Cyklistforbundet og DSB indgår strategisk partnerskab
24.3.2025 06:15:00 CET | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem Cyklistforbundet og DSB skal gøre kombinationen cykel og tog så attraktiv som muligt.

Flere cyklister i togene og bedre cykelparkering ved stationer. Det er nogle af målene for et nyt treårigt strategisk partnerskab mellem DSB og Cyklistforbundet. Cykler og tog er ofte en god løsning og vejen til en mere bæredygtig transport. Målet er blandt andet at få flere til at vælge kombinationen cykel og tog, så bilen bliver holdende i garagen eller slet ikke anskaffes.
”Siden det for omkring 40 år siden blev muligt at få en cykel med toget, har vi i Cyklistforbundet arbejdet for at gøre kombinationen cykel og tog så nem og billig som muligt. Danmark har op mod en million daglige voksne cyklister, og rigtig mange af dem kan bruge cyklen endnu mere, hvis de kan kombinere den med en togrejse, fx på vej til arbejde. At gøre cykel/tog-kombien så attraktiv som muligt kan også være med til at få bilister til at lade bilen stå og i stedet hoppe på cyklen hen til toget. Så vi er meget tilfredse med, at DSB nu vil samarbejde med os om at gøre den rejse endnu mere let og attraktiv,” siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.
Også DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, glæder sig over samarbejdet.
”Vi ønsker med partnerskabet mellem DSB og Cyklistforbundet at få endnu flere til at kombinere cykel og tog i fremtiden. Toget og cyklen sammen er allerede for mange mennesker en perfekt løsning til at komme fra A til B enkelt, smidigt og billigt. Og det fremmer en mere bæredygtig udvikling, hvor trængslen på vejene samtidig kan aflastes. Det er god fornuft – og sundt. DSB vil sammen med Cyklistforbundet finde gode løsninger til gavn for endnu flere i fremtiden,” siger han.
Den treårige aftale mellem DSB og Cyklistforbundet indebærer en større gensidig viden, som gavner mobiliteten. Konkret betyder det blandt andet, at Cyklistforbundet rådgiver om, hvordan kombinationsrejser kan forbedres, og også giver rådgivning og sparring om optimal cykelparkering ved stationer, så cykelparkeringen fx ligger det rigtige sted og er korrekt udformet. Som en del af samarbejdet er DSB desuden støtte og medafsender på VI CYKLER TIL ARBEJDE-kampagnen, hvor også alle DSB’s ansatte nu har mulighed for at deltage – første gang her til maj, hvor kampagnen skydes i gang.
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Fælles-Tour skal få unge op på cyklen igen9.3.2026 13:00:39 CET | Pressemeddelelse
Der er både billetter til Grøn Koncert, Tinderbox og cykeludstyr på spil for at få flere unge op på cyklen. Antallet af cykelture blandt alle unge mellem 15 og 20 år er faldet med 34 % siden 2010.
Cyklistforbundets skolecykelvenner skal give landets lærere en hjælpende hånd2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad gør man som lærer, hvis man gerne vil på cykeltur med en hel skoleklasse? Man kontakter Cyklistforbundets lokale korps af frivillige skolecykelvenner, der cykler med og hjælper med, at alle kører sikkert. Det har Cyklistforbundets frivillige i Viborg med stor succes tilbudt kommunens skoler i flere år. Nu er Cyklistforbundet og VELUX FONDEN gået sammen om at udbrede ideen til en række andre byer.
Kampagnen, hvor du får gode stænger, billet til fællesskabet og gratis sikkerhedstjek af din cykel25.2.2026 10:47:28 CET | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for tilmeldingen til Vi Cykler til Arbejde, Danmarks største motions-kampagne på arbejdspladsen. Der er masser af præmier til de deltagende hold, og hovedpræmien er elcykler til hele holdet fra cykelmærket Merida.
Cyklistforbundets forperson fortryder sexisme-udtalelse17.2.2026 16:14:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, ærgrer sig over sexisme-udtalelse om snerydning af cykelstier, der affødte stor debat.
Ni ud af ti pædagoger elsker cykelkampagne til de mindste2.2.2026 14:16:24 CET | Pressemeddelelse
Cykelleg i børnehaver og vuggestuer er et hit, viser evaluering fra Cyklistforbundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum