
Billund investerer mest i veje og byggeri
Nogle kommuner har huller i vejene, andre har ny asfalt. Nogle kommuner har renoveret de lokale skoler og plejehjem, andre har ældre bygninger, der trænger til en kærlig hånd. Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger på ny asfalt samt renovering og nybyggeri af alt fra rådhuse til plejehjem og skoler.
Billund har de sidste tre år i gennemsnit brugt 4.241 kroner per indbygger om året på at vedligeholde kommunens bygninger og veje. Billund er dermed den kommune i Sydjylland, som har investeret flest penge i byggeri og anlæg. Også Vejle, Fredericia og Sønderborg ligger i top med en gennemsnitlig årlig investering på over 3.000 kroner per indbygger.
Fanø, Aabenraa og Varde er derimod de kommuner i Sydjylland, som der har investeret mindst, hvilket er lidt over 2.000 kroner per indbygger.
Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri, der tager udgangspunkt i kommunernes investeringer i byggeri og anlæg i perioden 2016 til 2018.
- Når en kommune investerer i deres veje og bygninger, så smitter det uden tvivl af på både borgere og virksomheders opfattelse af, hvad det er for en kommune. Er det en kommune, hvor børnehaver og skoler sikrer gode rammer for børns læring, eller er det gamle bygninger. Det er uden tvivl med til at afgøre, hvor attraktiv en kommune er for både dem, der bor der i forvejen, og potentielle tilflyttere, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen.
De sydjyske kommuner har de sidste tre år i gennemsnit investeret 2.806 kroner per indbygger. Det ligger lidt under landsgennemsnittet.
- Det er selvfølgelig en politisk prioritering i de enkelte kommuner, hvor meget politikerne kan og vil investere. Men blandt andet i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser, hvor kommuner som Sønderborg, Esbjerg og Haderslev har fået nye arbejdspladser, da kan det være en afgørende faktor i forhold til, om det bliver en ny familie eller en pendler, kommunen får. Her i Sydjylland skal vi kæmpe lidt mere for at lokke folk til, mens København hele tiden får nye borgere, uden kommunen behøver gøre noget, siger Michael Mathiesen, formand for Dansk Byggeri Sydjylland.
Køge er den kommune i Danmark, der investerer flest kroner i veje og byggeri, mens Brønderslev har investeret mindst. De to kommuner har investeret henholdsvis 5.422 kroner og 959 kroner per indbygger.
Faktaboks:
De kommunale investeringer er beregnet ud fra udvalgte områder i de kommunale regnskaber som fx grundkapitalindskud til almene boliger og entreprenør- og håndværkerydelser.
For at undgå at et eller flere store byggeprojekter et enkelt år giver et misvisende billede af kommunernes investeringsniveau, tager Dansk Byggeris analyse udgangspunkt i et treårigt (2016 til 2018) gennemsnit af kommunernes bygge- og anlægsinvesteringer per indbygger.
Kontakter
Formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen, telefon 22 49 65 60
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Sydjylland, Peter H. Wagner, telefon 25 66 63 09
Pressekonsulent i Dansk Byggeri Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65
Links
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.