Finanslov giver håb

Et af finanslovens markante tiltag er den årlige tilførsel af 600 millioner kroner til psykiatrien. Pengene skal gå til flere hænder i psykiatrien, men også til flere sengepladser. Og det vækker glæde i Kirkens Korshær.
- Psykiatrien har været overset i mange år – og der har især manglet sengepladser. Det er godt, vigtigt og rigtigt, at der bliver satset på at løfte psykiatrien. Vi ser jo igen og igen, at mennesker bliver sat på gaden alt for tidligt – underbehandlede eller endda ubehandlede – fordi, der ikke er plads på sygehusene. Jeg håber inderligt, at vi nu kan få vendt den triste udvikling, siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen med henvisning til, at finansloven også markerer startskud for en tiårsplan for psykiatrien.
- Netop planens fokus på forebyggelse og bedre sammenhæng mellem hospitalpsykiatrien, almen praksis og socialpsykiatrien, håber jeg på vil komme udsatte mennesker til gavn. Som det er nu, bliver de alt for ofte tabt mellem to stole. Det må og skal den nye plan gøre op med, lyder det.
Håb for Stengade
Med finansloven afsættes endnu en reserve, der skal sikre driften for en række af de organisationer, "der yder en social indsats i bred forstand", som det hedder i aftalen.
- Det indgyder mig med håb for, at vi kan få sikkerhed for de 1,7 millioner kroner om året, vi mangler til at drive Natcaféen i Stengade i København. Her tager vi os af gadens mest syge folk – ofte i rollen som nærmeste pårørende. Det arbejde vi gør der, er vi bredt anerkendt for at være de eneste, der gør, siger hun.
Natcaféen i Stengade er i forvejen på finansloven med 2 millioner kroner. De øvrige midler har Kirkens Korshær tidligere rejst via EU. Nu er de midler imidlertid løbet ud, og derfor mangler Stengade knap halvdelen af driften.
Ny ulighedsredegørelse og efterværn til tidligere anbragte
Med finansloven ser også en årlig ulighedsredegørelse dagens lys. Den skal blandt andet følge indkomster og sikre viden om barrierer for social opstigning. Desuden er der også afsat penge til såkaldte efterværn til tidligt anbragte unge, for at forhindre, at de ikke ender på gaden.
- Det er to væsentlige tiltag. Ulighedsredegørelsen vil give os et sprog fopr at tale om den fattigdom, vi og andre, ser i Danmark. Og med det får vi så også chancen for at gøre noget ved det, siger Helle Christiansen.
-Efterværn – altså indsatser, der kan støtte og vejlede tidligere anbragte unge ind i deres voksentilværelse, vil gøre en kæmpe forskel. Alt for mange mennesker, der kæmper med hjemløshed, har været anbragte, og det glæder mig, at vi nu som samfund gør noget ved det problem, slutter chefen for Kirkens Korshær.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Jeanette Ellen BauerPressechef
Tlf:52881800j.bauer@kirkenskorshaer.dkBilleder

Information om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Nye tal for relativ fattigdom – politiske beslutninger presser mennesker ud i fattigdom1.12.2025 11:41:53 CET | Pressemeddelelse
De nyeste fattigdomstal fra Danmarks Statistik er netop offentliggjort - og de viser, at antallet af mennesker i relativ fattigdom i Danmark steg med omkring 1.800 personer fra 2023 til 2024, så i alt 224.400 mennesker levede i relativ fattigdom. Antallet af børn og unge i denne gruppe faldt med 800 til 48.600 i samme periode. Tallene viser, at mange mennesker i Danmark stadig har svært ved at opretholde en tilfredsstillende levestandard. For Kirkens Korshær er det et forhold, der er tæt koblet til politiske beslutninger om bl.a. ydelsesniveauet for kontanthjælpsmodtagere. “Det her er politisk skabt fattigdom” Fattigdomstallene er fra 2024. Derfor viser de endnu ikke konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft i juli 2025. Kirkens Korshær frygter dog, at afskaffelsen af særlig støtte til husleje vil betyde dybere fattigdom for mange. I Københavns Kommune har mindst 10 borgere mistet deres hjem som følge af reformen, fordi økonomien ikke længere hænger sammen, og rundt o
Regeringen svigter de fattigste i ny finanslov23.10.2025 13:47:55 CEST | Pressemeddelelse
Finansloven fordeler hundredvis af millioner, men holder ikke hånden under de udsatte, der ikke har råd til mad og risikerer at miste deres hjem på grund af kontanthjælpsreformen.
Herberget i Hillerødgade nedbringer voldsomme hændelser med ny tilgang til arbejdsmiljø og trivsel23.6.2025 10:12:30 CEST | Pressemeddelelse
Med systematisk forebyggelse og øget opmærksomhed på arbejdsmiljø har Herberget i Hillerødgade mere end halveret antallet af voldsomme hændelser – til gavn for både medarbejdere og beboere.
Regeringen tager et vigtigt skridt for de mest udsatte16.5.2025 11:18:25 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil med sin værdighedsreform oprette "Gadens Huse" i en række byer. Det er et rigtig skridt for de mest socialt udsatte i Danmark, mener Kirkens Korshær, der tidligere har foreslået en lignende model med supervarmestuer rundt om i landet.
TV2-dokumentar sætter fokus på udenlandske hjemløse: Kirkens Korshær efterlyser politisk handling6.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentar viser, at udenlandske hjemløse lever i dyb fattigdom – Kirkens Korshær kræver politisk handling og humane løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
