Regeringen nedsætter ydelseskommission
Regeringen har nedsat en Ydelseskommission til at gentænke kontanthjælpssystemet, som også omfatter integrationsydelsen, og finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.
Det nye kontanthjælpssystem skal balancere en række hensyn, og de hensyn sætter retningen for Ydelseskommissionens arbejde. Der skal være en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, og der skal tages hensyn til børnefamilier, så børnene vokser op under rimelige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.
Samtidig skal der være en tilskyndelse til at forsikre sig gennem en a-kasse, og princippet om ret og pligt skal være et bærende element. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og bidrage i det omfang, det er muligt.
Endelig skal det fortsat være sådan, at man ikke kan komme til Danmark og få fuld kontanthjælp fra første dag. Der skal være en fornuftig sammenhæng mellem ret til offentlige ydelser og bidrag til det danske samfund.
Ydelseskommissionen får Torben Tranæs, professor og forskningsdirektør i VIVE, medlem af Det Økonomiske Råds Formandskab, som formand. Torben Tranæs er en af Danmarks fremmeste forskere på området.
Ud over formanden består Ydelseskommissionen af fem personer med bredt sammensatte kompetencer på det social- og beskæftigelsespolitiske område. Det drejer sig om:
- Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune
- Jon Kvist, professor, Roskilde Universitet
- Jytte Andersen, tidligere minister og tidligere medlem af Folketinget
- Lisbeth Pedersen, forsknings- og analysechef, VIVE
- Mette Ejrnæs, professor i økonomi, Københavns Universitet
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Det sociale sikkerhedsnet, som er fundamentet for det danske velfærdssamfund, er sat under pres. Prisen for den tidligere regerings kontanthjælpsloft har været høj – og for høj for børnene i familier, der har været ramt af loftet. Børn i Danmark skal vokse op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. Og det skal et nyt kontanthjælpssystem understøtte. Men løsningen er heller ikke bare at fjerne kontanthjælpsloftet, uden at erstatte det med noget andet. For kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse, og der skal være en mærkbar forskel på at være på kontanthjælp og i arbejde. Det er det diabolske dilemma, som Ydelseskommissionen skal hjælpe regeringen med at løse i det kommende år.
Formand for Ydelseskommissionen, Torben Tranæs, siger:
- Kommissionen står over for en meget spændende og relevant opgave, hvor vi skal komme med vores bud på et nyt ydelsessystem, der både har fokus på børnefamiliernes økonomi, og at der er en gevinst ved at arbejde. Jeg glæder mig til sammen med de andre medlemmer, at vi får arbejdet os ned i problemstillingerne på kontanthjælpsområdet.
Ydelseskommissionen skal se på alle ydelser, som personer i kontanthjælpssystemet kan modtage. Det drejer sig om:
- Forsørgelsesydelser: kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse
- Løbende tillægsydelser som fx boligsikring, særlig støtte og børnetilskud.
- Enkeltydelser som fx hjælp til tandbehandling, medicin og boligindskud
Der nedsættes en følgegruppe med formænd og direktører for arbejdsmarkedets parter.
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
I dag behandler EU-Domstolen dansk søgsmål om annullation af EU’s mindstelønsdirektiv17.9.2024 13:11:11 CEST | Pressemeddelelse
I dag behandler EU-Domstolen i Luxembourg det danske annullationssøgsmål mod EU’s mindstelønsdirektiv. Danmark har fra starten været imod mindstelønsdirektivet, da der i regeringen, et bredt flertal i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter er bred enighed om, at EU ikke skal blande sig i spørgsmålet om løndannelse. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Jeg er tilfreds med, at EU-Domstolen får mulighed for at vurdere sagen. Der er tale om en helt principiel sag. - Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU's direktiv om mindsteløn fra starten. Vi står fast på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Vi har 125 års gode erfaringer med at overlade forhandlingerne om løn- og arbejdsforhold til parterne. Regeringen anlagde i januar 2023 et søgsmål ved EU-domstolen med påstand om at få annulleret EU's mindstelønsdirektiv. Direktivet blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022.
Aftale om flere unge i fritidsjob (korrektion)12.9.2024 12:47:23 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige af Folketingets partier er enige om, at flere unge skal have et fritidsjob og bakker derfor op om de nødvendige lovændringer. (Der er lavet korrektion, så det fremgår, at samtlige partier bakker op, og citat fra DF er tilføjet)
Aftale om flere unge i fritidsjob12.9.2024 12:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier er enige om, at flere unge skal have et fritidsjob og bakker derfor op om de nødvendige lovændringer.
Invitation til doorstep om fritidsjob12.9.2024 11:47:53 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Folketingets partier mødes i dag til afsluttende forhandlinger om flere unge i fritidsjob. Beskæftigelsesministeriet inviterer til doorstep torsdag den 12. september kl. 12.15 i ministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København K. Der er adgang fra pressen nu.
Ny særlig rådgiver i Beskæftigelsesministeriet29.8.2024 14:00:04 CEST | Pressemeddelelse
David Tarp er ansat som særlig rådgiver for beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum