KONGRES: Det økologiske landbrug skal være en del af løsningen
Op mod 900 deltagere forventes til året Økologikongres, som finder sted i Vingsted den 20. – 21. november. Bæredygtighed og klima står højt på dagsorden.
- Forbrugerne forventer, at landbruget leverer fødevarer af høj kvalitet, der er produceret bæredygtigt, klimaneutralt, lokalt og med hensyn til velfærd og biodiversitet. Vi skal hele tiden udvikle og blive dygtigere, så vi er parate til at imødekomme morgendagens krav til en klimabevidst og bæredygtig fødevareproduktion. Det skal økologien være en del af, siger Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug og Fødevarer.
- I økologien er der indbygget en række løsninger på flere bæredygtighedsmål som rent vand og naturindhold. Økologien har, ligesom landbruget, som helhed sine udfordringer med ikke mindst klima. Vi arbejder intenst på at skabe effektive klimaløsninger. På kongressen bliver vi klogere på, hvor økologiens styrker og svagheder er på en bredere bæredygtighedsdagsorden, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Det er Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Biodynamisk Forening og SEGES, der står bag Økologikongressen, som finder sted hvert andet år.
Tendenser, muligheder og debatter
Kongressen er for alle økologer og byder på 58 møder, hvor rådgivere, forskere, landmænd og andre eksperter formidler den nyeste viden inden for alle produktionsgrene. Møderne peger imod tendenser, muligheder og debatter, hvor det fælles mål er at se på, hvordan det økologiske landbrug kan være med til at sikre en bæredygtig og klimabevidst fødevareproduktion?
Programmet indeholder en bred vifte af temaer, og ét af fokuspunkterne er jordens frugtbarhed. På fem faglige møder kan deltagerne få inspiration til bl.a. at binde kulstoffet i jorden og derved både øge jordens frugtbarhed og slå et slag for klimaet.
Det kalder nemlig på handling, når landbruget i 2017 stod for cirka 30 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.
For yderligere info/kommentarer:
Per Kølster, Formand, Økologisk Landsforening, 2222 0737
Hans Erik Jørgensen, Formand, Økologi-sektionen, Landbrug & Fødevarer, 4073 1133
Marendine Ladegaard, Pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, 2016 4434
Thyge Hansen, KoncernPresse, SEGES, 87405123
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Flot stigning i det økologiske dagligvaresalg22.4.2025 08:54:48 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer steg i 2024 med tre pct., og omsætningen lander på 16 mia. kr. i 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som også viser en flot volumenfremgang på to pct.
110.000 forbrugere deltog i Økodag 202514.4.2025 08:51:37 CEST | Pressemeddelelse
41 økologiske gårde tiltrak i går anslået 110.000 forbrugere til Økodag. Dagen var en fest for og med de økologiske malkekøer.
Økologisk Landsforening roser aftale, der skal give mere økologi12.4.2025 07:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.
Efterspørgslen stiger – derfor ærgerligt at økoarealet bliver mindre3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar til Danmarks Statistiks tal for udviklingen i det økologiske areal.
Økoprisen 2025 går til…7.3.2025 16:39:30 CET | Pressemeddelelse
Mads Frank Herskind har netop fået overrakt Økoprisen 2025 på Økologisk Landsforenings generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum