Pantmærkerne: Vidste du det?

Hvorfor står der egentlig A, B eller C på pantmærket og ikke beløbet på panten i stedet?

Det er faktisk historisk betinget: Der har været pant i Danmark i snart hundrede år, men tidligere var der kun genpåfyldelige øl- og sodavandsflasker, som bryggerierne selv henter, vasker og fylder igen.

Fra starten af 90'erne var vi nået op på at bruge tre forskellige pantsatser - for små glasflasker, for halvliters plastikflasker og for store flasker. Pantsatser har traditionelt afspejlet værdien af emballagen - inklusive afgifter.

Fra beløb til bogstav
Da politikerne indførte frit emballagevalg i 2002, kom der mange nye flasketyper og også dåser. Faktisk er der i dag 23.500 forskellige emballager med pant registreret i Danmark.

For at kunne håndtere de mange nye engangsemballager, havde bryggerierne og importørerne sammen med butikkerne allerede et par år før etableret Dansk Retursystem.

Da det blev sværere at håndtere udbetalingen af den rigtige pant med alle de nye engangsemballager, indførte man derfor pantmærker. Pantmærkerne skulle hjælpe forbrugere, butikker og maskiner med at skelne mellem pantsatserne.

Ved at bruge bogstaver i stedet for beløb til at angive pantens værdi, kan pantbeløbet nemlig ændres uden, at man skal kalde store mængder emballager retur til om-mærkning, hvis pantværdien skal ændres.