Pendlerne i Hovedstaden kører længere for at komme på arbejde

I Hovedstaden kørte pendlerne i alt 17,3 millioner kilometer om dagen i 2017. Det svarer til at køre fra København til Rom cirka 9.100 gange. Det er en stor stigning i forhold til 2002, hvor pendlerne fra hovedstadsområdet samlet set pendlede 13,4 millioner kilometer om dagen

- Den stigende pendling skaber kø og trængsel på vejene og behov for en udvidelse af motorvejsnettet og en mere effektiv kollektiv trafik. De mange timer, vi bruger i trafikken, er dyre for os alle sammen. Derfor er der behov for, at politikerne får sat skub i de vej- og baneprojekter, der allerede ligger klar, siger Henrik Friis, branchedirektør i Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri.

I Hovedstaden er det pendlerne fra Høje-Taastrup, der kører længst for at komme til og fra arbejde. Her kører pendlerne i gennemsnit 35,4 kilometer om dagen. I 2002 kørte pendlerne i Glostrup Kommune 20,9 kilometer til og fra arbejde, mens de i 2017 kørte hele 26,4 kilometer om dagen.

I Dragør kører pendlerne i gennemsnit 34,8 kilometer om dagen, mens pendlerne i Ballerup tilbagelægger 28,4 kilometer om dagen. Pendlerne fra Rødovre er dem, der har den korteste afstand til arbejdet. I gennemsnit pendler de 23,4 kilometer om dagen.

- Med de store afstande, som pendlerne kører hver dag, er der ingen tvivl om, at de er klar til at pendle langt for at komme på arbejde. Men hvis bus- og togtrafikken ikke glider let, og bilisterne spilder tid på at sidde i kø både morgen og eftermiddag, så bliver det svært for virksomhederne at tiltrække medarbejdere, der ikke bor i nærheden. Så det går ud over væksten, hvis infrastrukturen ikke er i orden, siger Henrik Friis.

Han peger på, at der er flere vej- og baneprojekter i Hovedstaden, der er oplagte at sætte skub i nu.

- Det gælder blandt andet en udbygning af motorring 3 og 4 og forbindelserne mellem disse meget vigtige trafikkorridorer, der vil gøre hverdagen lettere for både pendlere og virksomheder. Der er også behov for opstart af en Ring 5 og udbygning af Øresunds- og Amagermotorvejene. Der skal mere fart på S-togene, og det er vigtigt, at de nye signaler ikke medfører, at køreplanen er langsommere, end da S-togsdriften startede for over 80 år siden. Tværtimod skal der flere afgange og hurtigere S-togsdrift. Tænketanken Kraka har tidligere lavet en analyse, der netop viser, at mange infrastrukturprojekter på sigt vil give overskud. Så det er bare med at komme i gang, siger branchedirektør Henrik Friis, Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri.

Tallene i Dansk Byggeris opgørelse dækker alle former for pendling.