DI - Dansk Byggeri

Dansk Byggeri ønsker københavnerne tillykke med bedre fremkommelighed

Del
Når de første passagerer sætter sig på plads i den nye Metro Cityring i København er der grund til at glæde sig, mener Dansk Byggeri. Bedre fremkommelighed i trafikken i hovedstaden er et stort plus. Først og fremmest for københavnerne, men også for virksomheder i og omkring byen, der vil få lettere ved at tiltrække de rigtige medarbejdere.

- Med 17 nye stationer og muligheden for at kunne komme fra den ene ende af byen til den anden i metro på få minutter, vil en del af trafikken blive trukket væk fra vejene. Det vil øge fremkommeligheden for håndværkere, anlægsentreprenører og andre erhvervsdrivende, der driver virksomhed i byen, besøger kunder eller arbejder på anlægsprojekter i København, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Bedre metro smitter af på S-toget

Dansk Byggeri håber, at de mange nye metrostationer vil smitte af på togtrafikken og få flere pendlere til at tage toget til og fra arbejde. Siden 2016 er antallet af passagerer i S-toget faldet støt, mens biltrafikken i Hovedstadsområdet er steget.  

- Vi venter, at det for en del pendlere til og fra København nu kan betale sig at kombinere metroen og S-toget, når de skal på job. Det kan forhåbentlig tage toppen af stigningen i trafikken på de store indfaldsveje, hvor køerne er blevet længere og længere. Hvis den enkelte kan spare tid ved at hoppe på metroen, vil det samtidig blive nemmere for virksomhederne at rekruttere medarbejdere inden for en større radius. Det gælder ikke bare i København men også i store dele af oplandet, siger Lars Storr-Hansen.

Langsigtet infrastrukturplan efterlyses

Den københavnske metro skal udbygges allerede til næste år, og Dansk Byggeri opfordrer politikerne i de andre store bykommuner og regeringen til at følge trop med anlægsprojekter, der vil lette trængslen.

- Der er fortsat et stort behov for investeringer, som kan få trafikken til at glide lettere på både veje og skinner - til glæde for danskerne og samfundsøkonomien. Men vi venter stadig på  regeringens udspil til en ny langsigtet infrastrukturplan, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.

De seneste tal fra Vejdirektoratet viser, at vi i dag spilder, hvad der svarer til 60.000 fuldtidsstillinger hvert år, fordi det er langsommeligt og besværligt at komme frem, og at det koster samfundet 24 milliarder kr. om året.

 
 
 
 
 
 

Kontakter

Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, lsh@danskbyggeri.dk, telefon 41 19 33 04
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

 

 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye