Hun bruger svampeenzymer og lys til at skabe grøn kemi

Med 6,2 mio. prestigefyldte Sapere Aude-kroner i ryggen fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) vil lektor Selin Kara, kemiingeniør og ekspert i biokatalyse og bioprocesser, starte et nyt forskningsprojekt op, der på sigt kan sikre en fuldstændig miljøvenlig produktion af kemiske stoffer.
Planen er nemlig at gøre brug af helt naturlige enzymatiske reaktioner for at syntetisere kemikalier i et kontinuerligt flow: Man kan forestille sig små tuber (i størrelsesordenen få ml), hvor man hele tiden fodrer den ene ende med ét produkt, og samtidig får et højværdiprodukt ud i den anden.
”Idéen er at koble fotokatalyse med biokatalyse i miniaturiserede, rørformede bioreaktorer, der opereres med kontinuerligt flow. Systemet opbygges multifasisk, hvor vi har katalysatoren – et enzym, man kan finde i almindelige champignon svampe – i fast form og reaktionsmediet i flydende form. På grund af substratets lave opløselighed er der behov for en sekundær flydende fase til afvikling af bioprocessen. Overordnet, en udfordring på rigtig mange plan,” siger Selin Kara.
Byggeklods til andre stoffer
Den fotokatalytiske del af systemet er konstant udsat for lys, som er nødvendig i processen med at omdanne reaktionsmediet til det ønskede kernesubstrat. Enzymet omdanner derefter substratet til det færdige produkt, en farmaceutisk forbindelse, som benyttes som byggesten i den farmaceutiske industri.
”Målet er en fotobiokatalytisk syntese af forskellige aktive farmaceutiske ingredienser, som kan bruges som byggeklodser til at skabe andre kemiske stoffer,” siger lektoren.
Det endelige mål med projektet, der går under navnet PHOTOX-f, Photobiocatalytic oxyfunctionalization in continuous flow, er en produktiv fotobiokatalyse i kontinuerligt flow, hvilket kan få stor betydning for den farmaceutiske industri.
”Hvis vi kan bruge biokatalyse og fotokatalyse sammen til at skabe produktive enzymatiske reaktioner, vil det forhåbentligt gøre enzymatisk syntese mere attraktiv i fremtidens produktion af kemiske stoffer. Det vil være en kæmpe landvinding for hele den kemiske industri, da nutidens kemiske syntese er stærkt forurenende,” fortæller Selin Kara.
Mini-modeller først
Der er dog nogle store udfordringer i projektet, som først skal overkommes, hvilket også er grunden til, at projektet sigter efter miniaturiserede bioreaktorer:
”Hele systemet skal fintunes til mindste detalje for at sikre det helt optimale flow og forhold. Foto- og biokatalysen skal være perfekt balanceret for at kunne arbejde effektivt sammen, og derfor starter vi med at fokusere på den rumlige fordeling af de to katalyseformer,” siger hun.
Sapere Aude-bevillingerne uddeles af DFF og tildeles dygtige, yngre forskere, der med fondens økonomiske håndsrækning får mulighed for at udvikle og styrke egne forskningsidéer og etablere sig som forskningsledere.
DFF har i 2019 uddelt Sapere Aude-bevillinger til 35 forskere på baggrund af 346 ansøgninger. Heraf er 11 modtagere fra Aarhus Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Selin Kara
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: selin.kara@eng.au.dk
Tlf.: +4522378964
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Hanekyllinger som ressource: Nyt forskningsprojekt er et skridt på vejen mod en mere etisk fjerkræproduktion10.12.2025 11:45:16 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal vise, om dual-purpose fjerkræ kan være vejen til en mere etisk og miljømæssigt bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark, hvor hver kylling tæller, og hvor både høner og haner kan give værdi i form af æg, kød og nye produkter til forbrugerne.
Mangfoldige græsmarker øger udbytte og reducerer kvælstofbehov i landbruget10.12.2025 08:33:17 CET | Pressemeddelelse
En international undersøgelse offentliggjort i Science viser, at en blanding af græsser, bælgplanter og urter i landbrugets græsmarker kan øge produktiviteten, reducere behovet for kvælstofgødning og hjælpe landmænd med bedre at tilpasse sig klimaforandringer.
Kan man bage en kage uden æg? Det undersøger forskere og virksomheder nu i et projektsamarbejde28.11.2025 12:20:06 CET | Nyhed
Et nyt projekt støttet af Innovationsfonden undersøger, hvordan planteproteiner kan erstatte æg i visse af vores fødevarer – uden at gå på kompromis med hverken smag, konsistens eller bæredygtighed.
Fra hestepige til førende forsker i hesteadfærd: "Vi skal tænke mere over, hvad hesten selv ville vælge”27.11.2025 13:23:08 CET | Pressemeddelelse
Janne Winther Christensen er netop udnævnt til professor i Equine Welfare ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg. Som en af verdens førende forskere i hesteadfærd og æresmedlem af International Society for Equitation Science har hun ydet banebrydende arbejde for at forstå hesten på dens egne præmisser. Og hendes budskab er enkelt: Det vigtigste, vi kan give en hest, er andre heste.
AU FOOD søger ny sekretariatsleder: Bliv en nøgleperson i fremtidens fødevareforskning26.11.2025 10:00:58 CET | Pressemeddelelse
Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet (AU FOOD) søger en engageret og erfaren sekretariatsleder, der vil spille en central rolle i at understøtte forskning og innovation i verdensklasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


