Kirkens Korshær samler ind til arbejdet med socialt udsatte
I over 100 år har Kirkens Korshær hjulpet mennesker, der har det svært i Danmark. Desværre er behovet for hjælp ikke blevet mindre, tværtimod stiger presset på varmestuerne mange steder i landet. Derfor samler Kirkens Korshær ind søndag den 17. november til fordel for det sociale arbejde med hjemløse og fattige mennesker.
”Ingen mennesker skal være nødsaget til at sove på gaden,” siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen. ”Derfor samler vi ind, så vi bliver bedre i stand til at tilbyde udsatte mennesker den hjælp, de har behov for, f.eks. et sted at sove, varmt tøj eller et måltid mad”
Der er officielt 6431 hjemløse mennesker i Danmark, viste den seneste hjemløsetælling i 2019. Den viste også, at flere sover på gaden, og at der er blevet flere ældre og flere psykisk syge hjemløse siden tællingen i 2017.
”Det er grupper af mennesker med store og komplekse problemer, som har behov for meget hjælp og støtte. De har behov for, at Kirkens Korshærs medarbejdere hjælper dem med livets basale nødvendigheder, mad, bad og et sted at sove, men også med at holde styr på deres medicin, med at få udbetalt deres ydelser og med at føle sig trygge om natten,” siger Helle Christiansen.
De indsamlede midler vil dermed støtte nogle af de mennesker, der har det allersværest i Danmark.
Indsamlingen søndag den 17. november finder sted over hele landet og er kulminationen på en uges kampagner og lokale aktiviteter for at skabe opmærksomhed om hjemløsheden i Danmark.
De penge, der bliver samlet ind i hver by, går til det lokale sociale arbejde, som Kirkens Korshær driver i området.
Fakta om det sociale arbejde
- Kirkens Korshær er tilstede i 26 byer med socialt arbejde (herberger, varmestuer, natcaféer mv.), hvor hjemløse, fattige og udsatte mennesker blandt andet kan få en seng at sove i, et måltid mad og et bad.
- Kirkens Korshær har godt 250 genbrugsbutikker i hele landet.
- Kirkens Korshær har aktuelt børne- og familiestøttende arbejde med kontakt til over 1000 familier i otte byer.
- Derudover driver Kirkens Korshær bl.a. sundhedsrum, beskæftigelsesindsatser, socialøkonomisk virksomhed, skæve boliger og samtaletjeneste
Der vil blive samlet ind i:
Aalborg, Aarhus, Aulum, Ballerup, Bøvlingbjerg, Brædstrup, Brønderslev, Fredericia, Frederiksberg, Fuglebjerg, Harboøre, Herning, Lind, Hammerum, Gullestrup, Snejbjerg, Holeby, Holstebro, Mejdal, Høng, Hornslet, Hornsyld, Horsens, Hundested, Hvalsø, Ikast, Kibæk, København, Køge (Strøby Egede), Korsør, Lyngby, Maribo, Næstved (Mogenstrup), Nimtofte, Nørre Alslev, Nørre Nebel, Nykøbing Falster, Nykøbing Mors, Nykøbing Sj., Nysted, Odder, Odense, Padborg, Randers, Ringsted, Roskilde, Sakskøbing, Silkeborg, Skørping, Slagelse, Søllested, Sønderborg, Sørvad, Storvorde, Sunds, Tranbjerg J, Vanløse, Vejen, Viborg, Videbæk, Vildbjerg, Vordingborg
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Jeanette Ellen BauerPressechef
Tlf:52881800j.bauer@kirkenskorshaer.dkInformation om Kirkens Korshær
Om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Herberget i Hillerødgade nedbringer voldsomme hændelser med ny tilgang til arbejdsmiljø og trivsel23.6.2025 10:12:30 CEST | Pressemeddelelse
Med systematisk forebyggelse og øget opmærksomhed på arbejdsmiljø har Herberget i Hillerødgade mere end halveret antallet af voldsomme hændelser – til gavn for både medarbejdere og beboere.
Regeringen tager et vigtigt skridt for de mest udsatte16.5.2025 11:18:25 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil med sin værdighedsreform oprette "Gadens Huse" i en række byer. Det er et rigtig skridt for de mest socialt udsatte i Danmark, mener Kirkens Korshær, der tidligere har foreslået en lignende model med supervarmestuer rundt om i landet.
TV2-dokumentar sætter fokus på udenlandske hjemløse: Kirkens Korshær efterlyser politisk handling6.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentar viser, at udenlandske hjemløse lever i dyb fattigdom – Kirkens Korshær kræver politisk handling og humane løsninger.
Nyt stofindtagelsesrum i Nordvest: En vigtig sejr for liv og værdighed10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Erfaring fra andre byer skal nu gavne stofbrugere i Københavns Nordvestkvarter, hvor Kirkens Korshær åbner mobilt stofindtagelsesrum i tæt tilknytning til Herberget i Hillerødgade.
Frost, blæst og regn: Mennesker i hjemløshed kæmper for at holde varmen – de må ikke tabe11.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Når først vejret bliver ubarmhjertigt, koldt og vådt, er det endnu vigtigere at huske på, at vi har medborgere, som ikke har mulighed at lukke døren og tænde for varmen. Regnen, blæsten og frosten er deres hjem. Men sådan behøver det ikke være.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum