Black Friday: Træk lige vejret, inden du overfuser en butiksansat
Black Friday falder i år på en lønningsdag, og hele ugen har butikker landet over varmet op til, hvad der forventes at blive årets største shoppedag.
For kunder er det muligheden for at kickstarte julegaveindkøbene eller få fingrene i den fladskærm, du ikke vidste, du manglede.
For butiksansatte er det dog ikke altid en festdag, fordi der med tilbudsræset også følger mindre tålmodighed og kortere lunter hos kunderne. Så selvom du måske står i en lang kø, eller den vare du lige har udset dig, er udsolgt, så træk lige vejret, inden du overfuser en butiksansat.
”Black Friday er en rigtig travl dag i detailhandlen, hvilket i forvejen lægger et stort pres på butiksansatte. Så husk at behandle butiksansatte, som du selv gerne vil behandles – med respekt,” siger Per Tønnesen, formand i HK Handel.
Risiko for ubehagelig adfærd stiger på Black Friday
Det lyder simpelt at behandle butiksansatte ordentligt, men knap 70 procent af butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt til dem, og 13 procent har oplevet deciderede trusler.
Det viser en undersøgelse, Epinion for nyligt har lavet blandt HK Handels butiksansatte medlemmer.
De butiksansatte oplever, at det især er slemt i tilbudsperioder som Black Friday, hvor risikoen for ubehøvlet adfærd fra kunderne stiger.
”Det er uacceptabelt og bekymrende, at så mange butiksansatte har ubehagelige oplevelser med kunder i deres hverdag. Så mens man er ude og jage gode tilbud, bør man huske, at det er helt gratis og opføre sig ordentligt overfor butiksansatte,” siger Per Tønnesen.
Ubehøvlet adfærd har alvorlige konsekvenser
For butiksansatte kan det have alvorlige konsekvenser, når kunderne mister tålmodigheden. Hos de adspurgte i undersøgelsen, der har oplevet ubehagelig kundekontakt, er hyppige symptomer fx søvnbesvær, stress, følelsesmæssig eller fysisk udmattelse, negative tanker, manglende overskud og problemer med at være til stede.
En af de adspurgte i undersøgelsen svarer blandt andet:
”Jeg er kommet hjem og har været grædefærdig, fordi jeg blev overfuset. Det er også endt med, at jeg sygemeldte mig pga. stress og depression, fordi det blev for meget til sidst,” siger Andreas på 28 år.
Mens 61,5 procent af de adspurgte mænd har oplevet ubehagelig kundekontakt, er det 72,6 procent af kvinderne, der har oplevet det.
”’Hold kæft’, ’hvor er du dog dum’ og ’burde du overhovedet arbejde her’ får jeg ofte af vide. Det har gjort mig syg at blive behandlet sådan, og gør bl.a. at jeg bliver bange på gaden, når nogen hidser sig op”, svarer Camilla på 23 år i undersøgelsen.
Fakta om undersøgelsen
Epinion har foretaget undersøgelsen for HK Handel blandt 2492 butiksansatte fra forskellige brancher. Nogle af undersøgelsens resultater er blandt andet:
- 68 % svarer, at de har oplevet ubehagelig kundekontakt (at blive talt grimt eller nedsættende til)
- 13 % har oplevet at få verbale trusler, og 5 % er blevet udsat for fysisk vold
- 48 % svarer, at ubehagelig kundekontakt opstår i forbindelse med kampagne- og tilbudsperioder
- 38 % svarer, at antallet af episoder med ubehagelig kundekontakt er steget inden for de seneste 5 år
- 45 % af unge mellem 18 – 29 % har oplevet ubehagelig kundekontakt
- 33 % oplever ugentlig ubehagelig kundekontakt. 11 % oplever dagligt ubehagelig kundekontakt
- 61,5 procent af de adspurgte mænd har oplevet ubehagelig kundekontakt, er det 72,6 procent af kvinderne, der har oplevet det.
Undersøgelsen er lavet i september 2019.
Kontakter
For yderligere kommentarer eller spørgsmål til undersøgelsen kontakt venligst:
Pressemedarbejder Jacqueline Rodriques, tlf. 2810 9998
Formand for HK Handel Per Tønnesen, tlf. 3330 4801
Information om HK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Ny lukkelov er nedslående nyt for butiksansatte i mindre byer27.5.2025 12:12:59 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale om yderligere liberalisering af lukkeloven i mindre byer vil gå hårdt ud over de butiksansatte og udfordre deres work-life-balance. Det mener HK Handel.
Handelsansatte HK’ere genvælger formand13.5.2025 12:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag blev formand for HK Handel Mette Høgh genvalgt til posten. Hun skal dermed de næste fire år stå i spidsen for Danmarks største fagforening for ansatte, der arbejder i butik, på kontor og lager.
Idiot, møgunge og luder: Butiksansatte bliver i stigende grad svinet til af kunder11.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal af butiksansatte oplever, at kunder overfuser og taler grimt til dem, viser en ny undersøgelse. Det er rystende og fuldstændig uacceptabelt, lyder meldingen fra HK Handel.
HK Handels medlemmer siger ja til nye overenskomster9.4.2025 13:17:27 CEST | Pressemeddelelse
Et overbevisende flertal af HK Handels medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Resultatet vækker stor glæde hos HK Handels formand Mette Høgh.
Nu går det løs: Overenskomster for over 200.000 handelsansatte skal til afstemning25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det muligt for medlemmer af HK Handel at stemme ja eller nej til de nye overenskomster. Formand for HK Handel Mette Høgh anbefaler medlemmerne at stemme ja.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum