Frikommuneforsøg i Gladsaxe styrker trivslen blandt sårbare børn og unge

Siden oktober 2017 har socialrådgivere i Gladsaxes Familieafdeling etableret en ny socialfaglig praksis. Den nye praksis er en forenkling af serviceloven, hvor blandt andet dokumentationskravene er mindsket, så socialrådgiverne har flere ressourcer til kontakten med barnet, den unge og familien.

Med den nye praksis er det lykkedes socialrådgiverne at forkorte antallet af dage fra underretning til indsats med 46 procent. Det viser midtvejsevalueringen af forsøget, som VIVE har foretaget for Social- og Indenrigsministeriet.

Det positive resultat er en klar afspejling af socialrådgivernes nyfundne råderum til at undersøge, vurdere og sætte mål for børn og unge mellem 0-18 år sammen med familien, forklarer Familie- og Rådgivningschef i Gladsaxe, Tine Vesterby Sørensen.

- Evalueringen viser, at det her virker. Vores socialrådgivere kan arbejde med en praksis, der bygger på dialog og tillid frem for proceskrav og slavisk gennemgang af dokumentationskrav. På den måde lykkes det os hurtigere at finde den rette indsats for barnet og familien, når en myndighedssag starter op med en underretning. Dette er netop afgørende for hjælpen til en bedre chance i livet for et barn eller en ung, som har brug for hjælp, siger hun.

Tværkommunalt samarbejde
Gladsaxe udgør sammen med Ikast-Brande og Guldborgsund kommuner frikommunenetværket ’Børn som vores vigtigste ressource’, der blev godkendt af regeringen i oktober 2016. Slutevalueringerne skal afrapporteres til regeringen ultimo 2020.

Lovhjemlerne gælder hele 2021, så der er mulighed for at tilpasse lovgivningen uden at stoppe den nye praksis. Helt konkret ønsker frikommunenetværket en forenkling af servicelovens kapitel 11.

Forenklingen i af loven i frikommuneforsøget har betydet, at tidsforbruget på dokumentation og registrering er reduceret betragteligt. Socialrådgiverne har fået en hyppigere og tættere kontakt med familierne, hvilket giver socialrådgiverne bedre forudsætninger for at tilpasse indsatsen til barnets udfordringer.

Det er en lettelse for socialrådgiverne, der har fået flere muligheder for at styrke barnet og den unges trivsel, fortæller socialrådgiver Signe Elisa Skouenby Madsen.

- Det er helt skørt at tænke tilbage på dengang, hvor vi mere var en sagsbehandler fra forvaltningen, som skulle sidde og krydse af og sende sager videre til f. eks. familiebehandling, frem for at kunne være familiens socialrådgiver. Nu er vi meget ude ved familierne, hvor vi lærer dem at kende på en helt anden måde. Det gør det muligt for os at lykkes med at skabe forandringer med familierne, fortæller hun.