ledere – og velfærden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
God ledelse er en forudsætning for, at vi lykkes i velfærden. I det lys er det alarmerende, hvor hårdt pressede på arbejdsmiljø og trivsel, velfærdsfagenes ledere er i ny undersøgelse.
Ny undersøgelse afslører udviklingen i ældreplejen: Mindre samvær og mere arbejdspres7.5.2026 09:44:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse dokumenterer en klar udvikling i ældreplejen. Nærvær og personlig kontakt viger for øget arbejdspres. Udviklingen bekymrer de ansatte, som frygter at svigte borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
