Dansk Retursystem

Ny kørselsleder i Svenstrup vender hjem

Del
Jimmi Juul er ny kørselsleder hos Dansk Retursystem i Svenstrup. Her har han ansvar for de chauffører, der indsamler den nordjyske del af de mere end 1,1 mia. dåser og flasker, som danskerne hver år afleverer. For Jimmi Juul var jobbet et ønskejob, som samtidig gjorde det muligt at realisere drømmen om at vende hjem til Aalborg efter 28 år i København.
Det har været en drøm for Jimmi Juul at vende tilbage til Ålborg.
Det har været en drøm for Jimmi Juul at vende tilbage til Ålborg.

Det er genanvendelse på højt plan, når Jimmi Juul sætter sig i chefstolen hos Dansk Retursystem i Svenstrup. Han kommer nemlig fra en stilling som konsulent og kunderådgiver i Dansk Retursystems hovedkontor på Sjælland, hvor han har arbejdet siden 2003. Han har været med næsten siden virksomheden startede, og han har været glad for at arbejde med et af verdens mest velfungerende pantsystemer. Alligevel var der noget, der begyndte at trække mod nord, hvor både Jimmi og hans kæreste stammer fra.

"For fem år siden havde vi ikke forestillet os at flytte. Men man ændrer sig, og det har Aalborg jo også gjort. Det er virkelig blevet en fed by med kultur, arkitektur og miljø. Så for et par år siden begyndte vi at tale om, at vi gerne ville være tættere på familien og vende hjem til Aalborg, hvis det rigtige job dukkede op, og det gjorde det så heldigvis", siger Jimmi Juul, som i sin fritid er meget optaget af kunst og kultur og har en særlig stor passion for fotografi.

Fra maskiner til mennesker
Som kunderådgiver skulle Jimmi rådgive fx købmænd og butikschefer om, hvordan de bedst muligt kunne indrette deres flaskerum, og hvilke anlæg, der passede til deres behov. Det handlede meget om maskiner. Men som kørselsleder i Dansk Retursystems afdeling i Svenstrup handler det mere om mennesker, og det passer Jimmi Juul godt.

"Nu handler det både om maskiner og mennesker, og det tiltaler mig", siger Jimmi Juul.

Der er ansat 14 chauffører og to produktionsmedarbejdere i Svenstrup. De indsamler og håndterer de tomme flasker og dåser fra supermarkeder, købmænd, restauranter, hoteller mv. i et område, der dækker den øverste halvdel af Jylland. I Svenstrup tømmes indsamlingsbilerne for dåser og flasker, og mens bilerne kører ud igen pakkes det indsamlede materiale på trailere, der køres fra Svenstrup til Dansk Retursystems fabrik i Løsning. Her sorteres og sælges det til fabrikker, der bearbejder materialerne og producerer nye dåser og flasker. På den måde genanvendes emballagerne - til gavn for miljøet.

Gennem sine mange år i Dansk Retursystem har Jimmi Juul undervist nye medarbejdere i Dansk Retursystems historie og værdier. Sideløbende har han taget en HR-uddannelse og en voksenpædagogisk uddannelse for at styrke sine evner i den retning. Samtidig har han læst arbejdspsykologi og er konfliktcoach.

"Det er spændende at arbejde med, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør. Og det vil jeg gerne vide mere om og arbejde mere med. Som leder handler det jo om at flytte mennesker", siger Jimmi Juul og afslutter med et smil:

"I første omgang er det i hvert fald lykkedes mig at flytte mig selv og min familie hele vejen hjem til Ålborg."

Fakta om Dansk Retursystem:

Dansk Retursystem A/S driver det danske pant- og retursystem og er et af verdens bedste og ældste retursystemer

Dansk Retursystem henter dagligt tre millioner emballager

Om året indsamler og håndterer Dansk Retursystem 1,1 mia. emballager

Det danske pant- og retursystem blev grundlagt i 2000 af bryggerierne og dagligvarehandlen og er reguleret af Miljøministeriet.


Nøgleord

Billeder

Det har været en drøm for Jimmi Juul at vende tilbage til Ålborg.
Det har været en drøm for Jimmi Juul at vende tilbage til Ålborg.
Download

Information om Dansk Retursystem

Dansk Retursystem
Dansk Retursystem
Erik Husfeldts Vej 1
2630 Taastrup

+45 43 32 32 32http://www.dansk-retursystem.dk

Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Danskerne panter for pengene – og forstår de miljøgevinsterne, panter de endnu mere8.5.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse

At få penge som belønning er den største motivationsfaktor, når danskerne panter dåser og flasker. Men de, som kender til gevinsterne for miljøet, panter endnu mere, viser en ny analyse af danskerne pantvaner. Dansk Retursystem lancerer på den baggrund i dag en ny kampagne, der skal løfte danskernes forståelse af pantsystemet og få endnu flere dåser og flasker retur og genanvendt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye