Slagelse Pantstation bliver mere bøvlefri

Dansk Retursystem, der driver det danske pantsystem, er ved at teste, hvordan det kan blive endnu lettere for forbrugerne at aflevere deres tomme dåser og flasker. Fra mandag den 12. august kommer pantstationen i Slagelse til at spille en vigtig rolle i den forbindelse: Den er nemlig udvalgt til at være en af to pantstationer, der bygges om for at teste en ny teknologi.
"Vi arbejder løbende på at gøre det mere bøvlefrit for forbrugerne at aflevere deres pant. Det seneste år har vi testet en mobil løsning kaldet Drop & Go, hvor forbrugerne kunne aflevere meget pant på én gang. Vi vil gerne se, om teknologien herfra kan bruges på pantstationerne, og det tester vi ved at ombygge pantstationerne i Slagelse og Høje Taastrup", siger Marlene Fris, der er markedsdirektør i Dansk Retursystem.
Den nye teknologi gør det hurtigt og mere miljøvenligt at aflevere pant.
"Helt konkret hælder du dine tomme flasker og dåser ned i en sluse. Her bliver de talt og mast, og herefter bliver panten overført direkte til dig. Det er en fordel for både forbruger, som får pengene hurtigere, og en fordel for os, fordi vi skal tømme stationen sjældnere, når dåser og flasker er maste, og de dermed fylder mindre. Når vi kører færre gange, er det også bedre for miljøet", siger Marlene Fris.
Pantstationen er fortsat en løsning til de forbrugere, der gerne vil aflevere mange emballager på én gang så nemt og bekvemt som muligt. Det nye er, at forbrugerne nu kan komme med de tomme flasker og dåser i en papkasse, plasticpose eller en anden beholder og hælde det direkte i maskinen uden at være afhængig af de særlige pantsække.
Mens den nye teknologi indbygges i pantstationen, kan der afleveres pant i den mobile Drop & Go-løsning, som står klar ved siden af pantstationen fra den 12. august. Her får forbrugerne en forsmag på, hvad der venter dem, når ombygningen af pantstationen er færdig i løbet af efteråret.
FAKTA OM PANTSTATIONEN
Slagelse Pantstation, Japanvej 21, 4200 Slagelse
Åbningstider: Alle dage kl. 10-18
Aflevering af tomme flasker og dåser
Du kan fortsat aflevere alle dåser og flasker med pant på i aluminium, plastik og glas. Du må også hælde dåser uden pant i slusen. Du får naturligvis ikke pant for dem, men du sikrer, at de bliver genanvendt.
Udbetaling af pant
Når du indlæser dit kort ved afleveringen, får du pengene sat direkte ind på din konto næste bankdag. Så skal du ikke bekymre dig om pantbon eller kontanter. Vi har valgt en digital kortløsning, som tilgodeser langt de fleste forbrugere i dag.
Pantsækkene
Hverken i Drop & Go eller i den ombyggede pantstation er det nødvendigt at bruge pantsække, da man hælder sin pantemballager direkte ned i en sluse. Man kan fortsat få pant for sin pantsæk, da der vil være en scanner til formålet.
Nøgleord
Billeder

Information om Dansk Retursystem
Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Danskerne panter for pengene – og forstår de miljøgevinsterne, panter de endnu mere8.5.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
At få penge som belønning er den største motivationsfaktor, når danskerne panter dåser og flasker. Men de, som kender til gevinsterne for miljøet, panter endnu mere, viser en ny analyse af danskerne pantvaner. Dansk Retursystem lancerer på den baggrund i dag en ny kampagne, der skal løfte danskernes forståelse af pantsystemet og få endnu flere dåser og flasker retur og genanvendt.
Pantsystemet er effektivt som aldrig før: 99,7 procent genanvendes i lukket kredsløb12.3.2025 09:48:36 CET | Pressemeddelelse
Når flasker og dåser genanvendes i pantsystemet, bliver hele 99,7 procent til nye flasker og dåser i et lukket kredsløb, hvor materialerne kan genanvendes igen og igen. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport. Det rekordhøje niveau er en forbedring på knap 4 procentpoint i forhold til året før.
Nu bliver låget siddende på flasken19.2.2025 12:38:25 CET | Pressemeddelelse
Siden EU-direktivet om fastgjorte låg trådte i kraft sidste år, kommer hele 99% af alle pantede flasker retur med låget på. Det viser en opgørelse fra Dansk Retursystem. Det svarer til 126 tons plastik, som nu genanvendes i pantsystemet i stedet for at ende som affald.
NTO skal levere automatiseret optælleanlæg til ny pantfabrik30.5.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver automationsvirksomheden NTO, der skal levere optælleanlægget til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia. Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant, fra de kommer ind på fabrikken, til de bliver optalt, og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.
Ny pantfabrik får sorteringsanlæg fra Bollegraaf6.5.2024 11:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Nederlandske Bollegraaf Group har vundet udbuddet om sorteringsanlægget til Dansk Retursystems kommende pantfabrik i Fredericia. Her vil der dagligt skulle sorteres 2,5-3,5 mio. flasker og dåser, som kommer ind gennem pantsystemet vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum