Kom med, når Kirkens Korshær tænder 6431 lys for Danmarks hjemløse
”6431 hjemløse mennesker i et land som Danmark – det burde vi ikke som samfund acceptere,” siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.
Derfor vil Kirkens Korshær den 11. november tænde et lys for hvert menneske i Danmark, der ikke har et sted at bo. Det sker i 24 byer rundt om i Danmark, hvor Kirkens Korshær er til stede, og hver dag forsøger at hjælpe Danmarks hjemløse borgere.
”Vi ønsker med lystændingen at vise, hvor mange hjemløse, der er i vores byer rundt om i Danmark, og skabe en bedre forståelse af omfanget. Det gør vi ved, at hver by tænder lys svarende til byens antal hjemløse. Det vil sige, at vi i Aarhus tænder 750 lys,” fortæller Niels Bjørnø, regionschef for Kirkens Korshærs sociale arbejde i Østjylland.
Antallet af hjemløse, de 6431, kommer fra VIVE’s seneste hjemløsetælling. Hvert andet år foretager VIVE en landsdækkende registrering af hjemløse i Danmark, og i september udkom den seneste kortlægning, som viste at antallet af personer, som lever i hjemløshed, stort set er uændret fra 2017.
Presset er stort
”Desværre oplever vi, at behovet for hjælp kun bliver større. De mennesker, vi møder i vores sociale arbejde, får det værre og har behov for helt basal hjælp – mad, tøj, et sted at sove. Vores medarbejdere forsøger at følge med, men der er behov for, at vi som samfund får øjnene op for den menneskelige katastrofe, det er at være hjemløs,” siger Helle Christiansen.
Kirkens Korshær har i over 100 år været med til at hjælpe dem, der falder ud af systemet. Det er mennesker, der blandt andet kan kæmpe med psykisk sygdom, misbrug, fattigdom, hjemløshed og ensomhed.
Information om events
Alle er velkomne til at være med, når lysene tændes i Aalborg, Randers, Silkeborg, Aarhus, Herning, Horsens, Vejle, Holstebro, Sønderborg, Esbjerg, Svendborg, Odense, Fredericia, København, Nykøbing Falster, Rødby, Nakskov, Roskilde, Holbæk, Helsingør, Slagelse, Korsør, Skælskør, Ringsted.
Indtil videre fastsatte:
Lolland og Falster
kl. 19.00-19.30 på 4 steder: Maribo Torv, Nakskov Havn, Nykøbing F. Havn og Rødby Kirke
Aarhus
kl. 19.00-19.30 på Bispetorvet
København
kl. 19.00-19.30 på Rådhuspladsen
Esbjerg
kl. 19.00-19.30 på Torvet i Esbjerg
Aalborg
kl. 19.00-19.30 på Vor Frue Plads
Svendborg
kl. 19.00-19.30 på Vor Frue Kirkestræde 4
Silkeborg
kl. 19.00-19.30 på Kirketorvet i Silkeborg
Horsens
kl. 19.00-19.30 på Det Gamle Rådhus, Søndergade 26.
Vejle
kl. 19.00-19.30 i Byparken, Vejle.
Herning-Holstebro
kl. 14.00-17.00 på Store Torv, Holstebro
Sønderborg
kl. 19.00-19.30 på Rådhustorvet 10
Odense
kl. 19.00-19.30 på Flakhaven, Odense Rådhus
Korsør
kl. 19.00-19.30 på Varmestuen i Havnegade 13
Helsingør
kl. 19.00-19.30 på Stubbedamsvej 10
Randers
Kl. 19.00-19.30 på Rådhustorvet, Randers
Fredericia
Kl. 20.00-20.30 på Rådhuspladsen
Slagelse
kl. 19.00-19.30 på Nytorv, Slagelse
Ringsted
Kl. 19.00-19.30 Sct. Knudsgade 3
Nøgleord
Kontakter
Redaktør
Martha Madsen
40353812
m.madsen@kirkenskorshaer.dk
Information om Kirkens Korshær
Om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Regeringen tager et vigtigt skridt for de mest udsatte16.5.2025 11:18:25 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil med sin værdighedsreform oprette "Gadens Huse" i en række byer. Det er et rigtig skridt for de mest socialt udsatte i Danmark, mener Kirkens Korshær, der tidligere har foreslået en lignende model med supervarmestuer rundt om i landet.
TV2-dokumentar sætter fokus på udenlandske hjemløse: Kirkens Korshær efterlyser politisk handling6.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentar viser, at udenlandske hjemløse lever i dyb fattigdom – Kirkens Korshær kræver politisk handling og humane løsninger.
Nyt stofindtagelsesrum i Nordvest: En vigtig sejr for liv og værdighed10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Erfaring fra andre byer skal nu gavne stofbrugere i Københavns Nordvestkvarter, hvor Kirkens Korshær åbner mobilt stofindtagelsesrum i tæt tilknytning til Herberget i Hillerødgade.
Frost, blæst og regn: Mennesker i hjemløshed kæmper for at holde varmen – de må ikke tabe11.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Når først vejret bliver ubarmhjertigt, koldt og vådt, er det endnu vigtigere at huske på, at vi har medborgere, som ikke har mulighed at lukke døren og tænde for varmen. Regnen, blæsten og frosten er deres hjem. Men sådan behøver det ikke være.
18 organisationer i opråb: Lovændring vil skabe mere hjemløshed9.12.2024 13:10:00 CET | Pressemeddelelse
Mens vi med den ene hånd bekæmper hjemløshed, planlægger Folketinget med den anden hånd at vedtage et lovforslag, som risikerer at skabe mere hjemløshed. Det er uacceptabelt – og stik mod de politiske løfter – mener 18 organisationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum