Antallet af flygtninge i job er fordoblet i Guldborgsund

Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte mellem 16 og 66 år er gået fra 16,6% til 33,2% i perioden januar 2018 – august 2019.
Formand for Beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen glæder sig over, at den politiske prioritering har givet gode resultater.
”Jeg vil gerne rose mine kollegaer i beskæftigelsesudvalget. Udvalget har arbejdet for at realisere det her område, og nu kan vi begynde at se resultaterne af de mange indsatser,” siger han.
”Det har været vigtigt for at os vise, at her i Guldborgsund stiller vi krav til og skaber muligheder for alle vores borgere. Det er afgørende for at blive selvforsørgende, at man som flygtning eller familiesammenført får gode og fleksible tilbud fra Sprog- og Integrationscentret, som kan hjælpe hurtigt hen mod et job. Og tallene her viser, at indsatsen virker,” forklarer Ole K. Larsen.
Næstformand i Beskæftigelsesudvalget er René Fjeldsøe Sørensen. Han glæder sig også over de positive resultater.
”Resultaterne skyldes et stærkt politisk samarbejde i beskæftigelsesudvalget og en styrket indsats fra primært Sprog- og Integrationscenterets medarbejdere. Det er rigtig flot,” siger René Fjelsøe Sørensen.
Både udvalgsformand Ole K. Larsen og næstformand René Fjeldsøe Sørensen er glade for den store indsats personalet har ydet.
”Det her viser, at vores center arbejder ud fra vores politiske ønsker og prioriteringer, og det viser samtidig, at personalet har gjort en stor og kvalificeret indsats for at nå hertil” siger formandsskabet samstemmende.
Medarbejderne i Integrationsafdelingen har blandt andet udviklet og står for indsatser som forløbet PAS – ”praktik, arbejde, selvforsørgelse”, hvor deltagerne gennem oplæg, dialog og ekskursioner til lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner indføres i dansk arbejdsmarkedskultur og generelle forhold på arbejdsmarkedet. Sideløbende med at kommunens flygtninge og familiesammenførte på Sprogskolen, undervises og indføres i det danske sprog, tilbyder Sprog- & Integrationscentret en række andre arbejdsmarkedsrettede tiltag, som CV- og jobsøgningskurser, individuel mentor støtte, introduktion af og hjælp til etablering af IGU - Integrationsgrunduddannelses forløb, virksomhedspraktikker og meget andet – en god blanding af faste forløb, og individuelle tilbud som kan tilpasses den enkelte borger.
Hos Sprog- & Integrationscentret har man ud over de mange nye indsatser, i de seneste 2 år arbejdet målrettet med at styrke og koordinere den samlede integrationsindsats, fra borgerens ankomst til kommunen og frem mod selvforsørgelse i job eller uddannelse. Og i et stærkt samarbejde med Jobcentrets afdeling for virksomhedsservice, sikret at flere borgere får mulighed for introduktion til arbejdsmarkedet via opkvalificerende praktikker hos de lokale virksomheder i kommunen.
”Vi er nået langt på 1 ½ år, og vi nærmer os beskæftigelsesniveauet for de sammenlignelige kommuner, som er vores politiske ambition på den korte bane”, slutter udvalgsformand Ole K. Larsen.
Kontakter
Ole K. Larsen2. viceborgmester, Formand for Beskæftigelsesudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkMaja Brandenhoff HansenKommunikationskonsulent
Tlf:2518 2363mabrha@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Fællesskab og fælles fodslag: Stubbekøbing rådhus får et løft med hjælp fra lokale kræfter15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en anlægsbevilling på 500.000 kroner kan en række konkrete forbedringer nu gennemføres på Stubbekøbing Rådhus. Bag projektet står en lang række foreninger, der bruger det gamle rådhus, og som i fællesskab har bidraget til en prioriteret ønskeliste til forbedringer.
Art Matter-festivalen kommer til Guldborgsund14.5.2025 14:18:30 CEST | Pressemeddelelse
I dagene omkring Kristi Himmelfart, fra den 28.-31. maj 2025, sætter Guldborgsund Kommune scenen for den storstilede festival for samtidskunst, Art Matter. Programmet er spækket med kunstarrangementer, der viser lokale kunstinitiativer med et særligt fokus på natur, trivsel og bæredygtighed.
Fra proceskrav til resultatstyring i beskæftigelsesindsatsen13.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med den politiske aftale på Christiansborg om reform af beskæftigelsesindsatsen vil fokus fremadrettet være på, om kommunerne formår at få borgere i job eller uddannelse frem for på proceskrav. Guldborgsund Kommune har allerede gode erfaringer med resultatstyring i samarbejdet med en privat aktør.
15 millioner kroner uddeles til folkeoplysende foreninger i Guldborgsund Kommune12.5.2025 12:42:33 CEST | Pressemeddelelse
De folkeoplysende foreninger i Guldborgsund bliver tildelt ca. 15 millioner kroner i 2025 til folkeoplysende aktiviteter, herunder lokaletilskud, aktivitetstilskud og undervisningstilskud. Det har Folkeoplysningsudvalget i Guldborgsund godkendt.
Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 20259.5.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum