Til borgmestre i verdens megabyer: Brug cyklen til at skabe bedre byer
Verdens byer er i gang med at vokse til hidtil usete mega-størrelser. Med det følger enorme udfordringer i forhold til trængsel, miljø, klima og planlægning af gode byrum. Nu opfordrer Cyklistforbundet borgmestre i verdens stadigt voksende megabyer til at tænke cyklen ind i byernes planlægning og udvikling.
- Det er mere nødvendigt end nogensinde før at tænke cyklen ind i byudviklingen. Vejene i og omkring byerne er ved at sande til i køer og trængsel, og verden er truet af massive, globale klimaudfordringer, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.
Organisationen C40, der består af borgmestre fra verdens største byer, afholder sit World Mayors Summit-topmøde i København den 9.-12. oktober. Her deltager borgmestre fra megabyer som Beijing, Rio de Janeiro, Mexico City, New York og Moskva.
- Cyklen er en grøn og klimavenlig transportform, og cyklisme er en af de effektive skruer, byerne kan dreje på for at løse de store både trafikale og miljømæssige udfordringer. Det handler om at basere byudviklingen på fremtidens transport i stedet for fortidens og dermed at skabe en sundere og mere bæredygtig verden med cyklen som løftestang, siger Klaus Bondam.
Cyklistforbundet lancerer engelsk cykellege-bog
At skabe de resultater, vi er lykkes med i Danmark, skyldes ifølge Klaus Bondam to ting: Politisk lederskab og en stærk cykelkultur.
- Cykelkulturen skal ind med modermælken for, at de fremtidige løsninger skal have den bedste chance. Budskab til de deltagende borgmestre er, at de skal tænke langsigtet, og de skal skabe de rammer, der skal til for, at en cykelkultur kan opstå og leve, siger Klaus Bondam.
Cyklistforbundet lancerer i forbindelse med topmødet en engelsk oversættelse af forbundets cykellegebog ’20 cykellege – sjov cykeltræning for alle børn’. Bogen henvender sig til pædagoger og lærere samt forældre, der ønsker at hjælpe børn til at blive glade og sikre børnecyklister. Oversættelsen er finansieret af amerikanske SRAM Foundation.
Cykelleg er udviklet af Cyklistforbundet i tæt samarbejde med en række bevægelsespædagoger. Som en del af topmødet kan børn og forældre og besøgende fra hele verden lege guidede cykellege på Rådhuspladsen torsdag den 10. oktober mellem kl. 9 – 12. Det sker under overskriften ’Kids Cycling For The Future’.
På guidet tur med Cyklistforbundet
København deltager som såkaldt ’innovationsby’, der betegner byer, som er førende og innovative på den grønne dagsorden. Derfor har Københavns Kommune under topmødet invitereret mødedeltagere på en guidet cykeltur rundt i København.
Klaus Bondam, der er tidligere radikal miljø- og teknikborgmester i København, fører an på turen sammen med tidligere teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø) og nuværende teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (Ø).
- København har udstukket en retning, andre kan lære af. Vi vil gerne vise det frem som et godt eksempel på, hvad der faktisk kan lade sig gøre, når man inkluderer cyklismen i trafik- og byplanlægningen, siger Klaus Bondam.
Kontakter
Klaus BondamDirektør
Tlf:4070 8365bondam@cyklistforbundet.dkBilleder
Links
Information om Cyklistforbundet

Rømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Gymnasieklasse i Hjørring vinder Fælles-Tour25.4.2025 11:09:41 CEST | Pressemeddelelse
Cykelglade elever på Hjørring Gymnasium har kørt sig til sejr og hovedpræmien i årets Fælles-Tour. Den landsdækkende konkurrence er et initiativ fra Cyklistforbundet og landets fem regioner, som vil motivere flere unge til at tage cyklen i stedet for bilen til uddannelse og fritidsinteresser.
Der skal styr på de ulovlige el-køretøjer31.3.2025 10:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal have ryddet op i det ’vilde vesten’ på cykelstier og veje.
Derfor punkterer du oftest i regnvejr27.3.2025 15:55:04 CET | Pressemeddelelse
Bliv klogere på, hvorfor vådt føre øger risikoen for at få en punktering, en risiko som faktisk har sine rødder tilbage til dinosaurernes tid.
Cyklistforbundet og DSB indgår strategisk partnerskab24.3.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem Cyklistforbundet og DSB skal gøre kombinationen cykel og tog så attraktiv som muligt.
Frivillige cykellegekorps skal hjælpe børn til at blive mere cykelsikre20.3.2025 15:01:52 CET | Pressemeddelelse
Med 3,5 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er Cyklistforbundet klar til at etablere frivillige cykellegekorps i 15-20 udvalgte byer rundt omkring i Danmark. Indsatsen skal hjælpe børn til at blive mere cykelsikre gennem cykelleg. Tilbuddet bliver gratis for daginstitutioner og skoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum