Mange utætte skoler på Lolland-Falster

Kulde, træk og dårligt indeklima er hverdagen på flere folkeskoler på Lolland-Falster. Ud af 186 kommunalt ejede energimærkede bygninger på Lolland-Falster, som bliver brugt til undervisning, har 108 et dårligt energimærke (D-G). Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

Fx i Lolland Kommune har 46 ud af 74 bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke, hvilket svarer til 62 procent. I Guldborgsund har 62 ud af 112 bygninger med undervisningslokaler et dårligt energimærke, hvilket svarer til 55 procent.

- Det er en god forklaring på, at mange elever snakker om hovedpine, dårligt indeklima og træk. Det bør prioriteres højt at få vedligeholdt særligt skoler og andre bygninger, hvor mennesker opholder sig i lang tid. Ud over at bygningerne vil være bedre at opholde sig i, så vil varme- og energiregningen også blive billigere. Kommunerne ejer mange bygninger, som er fra før 1980, hvor de første energikrav kom ind i bygningsreglementet, og derfor løber energimåleren stærkt i mange af kommunernes bygninger, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen.

I gennemsnit har alle kommunerne i Region Sjælland dårlige energimærker i 69 procent af alle bygninger brugt til undervisning, så både Lolland og Guldborgsund ligger under gennemsnittet i regionen.

- Selvom det ser bedre ud i Guldborgsund og Lolland, end i langt de fleste andre kommuner i Region Sjælland, ligger der stadig en stor opgave i at få energirenoveret alle skoler og undervisningslokaler på Lolland-Falster. Erfaringen viser desværre, at der i flere af kommunerne ikke sker ret meget, med mindre der kommer et krav fra Christiansborg. Derfor er det nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden i regeringens kommende klimahandlingsplan, siger Camilla Damsø Pedersen.

Det er ikke kun folkeskolerne, som har dårlige energimærker. Ud af 23.000 kommunalt ejede bygninger i hele Danmark har 70 procent et energimærke D til G, og de hører dermed til kategorien af bygninger, hvor der fyres for gråspurvene, og omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende. Kun 30 procent har et godt energimærke (A til C).