PwC

PwC opnår vækst på 11 procent og nærmer sig 3 mia. kr i omsætning

Del
For fjerde år i træk opnår PwC en gennemsnitlig tocifret vækst, og omsætningen nærmer sig 3 mia. kroner. Det viser PwC’s netop offentliggjorte årsrapport for 2018/19. Væksten dækker over fremgang inden for alle forretningsområder og markedssegmenter.

PwC’s netop offentliggjorte årsrapport viser, at revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomheden med en omsætning på 2,9 mia. kroner har opnået en flot organisk vækst på hele 11 %. PwC har samtidig skabt vækst inden for alle forretningsområder: revision, skat og rådgivning.

”Vi er meget stolte over og tilfredse med, at alle vores tre forretningsområder bidrager til vores flotte organiske vækst på 11 %. Vi glæder os over, at vores kunder finder PwC og vores kompetencer relevante, således at vi kan samarbejde om at løse væsentlige problemstillinger -  herunder i relation til revision, og compliancekrav, komplekse skatteforhold, transaktioner samt cybersikkerhed og digitalisering,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC, og henviser til PwC’s purpose om at styrke tilliden i samfundet. 

PwC betjener alle dele af dansk erhvervsliv

PwC har samtidig en flot markedsudvikling på tværs af alle kundesegmenter og samarbejder således med alle dele af dansk erhvervsliv, fra de største virksomheder til ejerlederne, og offentlige institutioner. Det gælder fx alle C25-virksomheder, hvor PwC er revisor for 60 % af selskaberne.

”Vi oplever en positiv udvikling og vækst på tværs af alle vores forskellige markedssegmenter. Det er ikke mindst takket være vores dygtige medarbejdere og partnere, der med stort engagement og i fællesskab når nye mål med fokus på høj kvalitet,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.

PwC opnår det bedste image i branchen i årets imagemåling fra IFO, og det er særligt bemærkelsesværdigt, at PwC’s medarbejdere og partnere springer ind i top 5 i Danmark i år. 

”De rette talenter med de rigtige kompetencer er forudsætningen for, at vi kan gøre en forskel for både vores kunder og samfundet, og vi er stolte over, at vores medarbejdere og partnere igen i år anerkendes af dansk erhvervsliv for at være branchens dygtigste og mest engagerede, og at PwC ligger helt i top i årets imagemåling,” siger Mogens Nørgaard Mogensen.

I årets løb har endnu flere valgt at gøre karriere i PwC, og antallet af medarbejdere er i det forgangne år steget med godt 200, så PwC nu har 2.414 medarbejdere og partnere.

Fokuseret og specialiseret tilgang

Årets forretningsmæssige succes skyldes især PwC’s tilgang til markedet, hvor der arbejdes med en relationsdrevet og fokuseret tilgang, hvor kunden altid sættes i centrum:

”Vores mål er fortsat at have Danmarks stærkeste revisionsforretning. Samtidig ønsker vi at være en markant spiller på rådgivningsområdet, hvor vi bl.a. har udvidet vores kompetencer inden for public og operations consulting samt styrket vores dominerende markedsposition inden for rådgivning til den finansielle sektor,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen og understreger, at PwC derudover har en topplacering i markedet for rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder.

PwC-tal

  • Vækst: 11 %

  • Omsætning: 2,9 mia. kroner

  • Medarbejdere og partnere: 2.414 (195 flere end sidste år)

  • Kundeandel blandt C25-selskaberne: 60 % inden for revision og 100% inden for revision, skat og/eller rådgivning.

  • Øvrige kundeandele:
    • De største virksomheder: 91 %
    • De store og mellemstore virksomheder: 25,4 % 
    • De mindste virksomheder: 6,5 % 
    • Omsætningsvækst offentlige virksomheder: 17,3 %

Kontakter

Malene Billund
PR Manager
Mobil: 51332378
Mail: malene.billund@pwc.com

Links

Information om PwC

PwC
PwC
Strandvejen 44
2900 Hellerup

51332378https://www.pwc.dk/

Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er flere end 2.400 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi over 276.000 PwC'ere i 157 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er. 

Succes skaber vi sammen …

 

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Unge i Esbjerg kommune får privatøkonomi på skoleskemaet7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I april vender PwC og Skoleglæde.nu tilbage til Esbjergs skoler med projektet ‘Ung privatøkonomi’, der giver eleverne praktiske værktøjer til ansvarlig økonomi og personlig lederskab, med fokus på virkelighedsnære opgaver og færdigheder til at undgå fremtidige økonomiske problemer. Denne gang er det 8. klasserne på skoler i Hjerting, Bryndum og Esbjerg, der får privatøkonomi på skoleskemaet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye