Danskerne tager danseskader med hjem fra julefrokosten

En ud af tyve danskere er kommet til skade til firmafesten, men der hersker stor forvirring om hvilken forsikring, der dækker skaderne. Faktisk er det kun ca. hver fjerde dansker, der ved, at det i udgangspunktet er arbejdsgiverens forsikring, der skal dække. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.
”Hvert eneste år i december ser vi mange kunder, der er kommet til skade under julefrokosten med firmaet, og det er især på dansegulvet og på trapper, at skaderne sker. Men selvom vi oplever, at mange også er i tvivl om, hvordan forsikringen dækker, så er det vigtigt at få anmeldt skaderne, da det typisk betegnes som en arbejdsskade, hvis skaden sker under det officielle arrangement,” siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
Men hvordan dækker forsikringen egentlig?
Sker skaderne under det officielle julearrangement, er man dækket præcis på samme måde, som når man er på arbejde. Der er dog et par undtagelser til dette, og man er ikke dækket, hvis man gør noget, der ikke er en del af det officielle program, så som at danse på bordene, lege vildt, være i slåskamp eller hvis man handler groft uagtsomt.
Ogtager man fx videre i byen med sine kolleger, skal man have en privat ulykkesforsikring for at være dækket. Arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadesikring dækker nemlig kun under det officielle arrangement.
”Hvis man deltager i julefrokosten på arbejdet, er man dækket, som når man er på arbejde. Derfor er ulykker og skader, som sker under normale forhold, dækket. Det betyder dog også, at man ikke er dækket af arbejdsgiverens forsikring, hvis man gør ting, der ikke er en del officielle program. Men det skulle gerne være muligt at have en god aften alligevel,” siger Henrik Sagild.
Værd at vide om, hvordan man er dækket til julefrokost på arbejdet
- Arbejdspladsens forsikring dækker fra arrangements officielle start til det slutter
- Transport til og fra arrangementet er kun dækket, hvis transport er arrangeret af arbejdspladsen
- Tager du i byen med kolleger efter julefrokosten, dækker arbejdsgiverens forsikring ikke
- Hvis du tager i byen med kolleger, er det din ulykkesforsikring, der skal dække eventuelle skader
- Vild leg og kådhed dækkes ikke af arbejdsgivers forsikring
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring blandt 1045 repræsentativt udvalgte danskere i december 2019.
Er du nogensinde kommet til skade til en firmafest fx julefrokost?
- Ja, så slemt, at jeg måtte have behandling på skadestue/hospital 1%
- Ja, så slemt, at jeg måtte have behandling hos egen læge, fysioterapeut, kiropraktor eller lignende 0%
- Ja, men ikke så slemt, at jeg måtte have behandling på skadestue/hospital eller hos læge 5%
- Nej 94%
- Ved ikke 0%
Ved du hvilken forsikring der dækker, hvis du kommer til skade til en firmafest?
- Ja, det gør min egen altid 21%
- Ja, det gør min arbejdsplads forsikring altid 27%
- Ja, men det er en anden forsikring der dækker 0%
- Nej 40%
- Ved ikke / Ønsker ikke at svare 11%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.900 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 26 mia. NOK i 2018, mens forvaltningskapitalen udgjorde 157 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Det flyder med skrald i vejkanten: Fire ud af ti danskere har set bilister smide affald ud af vinduet17.4.2025 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender tonsvis af affald i vejkanten, fordi bilister ikke gider bruge en skraldespand. Problemet er så omfattende, at fire ud af ti danskere det sidste år har oplevet bilister, der smider skrald ud af bilvinduet. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Hjælp fra YouTube: Sådan søger vi viden om renovering i hjemmet15.4.2025 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet populært at lave forbedringer og renoveringer i hjemmet uden professionel hjælp. I stedet vælger en stor del af danskerne at finde råd og vejledning på sociale medier som Instagram og Youtube. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi.
Danskerne glemmer vigtig ting på ferien11.4.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Påsken er lige rundt om hjørnet, og det betyder at rigtig mange danskere pakker bilen og kører udenlands på ferie. Hver fjerde dansker kender dog ikke til reglerne for det digitale kørekort i udlandet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Flertal af danskerne glemmer vigtigt eltjek: Kan få alvorlige konsekvenser2.4.2025 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er de færreste danskere, der husker at teste deres fejlstrømsafbryder, selvom det kan forhindre brand og livsfarlige stød. En ny undersøgelse fra YouGov, foretaget for Gjensidige og NRGi, viser, at over halvdelen af danskerne ikke ved, hvordan de tester deres HPFI-relæ.
Tusindvis af danskeres ferie bliver påvirket af nye regler fra 2. april31.3.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på onsdag d. 2. april 2025 skal du have en forhåndsgodkendelse, også kaldet Electronic Travel Authorisation (ETA), hvis du skal rejse til Storbritannien eller Nordirland. En ny undersøgelse viser, at lige knap 70 procent af danskerne ikke kender til de nye regler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum