Studerende udvikler bæredygtig drone
Ambitionerne bliver hele tiden større for de 12 studerende, der udgør droneholdet, SDU Eagles. Da de studerende i 2018 begyndte at bygge en drone, havde de rigeligt at gøre med at få den til at flyve. Nu flyver både drone og ambitioner ind i himlen.
- Vi vil revolutionere den måde, vi transporterer varer på. Vi har skabt en drone, som flyver på elektricitet, og som sparer 30 procent energi sammenlignet med andre typiske droner, siger SDU Eagles holdleder, André Rangel de Sousa, der studerer Product Development and Innovation på Syddansk Universitet:
- Det er gennem transport, vi udleder mest CO2. Men hvad nu hvis vi i stedet for veje brugte himlen? Transport med droner kan gøres meget energieffektivt.
Første blended-box wing drone
Droneholdet har sammen udviklet den første ”blended-box wing” drone. Det er et specielt vingedesign, som er udviklet for at gøre fly mere energieffektive. Konstruktionen af vingerne gør, at flyet bruger mindre energi på at holde sig flyvende.
- Vores drone kan transportere varer på op til to kilo. Den har vist gode flyveegenskaber. Mulighederne er enorme. Hvad nu hvis vi ikke kun transporterer varer, men også medicin, blod eller brandslukningsgranater, som dronen kan smide over begyndende naturbrande? Spørger André Rangel de Sousa.
I sommer blev SDU Eagles udnævnt til at være det mest lovende hold ved IMECHE UAS Challenge 2019, en stor engelsk dronekonkurrence for studerende. Nu knokler holdet for at få dronen udstyret med et avanceret kontrolsystem og kraftfulde turbiner, så holdet kan vinde IMECHE UAS Challenge 2020.
- Vi giver alt, hvad vi har. Konkurrencer får os til at skubbe til vores grænser, for vi vil så gerne vinde. Vi tror på, at konkurrencer er med til i sidste ende at gøre os til bedre ingeniører, siger André Rangel de Sousa.
Ambitioner koster penge
De bakser blandt andet med at implementere vertikal takeoff og landing af dronen. Hvis dronen kan lande og lette i en lige linje ned på jorden eller op i luften, er den meget mere egnet til at flyve i tæt bebyggelse, hvor der ikke er meget plads til at lette og lande.
- Vertikal takeoff og landing kræver kraftfuld fremdrift og et meget avanceret kontrolsystem. Vi har brug for elektriske turbiner, når vi får dem, skal vi teste dem før vi afprøver dem på vores drone, siger André Rangel de Sousa.
Men turbinerne og alt andet elektronisk udstyr er dyrt, og ambitionerne og økonomien skal hænge sammen for de 12 studerende.
Vi har forsøgt at få finansiering i to måneder nu, men det er en kompliceret proces; vi prøver dybest set alt, siger André Rangel de Sousa:
- Der er ikke mange studerende, som opstarter droneprojekter. Det er et hårdt arbejde og kræver stor dedikation, fordi du styrter så meget, før du lykkes. Men vi er virkelig heldige at være på et universitet, der har så gode faciliteter og hvor vi mærker en stor støtte i vores arbejde.
Kontakt:
André Rangel de Sousa: 9110 7096 eller anran16@student.sdu.dk
Medlem af SDU Eagles: Nicoline Louise Thomsen, studerer Robotteknologi: 20 64 50 10
Nøgleord
Kontakter
Journalist Birgitte Dalgaard 2912 5657
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
MedTech Odense uddeler de første millioner til udvikling af banebrydende sundhedsteknologi på hjerteområdet1.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pionerprojektet DANARC er den første modtager af en bevilling fra MedTech Odense - den første af flere bevillinger til projekter i de kommende år. DANARC vil udvikle en robot, der kan skanne og diagnosticere hjertekarsygdomme. En automatiseret løsning, der kan forkorte de stigende ventetider og gøre en forskel for patienter.
SDU-forskere er med til at sikre god rapportering af forskning30.4.2025 07:43:42 CEST | Pressemeddelelse
God forskning handler ikke kun om, hvad man finder ud af, men i lige så høj grad, hvordan man er nået frem til det, og hvordan det beskrives. Tre forskere for Syddansk Universitet har nu været med til at opdatere de vigtigste rapporteringsvejledninger inden for sundhedsforskning.
Ny professor vil styrke forskningen i kampen mod aggressiv hjernekræft24.4.2025 10:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Helge Thisgaard udnævnes til professor i medicinsk fysik ved Forskningsenheden for Nuklearmedicin, Klinisk Institut, SDU og OUH den 1. maj.
Stort forskningsprojekt: Ny robotteknologi skal ruste danske virksomheder til en usikker verden10.4.2025 08:23:54 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Robotics er sammen med 22 andre partnere en del af forsknings- og innovationsprojektet MADE REACT. Ved hjælp af nye teknologiske løsninger skal de gøre dansk industri mere modstandsdygtig i en foranderlig verden. Projektet er støttet af Innovationsfonden og har et samlet budget på mere end 100 millioner.
Nye IT- og STEM-uddannelser godkendt til SDU Vejle8.4.2025 14:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye IT- og STEM-uddannelser bliver fundamentet for et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø på den nye campus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum