NaTour – et rullende lejrbål til hele Danmark

Naturen tilhører os alle. Interessen for natur og biodoversitet har aldrig været større. Derfor skal naturdebatten ud i asfaltjunglen, ind på festivalpladsen og helt ind på vores skoler. Den ambition bliver nu til virkelighed med NaTour.
Naturen skal ud til folket
Med NaTour får danskerne en alsidig platform til at skabe større interesse for vores fælles natur. Her kan børn, unge og ældre lære om dyr, planter, skov og hav på nye og spændende måder. Grundidéen er, at naturdebatten skal ud af hænderne på ”Tordenskjolds soldater” og ud til nye målgrupper, som ikke nødvendigvis interesserer sig for naturen i forvejen.
Nordea-fonden støtter NaTour med tre mio. kr. over tre år. Hjørring Kommune medfinansierer den rullende naturscene med 1.500.000 kr.
Formand for Naturmødet og borgmester i Hjørring Arne Boelt siger om initiativet:
- Helt fra Naturmødets start har vi haft en ambition om at være platform for naturdebat og formidling hele året og ikke kun de tre dage i maj. Det er en ambition, som kræver power, og med Nordea-fondens støtte kan vi nu løfte den ambition. Vi glæder os til at bringe Naturmødets ånd ud i alle afkroge af Danmark og sætte naturen på dagsordenen helt nye og uventede steder.
Naturmøde hele året – i hele landet
Helt konkret indkøbes, dekoreres, udstyres og bemandes en rullende platform, som danner den fysiske ramme om projektet. Køretøjet kan simpelt og hurtigt omdannes til en scene med indbygget audio-udstyr og 50-100 tilskuerpladser. Det fungerer desuden som et mobilt udstillingslokale med plads til skarp formidling om dansk natur.
NaTour-projektet bliver forankret i organisationen bag Naturmødet, men ligesom Naturmødet er NaTour en åben platform, hvor alle har mulighed for at byde ind og komme til orde. Derfor kan NaTour scenen også lånes ud til lokale og nationale naturinstitutioner og -organisationer, som gerne vil lave formidlingsevents rundt omkring i landet.
Den rullende platform bliver bemandet med et korps af dygtige unge, som interesserer sig for naturformidling. Uddannelsen af NaTourPiloterne er en indbygget målsætning i projektet ligesom det at udvikle og afprøve nye koncepter for naturformidling er en vigtig del. NaTour projektet opstartes og rammer landevejene allerede i 2020.
Nordea-fonden med på tur
- Det er imponerende, at det årlige Naturmøde i Hirtshals allerede er så stærkt forankret, at aktiviteterne kan foldes ud hele året og i hele landet. På den måde tager Naturmødet et markant ansvar for at få flere ud i det fri, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.
Fonden planlægger også at slutte sig til turen for at lytte med til debatterne.
Fakta:
- NaTour er et tre-årigt projekt.
- År 1 handler om indkøb, etablering og indkøring
- År 2 handler om afprøvning af koncepter
- År 3 skal afrunde formatet og sikre et bæredygtigt projekt for fremtiden
- NaTour er støttet af Nordea-fonden med tre mio. kr.
- Hjørring Kommune medfinansierer projektet med 1.500.000 kr.
Kontakter
Formand for Naturmødet borgmester Arne Boelt
Tlf. 4122 3069
arne.boelt@hjoerring.dk
Naturmødechef Jesper Lauritsen
Tlf. 4122 6543
jesper.lauritsen@hjoerring.dk
Kommunikationschef hos Nordea-fonden Tine Wickers
Tlf. 2840 8480
tw@nordeafonden.dk
Billeder
Links
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen27.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har ansat Anne Christmann Ramsgaard som ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Anne kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, men er oprindeligt fra Hjørring og ser frem til at vende tilbage til sin hjemby.
Rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje19.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var godt humør og forår i luften, da Foreningen Løkken Moleleje og Hjørring Kommune den 18. marts kunne holde rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje. Det spændende byggeri tager virkelig form nu, og til sommer er man klar til at slå dørene op til Løkkens nye maritime samlingspunkt.
Glade vindere modtog fritids- og idrætslivets priser19.3.2025 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
180 mennesker var tirsdag aften samlet til en festlig aften på Vendelbohus, hvor dygtige lokale idrætsudøvere og engagerede frivillige fra fritids- og foreningslivet blev hædret for deres præstationer.
Vendsyssel:DOX byder på syv særlige filmoplevelser i marts6.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vendsyssel:DOX vender tilbage fra den 20.-31. marts. Frederikshavn og Hjørring Kommune inviterer i samarbejde med lokale foreninger til en unik filmoplevelse med otte dokumentarfilm, der kaster lys over mennesker, kultur og historie fra hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum