Pantmærkerne: Vidste du det?
8.3.2017 14:06:00 CET | Dansk Retursystem | Nyhed

Hvorfor står der egentlig A, B eller C på pantmærket og ikke beløbet på panten i stedet?
Det er faktisk historisk betinget: Der har været pant i Danmark i snart hundrede år, men tidligere var der kun genpåfyldelige øl- og sodavandsflasker, som bryggerierne selv henter, vasker og fylder igen.
Fra starten af 90'erne var vi nået op på at bruge tre forskellige pantsatser - for små glasflasker, for halvliters plastikflasker og for store flasker. Pantsatser har traditionelt afspejlet værdien af emballagen - inklusive afgifter.
Fra beløb til bogstav
Da politikerne indførte frit emballagevalg i 2002, kom der mange nye flasketyper og også dåser. Faktisk er der i dag 23.500 forskellige emballager med pant registreret i Danmark.
For at kunne håndtere de mange nye engangsemballager, havde bryggerierne og importørerne sammen med butikkerne allerede et par år før etableret Dansk Retursystem.
Da det blev sværere at håndtere udbetalingen af den rigtige pant med alle de nye engangsemballager, indførte man derfor pantmærker. Pantmærkerne skulle hjælpe forbrugere, butikker og maskiner med at skelne mellem pantsatserne.
Ved at bruge bogstaver i stedet for beløb til at angive pantens værdi, kan pantbeløbet nemlig ændres uden, at man skal kalde store mængder emballager retur til om-mærkning, hvis pantværdien skal ændres.
Nøgleord
Billeder
Information om Dansk Retursystem
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.
Danskerne panter flere dåser og flasker end nogensinde før7.4.2026 09:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har været ved pantautomaterne mere end nogensinde før. 2,2 mia. flasker og dåser blev i 2025 afleveret i det danske pant- og retursystem, hvor dåser og flasker genanvendes og bliver til nye igen. Nye EU-genbrugskrav vil dog påvirke pant- og retursystemet negativt og risikerer at føre til dyrere drikkevarer for forbrugerne.
EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet17.3.2026 14:18:05 CET | Pressemeddelelse
I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet. En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har Danmarks Idrætsforbund og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen eller et godt formål. Succesen har fået parterne til at forlænge samarbejdet i håbet om at få endnu flere foreninger med i kampen for et bedre miljø.
Ny rekord: Forbrugerne har aldrig haft flere drikkevarer med pant at vælge imellem2.3.2026 13:11:39 CET | Pressemeddelelse
I dag kan forbrugerne vælge imellem knap 60.000 forskellige drikkevareprodukter med pant. Det er tre gange så mange som for ti år siden, viser nye tal fra Dansk Retursystem. Udviklingen er hjulpet på vej af det frie emballagevalg. Pant- og retursystemet sikrer, at det er nemt at komme på det danske marked med nye produkter, og at de tomme flasker og dåser bliver til nye igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

