Kørselsfradrag for studerende er på trapperne
Studerende i yderkommuner og på øerne kan se frem til et nyt kørselsfradrag med samme kilometersats og grundlag som ved et lønnet arbejde. Det fremgår af et nyt lovforslag i Folketinget, der forventes at træde i starten af 2026.

Normalt kan man kun få befordringsfradrag – også kaldet kørselsfradrag – hvis man har et lønnet arbejde. Men nu kan studerende i yderkommunerne og på øerne begynde at glæde sig, for der er fremsat et lovforslag i Folketinget, som giver befordringsfradrag fra den 1. januar 2026 til dem, som opfylder betingelserne.
Fradraget er på 2,47 kr. pr. kørte km mellem hjem og arbejde (frem og tilbage), hvis der samlet er over 24 km til og fra arbejde pr. dag. Satsen er dermed højere end de normale 2,23 kr. pr. km og gælder for alle kørte kilometer. Der er også fradrag for broudgifter som fx Storebæltsbroen på 15 kr. pr. tur med offentligt transportmiddel eller på 110 kr. pr. tur i bil.
Så afhængig af, hvor mange gange man skal ind på uddannelsesstedet i løbet af året, kan det løbe op i ganske mange penge. Satsen på fx 2,47 kr. pr. km er gældende i 2025. Satserne for 2026 offentliggøres i slutningen af 2025.
Søren Bech, skatteekspert i PwC, siger: ”Det er en kærkommen økonomisk håndsrækning til studerende i yderkommunerne og på øerne, der har langt mellem deres hjem og uddannelsessted. Det reducerer de ekstra udgifter, som de har til transport i forhold til deres medstuderende med kortere afstand til studiet. Hvis fradraget fx gøres op til 10.000 kr. årligt, svarer det til en skattebesparelse på ca. 2.500 kr. eller godt ca. 200 kr. pr. måned.”
Disse krav skal være opfyldt
Udover at de studerende skal være bosat i en yderkommune som fx Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Slagelse, Odsherred eller Sønderborg eller på en ø som fx Bornholm, Ærø eller Sejerø, skal den studerende modtage uddannelsesstøtte efter SU-lovens regler i form af fx stipendier.
SU-indtægten skal gennemsnitlig være på mindst 4.300 kr. om måneden, svarende til personfradraget på 51.600 kr. i 2025. Personfradraget i 2026 bliver højere end de 51.600 kr., så grænsen bliver lidt højere.
”Vedtages lovforslaget i uændret form, vil det være en god idé allerede at få fradraget med på sin forskudsregistrering for 2026, så man løbende får en skattebesparelse. Man kan rette sin forskudsopgørelse for 2026 i november 2025,” fortæller Søren Bech, skatteekspert i PwC.
Det skal du dog være opmærksom på:
- Hvis den studerende har fået rabat ved køb af periodekort til offentlig transport eller har modtaget godtgørelse med kilometersatsen for transport mellem hjem og uddannelsessted, kan der ikke opnås befordringsfradrag.
- Hvis befordringsfradraget medfører, at den skattepligtige indkomst bliver negativ, kan fradraget fx fremføres til fradrag i de følgende år, eller hvis man er gift, kan det modregnes i ægtefællens skat.
- Har den studerende indtægtsgivende arbejde ved siden af studiet, kan der også her opnås befordringsfradrag af denne indtægt efter de almindelige regler.
Nøgleord
Kontakter
Malene BillundPressechef, PwC
Tlf:51332378Tlf:51332378malene.billund@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Danske tech-virksomheder ser lyst på fremtiden trods usikre tider15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store ambitioner for fremtidig vækst i den danske tech-branche. Men selvom fremtiden tegner lys, fylder bekymringer om global usikkerhed og AI-teknologier. Det viser PwC’s brancheanalyse blandt danske tech-virksomheder.
Unge i Esbjerg kommune får privatøkonomi på skoleskemaet7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I april vender PwC og Skoleglæde.nu tilbage til Esbjergs skoler med projektet ‘Ung privatøkonomi’, der giver eleverne praktiske værktøjer til ansvarlig økonomi og personlig lederskab, med fokus på virkelighedsnære opgaver og færdigheder til at undgå fremtidige økonomiske problemer. Denne gang er det 8. klasserne på skoler i Hjerting, Bryndum og Esbjerg, der får privatøkonomi på skoleskemaet.
Konfirmation: Kender du skattereglerne for pengegaver?29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne tid bliver mange unge mennesker konfirmeret. En betydningsfuld dag, som ofte markeres med ekstra store gaver og pengebeløb. Det er vigtigt at kende reglerne for at undgå at blive beskattet, påpeger PwC.
Fristen nærmer sig: Har du husket alle fradrag i årsopgørelsen?25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste udkald for de fleste til at rette årsopgørelsen for 2024. Få skatteekspertens bud på, hvilke fradrag og skatteforhold du skal være opmærksom på og huske at få med.
Whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder: En fortsat stigning og øget åbenhed24.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af whistleblower-indberetninger blandt C25-virksomheder er steget med 18 % fra 2023 til 2024 og med 80 % over en fire-årig periode fra 2021 til 2024. Det viser en ny opgørelse fra PwC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum