Smart pantløsning til gæsterne på Roskilde Festival

I år kan campinggæsterne på Roskilde Festival slippe for at stå med hænderne i gamle ølsjatter, når de tomme flasker og dåser fra lejren skal afleveres, og så er der penge på kontoen, når man kommer hjem. For det tager under 1 minut at komme af med ca. 90 flasker og dåser på én gang, hvis man bruger en særlig pantsæk og afleverer den på pantstationen, som Dansk Retursystem har opstillet i campingområdet.
Det er første gang, Dansk Retursystem afprøver konceptet på en festival. Det er en helt ny måde at tænke aflevering af dåser og flasker på.
"Konceptet er ret enkelt. Man fylder blot sine tomme flasker og dåser i en pantsæk, afleverer den på pantstationen, hvor en Q/R kode skannes, og pengene sat ind på kontoen inden for ti dage. Flaskerne og dåserne bliver således ikke talt og afregnet på stedet. De sorteres og tælles på fabrikken i Hedehusene. Derfor går der lige nogle dage, inden pengene kommer ind på kontoen", forklarer Hanne Luke, kommunikationsdirektør i Dansk Retursystem.
Pantstationen er specialdesignet til festivalen, men den er inspireret af de 12 pantstationer, som Dansk Retursystem pt. tester rundt omkring i Danmark.
"Det er oplagt for os at teste løningen med pantsække i festivalsammenhæng, hvor der er store mængder emballage koncentreret på et sted. Og så har Roskilde Festivalen en tradition for at tænke innovation og genanvendelse, og det er helt i tråd med vores kerneforretning og den måde, vi udarbejder vores løsninger på. Indtil videre har vi fået mange positive tilkendegivelser fra campinggæsterne, så det bliver spændende at se, om det er et koncept, som de vil tage til sig." slutter Hanne Luke.
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
FAKTA
- Pantstationen står i City Center West - lige ved siden af Kvickly
- Pantstationen vil være bemandet hele tiden
- De tomme flasker og dåser skal i en særlig pantsæk med en Q/R kode på. Koden bliver tilknyttet enten et pantkort eller et dankort
- Pantsække kan købes i Kvickly. 2 stk. koster 12 kr. i pant og tilbagebetales sammen med de pantede indhold
- Pengene går ind på kontoen senest 10 dage efter, at pantsækken er afleveret
Dansk Retursystem tester pt. pantstationer i 12 byer i Danmark. Ved årets udgang vurderer Dansk Retursystem, om konceptet skal udbredes. Pantstationerne er et supplement til flaskeautomaterne, hvor man også fremover kan aflevere sine tomme dåser og flasker. Det er både nemt og hurtigt, idet man kan aflevere større mængder på en gang.
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
LÆS MERE om pantstationen på årets Roskilde Festival
Nøgleord
Billeder
Information om Dansk Retursystem
Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Danskerne panter for pengene – og forstår de miljøgevinsterne, panter de endnu mere8.5.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
At få penge som belønning er den største motivationsfaktor, når danskerne panter dåser og flasker. Men de, som kender til gevinsterne for miljøet, panter endnu mere, viser en ny analyse af danskerne pantvaner. Dansk Retursystem lancerer på den baggrund i dag en ny kampagne, der skal løfte danskernes forståelse af pantsystemet og få endnu flere dåser og flasker retur og genanvendt.
Pantsystemet er effektivt som aldrig før: 99,7 procent genanvendes i lukket kredsløb12.3.2025 09:48:36 CET | Pressemeddelelse
Når flasker og dåser genanvendes i pantsystemet, bliver hele 99,7 procent til nye flasker og dåser i et lukket kredsløb, hvor materialerne kan genanvendes igen og igen. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport. Det rekordhøje niveau er en forbedring på knap 4 procentpoint i forhold til året før.
Nu bliver låget siddende på flasken19.2.2025 12:38:25 CET | Pressemeddelelse
Siden EU-direktivet om fastgjorte låg trådte i kraft sidste år, kommer hele 99% af alle pantede flasker retur med låget på. Det viser en opgørelse fra Dansk Retursystem. Det svarer til 126 tons plastik, som nu genanvendes i pantsystemet i stedet for at ende som affald.
NTO skal levere automatiseret optælleanlæg til ny pantfabrik30.5.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver automationsvirksomheden NTO, der skal levere optælleanlægget til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia. Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant, fra de kommer ind på fabrikken, til de bliver optalt, og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.
Ny pantfabrik får sorteringsanlæg fra Bollegraaf6.5.2024 11:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Nederlandske Bollegraaf Group har vundet udbuddet om sorteringsanlægget til Dansk Retursystems kommende pantfabrik i Fredericia. Her vil der dagligt skulle sorteres 2,5-3,5 mio. flasker og dåser, som kommer ind gennem pantsystemet vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum