Stor donation til børneområdet på Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater har netop søsat en omfangsrig børnestrategi, der skal medvirke til at sikre, at alle har lige adgang til kunst og kulturarv fra den øverste hylde, og tilbyde markant flere børn i Danmark gode oplevelser med den klassiske scenekunst.
Derfor er Det Kongelige Teater glade for opbakningen fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, som muliggør, at Det Kongelige Teater allerede fra næste sæson kan lancere et centralt tiltag i strategien: Værtskab i børnehøjde, der henover de kommende år vil ændre måden, børn møder Det Kongelige Teater på.
I løbet af de kommende sæsoner kan man i Det Kongelige Teaters huse møde lyslevende figurer i alskens størrelser og former, der skal tage imod alle børn med kulørt og nærværende værtskab i verdensklasse og introducere dem til scenekunsten på en måde, der ikke er set før.
”Det er utroligt glædeligt, at Aage og Johanne Louis-Hansens Fond de kommende år så markant bakker op om ambitionen om at gøre Det Kongelige Teater endnu mere inviterende for børn. Med fondens donation i ryggen, kan vi nu udvikle og lancere initiativer, der sætter børns dannelse, kreativitet og trivsel gennem kunsten allerøverst på dagsordenen. Det er et ansvar, vi som nationalscene er optaget af at tage på os,” siger Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater.
De nyudviklede værtsfigurer bliver helt særlige ambassadører for, at man i børnenes Kongelige Teater selv er med til at skabe magien og mærke den i hele kroppen før, under og efter forestillingen.
”At give børn mulighed for gode teateroplevelser er væsentligt. Det er i høj grad gennem disse oplevelser, at vi bygger den næste generations lyst til at komme i teatret. Det er derfor med stor glæde, at Aage og Johanne Louis-Hansens Fond støtter Det Kongelige Teaters treårige udviklingsprojekt, som vi tror, vil udbrede teatermagi og fremme børnefantasi ved at lade fysiske og digitale fantasifigurer åbne teaterforestillinger for børn," siger fondens bestyrelsesformand Niels Peter Louis-Hansen.
Nøgleord
Kontakter
Christian BækholmPR og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 20149646chba@kglteater.dkInformation om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
Forår og opera mødes i det fri i maj1.5.2025 12:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.
Bournonville åbner ballet28.4.2025 11:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum