Bornholm har mange utætte skoler

Kulde, træk og dårligt indeklima er hverdagen på flere folkeskoler i Bornholms Regionskommune. Ud af 37 kommunalt ejede energimærkede bygninger på Bornholm, som bliver brugt til undervisning, har 27 et dårligt energimærke (D-G). Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

- Det er en god forklaring på, at mange elever snakker om hovedpine, dårligt indeklima og træk. Det bør prioriteres højt at få vedligeholdt særligt skoler og andre bygninger, hvor mennesker opholder sig i lang tid. Ud over at bygningerne vil være bedre at opholde sig i, så vil varme- og energiregningen også blive billigere. Kommunerne ejer mange bygninger, som er fra før 1980, hvor de første energikrav kom ind i bygningsreglementet, og derfor løber energimåleren stærkt i mange af kommunernes bygninger, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen.

Det er ikke kun folkeskolerne på Bornholm, som har dårlige energimærker. 237 kommunalt ejede opvarmede bygninger på Bornholm har i dag et energimærke. 200 af dem har et energimærke D til G, og hører dermed til kategorien af bygninger, hvor der fyres for gråspurvene, og omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende. Kun 35 bygninger, svarende til 30 procent, har et godt energimærke (A til C).

- Der er ingen tvivl om, at Bornholms Regionskommune står over for en stor opgave med at få energirenoveret både skoler og andre kommunale bygninger. Erfaringen viser desværre, at der i langt de fleste kommuner ikke sker ret meget, med mindre der kommer et krav fra Christiansborg. Derfor er det nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden i regeringens kommende klimahandlingsplan, siger Camilla Damsø Pedersen.

Ud af 23.000 kommunalt ejede bygninger i hele Danmark har 70 procent et energimærke D til G. Kun 30 procent har et godt energimærke (A til C).