Skive stormer ind blandt landets 10 bedste erhvervskommuner

- Skive Kommune har sat sig for at gøre noget ved erhvervsklimaet og gennem flere år arbejdet hårdt for at gøre det bedre. Det har været en flot rejse op ad ranglisten, som vi løbende har været i tæt dialog med kommunen omkring, og som både kommunen og jeg er rigtig tilfredse med, siger Morten Primdal, næstformand i DI Midt Vest.
DI-analysen viser, at Skive Kommunes daglige sagsbehandling for virksomhederne er blandt landets absolut bedste. Kommunens indsats for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne er også rigtig god. Samtidig er virksomhederne ganske tilfredse med niveauet for de kommunale skatter, afgifter og gebyrer. Kommunen opnår den næstbedste score i landet, når virksomhederne vurderer de kommunale erhvervsskatter.
Tidligere syntes virksomhederne, at der blev gjort for lidt for at tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen. Det er nu vendt, og indsatsen bliver bedømt meget bedre end tidligere.
- Kommunen har arbejdet målrettet for at forbedre sig gennem årene. Vi har blandt andet fulgt kommunens planlægning af Green Lab, og der er ingen tvivl om, at det, at man nu kan se virksomheder vokse op derude, spiller en stor rolle i virksomhedernes forbedrede vurdering af erhvervsklimaet i kommunen, siger Morten Primdal.
Virksomhederne bliver også spurgt, hvad kommunen bør prioritere at arbejde for. I Skive er det altoverskyggende ønske, at kommunen fortsat skal kæmpe for bedre infrastruktur og dernæst at hjælpe til at sikre mere kvalificeret arbejdskraft.
- Et godt vejnet, der kan forbinde vores medarbejdere med vores virksomheder og vores virksomheder med vores kunder er helt afgørende for erhvervsklimaet. Der er i øjeblikket godt gang i vejbyggeriet ved Haderup, men både vi og kommunen er også meget opmærksomme på, hvordan Skives forbindelse til resten af landet vil blive prioriteret fra Christiansborg, siger Morten Primdal.
Morten Primdal fremhæver også, at det generelt går godt for virksomhederne i Skive. Der er god vækst mange steder.
- Man kan sige, at der er et godt klima – både i kommunen og i erhvervslivet i Skive, siger Morten Primdal.
Skive Kommune kom fra årsskiftet med i regionalforeningen DI Midt Vest, og den flotte placering for Skive er med til at understøtte det midt- og vestjyske image som særligt erhvervsvenligt. Hele syv af de midt- og vestjyske kommuner ligger i top-10 over landets mest erhvervsvenlige kommuner.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2019
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent i DI Michael Jul-Nørup Pedersen, mjnp@di.dk, tlf.: 2924 7009 eller pressekoordinator Jonas Forup Stubkjær, jofs@di.dk, tlf.: 2830 1544
Billeder
Information om DI Midt Vest
For yderligere information om DI Midt Vest:
Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen
Mail: mjnp@di.dk
Tlf. 3377 4588
Mobil: 2924 7009
Koordinator Vinnie Røslau
Mail: vir@di.dk
Tlf. 3377 3675
Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Der er blevet langt mellem busserne i Midt- og Vestjylland17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de midt- og vestjyske landeveje, faldet med cirka 59.000 timer. Konsekvenserne af færre busafgange mærkes særligt i Holstebro, Lemvig, Struer og Herning, hvor cirka 25 procent af familierne ikke har bil. De midt- og vestjyske kommuner har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Midt Vest.
Samarbejdet mellem virksomheder og skoler er i top i flere midt- og vestjyske kommuner16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Midt- og Vestjylland. Men hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik i enten 7., 8. eller 9. klasse, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Midt Vest
Lokal Erhvervsvenlighed 2024: Ikast-Brande er suverænt Danmarks mest erhvervsvenlige kommune5.9.2024 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
13 ud af de 15 gange Dansk Industri har gennemført Danmarks største undersøgelse af danske kommuners erhvervsvenlighed har Ikast-Brande vundet. Men aldrig så suverænt som i år. Pressemeddelelse nu med to fotos til fri afbenyttelse
Ikast-Brande Kommune fastholder førstepladsen i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikast-Brande Kommune er igen i år placeret som nummer ét i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed – og førstepladsen er tilmed mere suveræn end nogensinde før. Det er 13. gang ud af de seneste 15 år, at kommunen indtager den fornemme førsteplads, hvilket understreger Ikast-Brandes vedvarende stærke indsats for at skabe optimale erhvervsvilkår. Ikast-Brande har især gjort fremskridt i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er steget fra en 19. plads til en imponerende 2. plads. Dette viser, at kommunen har formået at forbedre sine vejnet, og erhvervslivet oplever bedre transportmuligheder for deres medarbejdere. - Tillykke igen til Ikast-Brande kommune – en imponerende førsteplads. Det er især en stor glæde at se, at Ikast-Brande Kommune har klatret fra en 19. til en 2. plads i kategorien ”Infrastruktur”. Dette viser, at kommunens investeringer i vejnet og bedre transportmuligheder virkelig har båret frugt, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest. Ikast-Brand
Holstebro fortsætter sin positive udvikling4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Holstebro Kommune har igen i år formået at forbedre sig i Dansk Industris årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum