Nye beslutninger fra Regionsrådet omkring Råstofplan 2020
For at skaffe råstoffer nok til fx at anlægge veje og bygninger her i Region Hovedstaden, har vi brug for råstoffer. De skal findes, for at vi kan bruge dem, og derfor skal der udarbejdes en Råstofplan 2020, som udpeger de nye områder, som kan benyttes til indvinding af råstoffer som sand, sten, grus og ler.
Tilfredshed hos udvalgsformand
”Jeg er tilfreds med at regionsrådet valgte at følge miljø- og klimaudvalgets anbefaling. Det giver os et råderum i det videre arbejde med råstofplanen. Det betyder, at vi på baggrund af en samlet ressourceopgørelse, der nu skal udarbejdes, for eksempel kan arbejde med at fastlægge forbedrede afstandskrav for råstofaktiviteterne i forhold til beboelse. Det giver os også mulighed for at lave en overordnet afvejning mellem alle de forskellige miljøforhold i de enkelte graveområder, når vi skal beslutte hvilke områder, der kan indgå som forslag til nye graveområder i det forslag til en ny Råstofplan 2020, der bliver sendt i offentlig høring i løbet af foråret 2020” siger Kim Rockhill, formand for Miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden.
Det fremadrettede arbejde med råstofplanen
På baggrund af regionsrådets beslutning vil regionen foretage en høring af parter og berørte myndigheder vedrørende forslaget til nyt graveområde ved Vindekilde i perioden den 7. oktober – 11. november 2019.
I løbet af de kommende måneder vil regionen udarbejde et forslag til Råstofplan 2020 og sideløbende gennemføre miljøvurdering af planen. Forslag til Råstofplan 2020 og miljøvurderingen af denne sendes i offentlig høring i 2. kvartal 2020
Processen omkring udarbejdelse af forslag til Råstofplan 2020 kan følges på Region Hovedstadens hjemmeside www.regionh.dk/miljoe/raastoffer/
Faktaboks
Regionsrådet skulle på deres møde den 24. september 2019 beslutte, hvilke områder, der ikke skulle arbejdes videre med, og hvilke der skulle indgå i det videre arbejde henimod forslag til Råstofplan 2020.
Regionsrådet har på deres møde besluttet følgende:
- at der ikke arbejdes videre med forslag til nye graveområder ved Græse Bakkeby (se kort) og ved Dronningmølle (se kort).
- at hele interesseområdet ved Dronningmølle (se kort) tages ud af råstofplanen i forbindelse med vedtagelse af Råstofplan 2020.
- at der ikke arbejdes videre med den del af forslag til nye graveområde ved Lille Rørbæk (se kort), der ligger indenfor et udpeget boringsnært beskyttelsesområde.
- at der ikke arbejdes videre med den del af forslag til nyt graveområde ved Bonderup (se kort), der er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinje og tæt på en jordforurening.
- at forslag til nye interesseområder ved Store Fælled (se kort) og Uvelse (se kort) bortfalder.
- at delområdet syd for Høveltevej/Gammel Høveltevej af forslag til interesseområde ved Bregnerød (se kort) bortfalder.
- at forslag om nyt graveområde ved Vindekilde (se kort) genoptages med henblik på eventuelt udlæg som nyt graveområde i Råstofplan 2020.
- at der først i forbindelse med beslutning om 8 ugers høring af forslag til Råstofplan 2020 træffes endelig afgørelse om de øvrige forslag. Beslutningen vil på det tidspunkt kunne træffes på baggrund af den gennemførte miljøvurdering og en opdateret ressourceopgørelse.
Yderligere information hos:
Formand for Region Hovedstadens miljø- og klimaudvalg, Kim Rockhill via Region Hovedstadens pressevagt tlf. 70209588
Hjælp til tolkning/læsning af kortene og faktuel info om planerne kan ske til chefkonsulent Mette Simonsen, via Region Hovedstadens pressevagt tlf. 70209588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Fund af forurening på legeplads i børneinstitution i Tårnby20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har fundet forurening i jorden på en legeplads i en børneinstitution i Tårnby. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer ikke, at forureningen medfører en akut sundhedsfare for børnene.
Region Hovedstaden vil bekæmpe opioidmisbrug og stoppe bekymrende udvikling blandt unge15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden lancerer nu en plan, der skal nedbringe brugen af opioider på hospitaler og hos de praktiserende læger. Bedre styring af lægeordinerede opioider, et samarbejde med gymnasier og et øget fokus på samarbejde om emnet på tværs i sundhedsvæsnet skal sikre, at færre bliver afhængige af de stærkt vanedannende smertestillende midler.
Ny råstofplan sendes i høring i Region Hovedstaden14.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden sender nu sit forslag til en ny råstofplan i 11 ugers offentlig høring. Planen skal sikre, at der også i fremtiden er adgang til råstoffer som sand og grus til byggeri og anlæg. Borgere, kommuner og interesseorganisationer opfordres til at komme med deres input.
Region Hovedstaden åbner for investeringer i våben13.5.2025 20:37:15 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden besluttede her til aften, at regionen fremover må investere i virksomheder, der producerer våben. Investeringerne må dog kun sættes i virksomheder, der overholder de FN-konventioner, Danmark har tiltrådt. Dermed må regionen fx fortsat ikke investere i virksomheder, der producerer atomvåben eller dele hertil.
Region Hovedstaden indfører et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler7.5.2025 15:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger i Region Hovedstaden skal hjælpe til en mere ligelig fordeling af læger i hele Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum