
Plads i økonomien til at løfte de offentlige investeringer
- De offentlige investeringer i bygninger og anlæg har med den nye økonomiske redegørelse fra regeringen fået et marginalt løft på 0,3 procent realvækst i 2020, mod et stort rundt nul som tilfældet var i den økonomiske redegørelse fra august. Men det mikroskopiske løft ændrer ikke ved, at de offentlige investeringer i bygninger og anlæg uændret udgør 2,5 procent af BNP, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.
Ifølge Dansk Byggeri er det fornuftigt med en stort set neutral finanspolitik i det nuværende konjunkturbillede.
- Men vi så gerne en mere ligelig fordeling mellem den offentlige forbrugsvækst og væksten i offentlige investeringer. Udover et helt nødvendigt fokus på energirenoveringer i forårets klimahandlingsplan, anbefaler vi konkret også et mindre rigidt anlægsloft i kommunerne og en fremrykket langsigtet plan for infrastrukturinvesteringer, der allerede skal kunne begynde at virke i 2021 og 2022, siger Bo Sandberg, Dansk Byggeri.
Fejlskøn på offentlige finanser
En af grundene til at der ifølge Dansk Byggeri er rigeligt på kistebunden til at løfte de offentlige investeringer i bygninger og anlæg er, at Finansministeriets skøn for den offentlige saldo er for pessimistisk. Derudover er statens finansieringsomkostninger i øjeblikket historisk lave på grund af de negative renter.
- Uanset regeringsfarven er det en tilbagevendende praksis, at regeringsprognoserne for de offentlige finanser er for pessimistiske. I begyndelsen af året var den daværende regerings forventning et underskud på 2 mia. kr., og nu ventes et plus på hele 59 mia. kr. Men det kan jo ikke undre, at Finansministeriet i år har skønnet 61 mia. kr. forkert, når de skiftende regeringer siden 2010 konsekvent har været for pessimistiske på statskassens vegne og tilsammen har skønnet 427 mia. kr. for lavt, konstaterer Bo Sandberg.
Regeringen mere optimistisk om boligbyggeriet
I de senere år har det private boligbyggeri i høj grad trukket væksten i dansk økonomi. Men som det også blev skønnet af Dansk Byggeri i seneste prognose fra oktober, er væksten i boliginvesteringerne på vej ned. Regeringen forventer en beskeden vækst i boliginvesteringerne på 0,7 procent i 2020, og det er en nedjustering fra 2,1 procent ved den økonomiske redegørelse i august.
- Der er nogenlunde overensstemmelse mellem regeringens og Dansk Byggeris skøn for aktiviteten ved boligbyggeri i 2020. Regeringen forventer 0,7 procent realvækst, mens vi forventer samlet nulvækst på boligområdet. Det dækker over et faldende antal påbegyndte boliger, men fortsat høj aktivitet med igangværende boligbyggerier samt stigende aktivitet med boligrenoveringer - dels som følge af mange bolighandler og dels som følge af lånekonverteringer, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.
Kontakter
Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19
Pressekonsulent i Dansk Byggeri Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon 30 36 02 65
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.