Grønt væksteventyr bliver til ny fabrik i Høje Taastrup

Med en vækst på 30 pct. over de seneste fem år er kapaciteten hos miljøvirksomheden Dansk Retursystem ved at være presset, og derfor bygger virksomheden ny fabrik i Høje Taastrup for at kunne håndtere de stigende mængder tomme emballager. Det sker i samarbejde med DS Flexhal, som har fået totalentreprisen på byggeriet.
Efter godt 16 år med stigende mængder flasker og dåser, der kommer retur fra danskerne, er Dansk Retursystem vokset ud af sine nuværende rammer. Virksomheden bygger derfor nu en ny og mere tidssvarende højautomatiseret fabrik i Høje Taastrup. Den nye fabrik skal fremover håndtere den østdanske del af de 3,5 millioner tomme emballager, der kommer ind om dagen, og samtidig levere en langt mere effektiv drift. Dermed bidrager det også til ambitionen om fuldt cirkulær økonomisk drevet virksomhed.
Virksomheden har netop indgået et samarbejde med DS Flexhal, som bliver totalentreprenør på opførelsen af den ny fabriksbygning i Høje Taastrup med fire nye sorteringshaller, som skal understøtte fremtidens pantsystem.
"Vi ser frem til samarbejde med DS Flexhal, som, vi er sikre på, kan skabe de bedste nye rammer for os. Samtidig har virksomheden en stor erfaring inden for industrielt byggeri og kan garantere hurtig levering af stålkonstruktioner og betonelementer fra egne fabrikker," siger Lars Krejberg Petersen, adm. direktør i Dansk Retursystem.
Den nye bygning består af i alt 13.498 etagekvadratmeter fordelt på fire store haller samt et indskudte dæk i den ene af hallerne. Bygningen bliver næsten 12 meter høj. Alt bliver opført i totalentreprise af DS Flexhal.
"Det er en stor glæde for os som totalentreprenør at kunne levere noget, der gør nytte for vores samfund. Derfor er vi stolte af at bidrage til et byggeri, der sikrer genanvendelsen af plast, glas og aluminium. Vi er stolte af, at vi skal arbejde for Dansk Retursystem, som er en professionel kunde med klare krav og ønsker, og hvor godt samarbejde er i fokus for at sikre en fælles succes," siger Kent Hejn Kristensen, adm. direktør i DS Flexhal.
Med tanke på omgivelser og miljø
Den nye fabrik skal ligge på Bredebjergvej 10 i Høje Taastrup. Ved byggeriet er der tænkt på omgivelser og miljø, både i byggefasen og i fabrikkens virke fremover. Således bliver bygningerne placeret tilbagetrukket fra et eksisterende regnvandsbassin på grunden, så området omkring bassinet kan bruges som rekreativt område af beboere og virksomhedens medarbejdere. Arkitektur og indretning har været et væsentligt element i den nye fabrik, hvor der er lagt vægt på, at bygningerne integreres i de omkringliggende omgivelser og fremstår med et rent udtryk. Det er arkitekterne Aarstiderne, som står bag designet i fabrikken.
Projektet sætter i gang med detailprojektering til september, og byggeriet skal stå endeligt færdigt i februar 2020. Dermed er den nye fabrik også klar til at kunne tage imod genanvendelige flasker og dåser med saft og juice, som miljøministeren tidligere på sommeren annoncerede, at der kommer pant på fra 2020.
FAKTA:
DS Flexhal overtager som totalentreprenør alle beskrivelser af projektet fra bygherrens rådgivere, Rambøll og Aarstiderne Arkitekter, og leverer derefter samtlige arkitekt- og ingeniørydelser som projekteringsledelse, projektering, byggeledelse, fagtilsyn og konsulentydelser ved opførelsen af den nye fabrik.
Dansk Retursystem er en non-profit miljøvirksomhed, som driver det danske pantsystem. Hver dag henter virksomheden 3,5 millioner flasker og dåser, som tælles, sorteres og sendes til genanvendelse.
For yderligere information eller billedmateriale, kontakt:
Dansk Retursystem: Kommunikationsdirektør Hanne Luke på hlu@danskretursystem.dk eller 20140518
DS Flexhal: Benedikte Brix, Bulldog PR og Kommunikation på benedikte@bulldogpr.dk eller 60165678
Nøgleord
Billeder
Information om Dansk Retursystem
Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Danskerne panter for pengene – og forstår de miljøgevinsterne, panter de endnu mere8.5.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
At få penge som belønning er den største motivationsfaktor, når danskerne panter dåser og flasker. Men de, som kender til gevinsterne for miljøet, panter endnu mere, viser en ny analyse af danskerne pantvaner. Dansk Retursystem lancerer på den baggrund i dag en ny kampagne, der skal løfte danskernes forståelse af pantsystemet og få endnu flere dåser og flasker retur og genanvendt.
Pantsystemet er effektivt som aldrig før: 99,7 procent genanvendes i lukket kredsløb12.3.2025 09:48:36 CET | Pressemeddelelse
Når flasker og dåser genanvendes i pantsystemet, bliver hele 99,7 procent til nye flasker og dåser i et lukket kredsløb, hvor materialerne kan genanvendes igen og igen. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport. Det rekordhøje niveau er en forbedring på knap 4 procentpoint i forhold til året før.
Nu bliver låget siddende på flasken19.2.2025 12:38:25 CET | Pressemeddelelse
Siden EU-direktivet om fastgjorte låg trådte i kraft sidste år, kommer hele 99% af alle pantede flasker retur med låget på. Det viser en opgørelse fra Dansk Retursystem. Det svarer til 126 tons plastik, som nu genanvendes i pantsystemet i stedet for at ende som affald.
NTO skal levere automatiseret optælleanlæg til ny pantfabrik30.5.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver automationsvirksomheden NTO, der skal levere optælleanlægget til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia. Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant, fra de kommer ind på fabrikken, til de bliver optalt, og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.
Ny pantfabrik får sorteringsanlæg fra Bollegraaf6.5.2024 11:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Nederlandske Bollegraaf Group har vundet udbuddet om sorteringsanlægget til Dansk Retursystems kommende pantfabrik i Fredericia. Her vil der dagligt skulle sorteres 2,5-3,5 mio. flasker og dåser, som kommer ind gennem pantsystemet vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum