Ny undersøgelse: Vi taler hellere om naboens død end om vores egen

Det kan være svært at vide, hvor vi skal gøre af vores kære, når de ikke er hos os mere. En undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri, viser nemlig, at næsten hver anden dansker (46,6 procent) ikke har taget stilling til det sidste hvilested, eller også overlader de beslutningen til deres familie og venner. Årsagen er, at vi har svært, ved at forholde os til vores egen og vores allernærmestes død. Det mener bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Liv&Død, Ove Gaardboe.

– Vi vil ikke indse, at vi selv og dem vi holder af, skal dø. Det er nemmere at tale om naboens død, fordi der ikke er ligeså mange følelser involveret. Det er en form for berøringsangst at tale om vores egen, familiens eller vennernes død. Vi er bange for at gøre vores kære kede af det og røre ved nogle følelser, som vi ikke selv kan styre. Derfor udskyder vi samtalen, til det til sidst er for sent, siger Ove Gaardboe, der også er projektleder for projektet ’Klar til samtalen'. Et projekt der klæder danskerne på til at snakken om døden.

Det er svært at tale om døden
Mere en fire ud af ti danskere (41,4 procent) har ikke talt med deres pårørende om, hvordan vores sidste rejse skal ende.

– Døden ligger ude i fremtiden og er ukendt. Derfor er den kilden til vores største frygt. Vi lever i dag et liv, der for de fleste er præget af tryghed og overflod. Det gør døden til en ubehagelig påmindelse om, at intet varer evigt. Derfor er det svært for de fleste af os at tale om. Omvendt oplever jeg også, at når der først er taget hul på bylden, er det et emne, de fleste gerne vil tale om, siger formand i Landsforeningen Liv&Død, Michael Hviid Jacobsen.

Vi glemmer de pårørende
Tager vi ikke snakken, om afslutningen på vores sidste rejse, går det i mange tilfælde går ud over de pårørende, som står tilbage og ikke aner hvilken begravelse eller bisættelse, de skal vælge for deres kære.  

– Vi oplever ofte en stor usikkerhed hos de pårørende, fordi de ikke ved, hvordan de skal slutte deres kæres sidste rejse. Pludselig skal de pårørende forholde sig til ting, som de aldrig har forholdt sig til før. De står i en sårbar situation og skal på kort tid træffe en masse svære beslutninger. Hvis de på forhånd havde taget snakken, ville situationen være lettere for de pårørende, siger oldermand i Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri, Ole Grage.

Samtidig kan de efterladte også sidde inde med et behov for at have et sted, hvor de kan komme og mindes deres kære. Og de behov skal opfyldes, så den efterladte har mod på at leve videre uden deres kære, som de har mistet. Det mener biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard, der også er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur.

– Hvis vi ikke tager snakken om det sidste hvilested, glemmer vi ofte, at det er de pårørende, der står tilbage med sorgen og givetvis har behov for et sted, hvor de kan komme og mindes deres kære. Hver anden dansker (50,4 procent), der vil begraves på et kendt gravsted, begrunder det med, at de vil have sted, hvor de kan mindes eller et sted, hvor deres pårørende kan komme og bearbejde deres sorg. Det vidner om, at mange danskere har behov for et mindested, men det overser vi ganske enkelt, hvis vi ikke tager snakken, siger Elof Westergaard.