Hovedstadskommunerne har mange utætte skoler

Kulde, træk og dårligt indeklima er hverdagen på mange folkeskoler i hovedstadsområdet. Ud af 788 kommunalt ejede energimærkede bygninger i Storkøbenhavn, som bliver brugt til undervisning, har 540 et dårligt energimærke (D-G). Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

I fx Albertslund har 33 ud af 36 bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke, hvilket svarer til 92 procent. I Rødovre har 32 ud af 36 bygninger med undervisningslokaler et dårligt energimærke, svarende til 89 procent. I Tårnby, Ballerup, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk gælder det over 80 procent af de bygninger, der bruges til undervisning. I København har 164 ud af 237 bygninger med undervisningslokaler et dårligt energimærke. Det svarer til 69 procent.

- Det er en god forklaring på, at mange elever snakker om hovedpine, dårligt indeklima og træk. Det bør prioriteres højt at få vedligeholdt særligt skoler og andre bygninger, hvor mennesker opholder sig i lang tid. Ud over at bygningerne vil være bedre at opholde sig i, så vil varme- og energiregningen også blive billigere. Kommunerne ejer mange bygninger, som er fra før 1980, hvor de første energikrav kom ind i bygningsreglementet, og derfor løber energimåleren stærkt i mange af kommunernes bygninger, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen.

I Ishøj og Vallensbæk er det kun henholdsvis 20 og 22 procent af de bygninger, der bruges til undervisning, der har et dårligt energimærke.

- Her ser det klart bedre ud, end i de andre hovedstadskommuner, og det tyder på, at Ishøj og Vallensbæk har prioriteret at have gode skolebygninger. Erfaringen viser desværre, at der i langt de fleste kommuner ikke sker ret meget, med mindre der kommer et krav fra Christiansborg. Derfor er det nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden i regeringens kommende klimahandlingsplan, siger Camilla Damsø Pedersen.

Det er ikke kun folkeskolerne, som har dårlige energimærker. Ud af 23.000 kommunalt ejede bygninger i hele Danmark har 70 procent et energimærke D til G, og de hører dermed til kategorien af bygninger, hvor der fyres for gråspurvene, og omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende. Kun 30 procent har et godt energimærke (A til C).